Hvad laver det redaktionelle udviklingsteam på ekstrabladet.dk egentlig?

(Bemærk: Denne artikel er fra maj 2012. Derfor kan der være links eller produktioner fra teamet (som jeg ikke længere er en del af), der ikke fungerer.)

Normalt skriver jeg ikke så meget om min jobhverdag her på Medieblogger, men denne gang vil jeg gøre en undtagelse 🙂

Jeg er en del af (eller leder af, hvis vi skal være formelle) vores redaktionelle udviklingsteam. Det er godt nok et team i ordets bredeste forstand, vi er to, men et team er det da.

Nuvel, tilbage i november sidste år søgte vi en redaktionel webudvikler. Sådan en fik vi. Han hedder Anders (@anders_bergmann på Twitter) og startede den første februar.

Der er skrevet en række succeskriterier for vores team, men de vigtigste af dem er, at vi skal give brugerne af ekstrabladet.dk en merværdi – altså noget, som de ikke kunne få tidligere, og som vores journalister (fordi de er journalister, og ikke udviklere) ikke kan producere. Det betyder også, at vi er med til at udvikle netjournalistikken i Danmark, og det er en fantastisk målsætning at være en del af.

VG, Very Good
Inspirationen har vi blandt andet hentet fra (surprise, surprise) norske VG, der har lavet mange produktioner, som vi har kigget misundeligt på. Eksempelvis deres holden-i-hånd i forbindelse med Oslo-Utøya-tragedien og grafik over Oslo-bomben.

VG’s redaktionelle udviklingsteam (der ligesom os består af to personer, en designer og en udvikler) er gode til at skabe netop merværdi og fortælle historien bedre, end man ellers ville kunne gøre med tekst og billeder.

Hvad har vi så lavet?
En af de første ting vi lavede, var betalingsrings-beregneren. Med den kunne (og kan) folk regne ud, hvor meget det ville have kostet dem at bruge betalingsringen.

Bevares, den vinder ingen designpræmier, og Anders synes ikke, det var det flotteste og bedste kode, han havde skrevet. Men den virkede, og den var god nok til, at den blev brugt mere end 30.000 gange indenfor det første døgn, den var på nettet.

Når den ikke blev lavet med prisvindende kode og labert design skyldes det, at vi – skønt vi er et udviklingsteam – arbejder i en redaktionel virkelighed. Det betyder, at tingene (i hvert fald mange af dem) skal være hurtigt færdige.

Jeg plejer at sige, at vi arbejder som journalister – blot er deres output artikler, mens vores er webproduktioner.

Noget af det, vi er mest stolte for – og også har fået mest ros for, er kortet over Utøya. Anders lavede også en produktion om Oslo-bomben. Det er lavet i HTML5-video med alle de kvaler og fordele, det giver.

Men vi laver også mere nyhedsgrafik-agtige ting. For eksempel denne grafik om Joseph Kony, finanspagten for dummies, en oversigt over hvem der er hvem i skandalerne om Hu Jintao og lidt optakt til Champions League-finalen mellem Bayern og Chelsea.

I den mere…kuriøse afdeling er det også blevet til en oversigt over, hvem der har været sammen med hvem på Paradise Hotel. Og vi var også hurtigt ude, da der kom et EU-krav om, at fisk skal benævnes ved deres latinske navne.

Ja, ja – men hvor mange klik får det?
Tjaeh, oftest ved vi det faktisk ikke. Hvis vi vil se det simple visningstal, kan vi gå i artikelstatistikken og se, hvor mange sidevisninger en artikel med vores produktion på har fået.

Men det er egentlig uinteressant for os, da sidevisningstallet afhænger af ting, som vi i teamet ikke altid styrer; publiceringstidspunkt, plads på forsiden, tid på forsiden etc.

Hvis vi skal måle noget, er det mere interessant for os at kigge på interaktionen med vores produktioner. Det er her vi eksempelvis kan se, hvor mange, der har brugt en beregner eller stemt på, hvem der vinder Champions League-finalen (og ikke bare kigget på den). Vi kan så ændre lidt på opsætningen til næste gang og se, hvad det gør ved interaktionsgraden.

Men klik er ikke noget, vi hæfter os ved. Vi kigger i stedet på god gammeldags stolthed. Har vi hænderne i vejret over en produktion, når den kommer ud? Hvordan reagerer andre på den? Er de misundelige? Går frokostsnakken på noget, vi har lavet, som vi synes var godt – og/eller som kan gøres bedre?

Det er sværere at måle, men det har en stor værdi og betydning for os. Faktisk er ‘stolthed’ skrevet ind et af dokumenterne omkring teamet (som her er på engelsk, fordi det involverer folk fra et andet land (læs: Norge, mere om det nedenfor)):

• Added value (in addition to the journalism/articles/etc.)
• News value (either with its offset in current events or a product/service which can result in articles at ekstrabladet.dk – ideally a product from the team never stands alone)
• User-friendliness / ease of use
• Speed (ideally it takes 24 hours – or less – for the team to create a product)
• Ideas (it is important that the team members get and generate a lot of ideas for products the team can produce – to begin with, half of the things the team is working with should be based on an idea from the team itself)
• Pride (the team and its products are put in the world to move things and further evolve ekstrabladet.dk)

Dansk-norsk samarbejde om værktøjer til journalisterne
Men en ting er, at det redaktionelle udviklingsteam laver produktioner. Det er også vigtigt, at journalisterne på ekstrabladet.dk selv får flere muligheder og værktøjer i værktøjskassen.

Til det har vi allieret os med det norske firma Aptoma, der blandt andet står bag DrFront, som vi bruger til at redigere forsiden af ekstrabladet.dk.

Aptoma har stillet den norske supermand Jon Gjengset (@jonhoo på Twitter) til rådighed, så vi har haft råderet over en andel af Jons tid.

Jon fik på kort tid etableret et administrations-interface, hvor vi kan installere de forskellige værktøjer, der bliver lavet til journalisterne. Det drejer sig blandt andet om:

• Den vertikale tidslinje (der startede som en produktion og siden blev til et værktøj)
• En mere typisk tidslinje (vi outputter via SIMILE Timeline)
• Før/efter-billeder (som vi tidligere har brugt, blandt andet tiårsdagen for 11. september-angrebene og tsunamien i Japan)
• Mosaik (inspireret af det vi lavede i forbindelse med Oslo og Utøya)
• Hotzones (der gør dele af et billede aktive, inspireret af The Telegraphs interaktive guide til HMS Dauntless)

Det smarte ved hele dette setup er, at journalisterne nu selv kan sætte disse ting op.

Noget andet smart (som bunder i dels succeskriterierne for teamet dels sund fornuft) er, at værktøjerne (ligesom mange af vores produktioner) også virker på mobil. For eksempel før/efter-billeder og tidslinjen.

Og vi har selvfølgelig flere værktøjer på vej. Anders og Jon har haft en god dialog (det er også vigtigt i et arbejde som dette), så Anders selv kan tilføje nye værktøjer til værktøjskassen.

Erfaringer:
Et indlæg som dette er jo ikke meget værd, hvis jeg ikke også skriver lidt om de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse med vores arbejde.

Nogle af dem følger her – i en aldeles tilfældig rækkefølge.

• Samarbejde med journalister: Inden vi sætter noget i gang, er vi nødt til at være sikre på, at vi har mindst en journalist-kollega med på idéen. Ellers risikerer vi at sidde med noget, som ingen kender til og ikke føler ejerskab over. Og så er det svært at få plads på et af Danmarks travleste websites.
• To spor i udviklingen: For mig som teamleder har det været en kolossal fordel at have to udviklingsspor kørende. Et med Anders (produktioner til ekstrabladet.dk) og et med Jon (værktøjer til journalisterne). Selvfølgelig har der været cross-overs, som for eksempel når noget af Anders’ kode bliver til et værktøj), men det at have en udvikler, der er ‘løsrevet’ fra nyhedstrømmen giver tid til at lave ting som værktøjer.
• Planlægning vs. current events: I et job, hvor begivenheder ude i den virkelige verden hurtigt kan ændre en arbejdsdag (et eksempel er Hr. Møllers død), kan det være (okay, det er) svært at planlægge. Det åbner for den risiko, at de ting man planlægger (eller gerne vil planlægge) er dem, der ikke bliver lavet. Her skal man være opmærksom og på et tidspunkt sige stop for inputs og idéer, hvis man også vil have det planlagte lavet færdigt.
• Deltag! Vi får utrolig meget ud af at deltage på journalisternes morgenmøde. Det betyder, at vi sammen med journalisterne kan finde frem til den rigtige måde at bruge vores kundskaber på. Nogle ser måske et udviklingsteam som nogle, der sidder i et hjørne og drikker cola med hovedtelefoner på. Det må man endelig ikke gøre – i hvert fald ikke, hvis det skal være sjovt at gå på arbejde 🙂

Det vil vi også ha’
Hvis andre medier gerne vil lave noget lignende, er der – udover erfaringerne – ovenfor nogle ting, som er gode at have for øje.

For det første er det vigtigt at huske på, at der er tale om redaktionel udvikling. Derfor er det vigtigt, at have en udvikler, der er med i, ‘hvad der rører sig’. Vedkommende behøver selvfølgelig ikke have en doktorgrad i statskundskab – men han/hun skal vide noget om de emner, som I dækker. Det er også en god øvelse for jer som medie i at beskrive, hvad I egentlig vil med redaktionel udvikling.

Teamet skal også sidde tæt på journalisterne, som er dem, der skal arbejdes sammen med. Det skaber et fantastisk flow og gør det lettere at rykke hurtigt – og rigtigt.

Jeg har haft stor glæde af, at vi (både i udviklingsafdelingen og redaktionelt) i det forberedende arbejde med teamet har talt om succeskriterier; hvad skal vi arbejde med, hvordan skal vi arbejdet med det – og hvad skal vi have ud af det? Succeskriterierne behøver ikke låse teamet (man kan altid ændre dem), og det er et arbejde, der er givet godt ud, fordi man bliver tvunget til at konkretisere sine tanker, idéer og planer.

Og så skal man være bevidst om, at det er en udfordring at kombinere journalistik med udvikling, især når det gælder netjournalistik. Der vil uundgåeligt opstå clashes, når de to verdener mødes, men begge får meget ud af det tætte samarbejde. Journalisterne lærer, hvad ‘det der udvikling’ i virkeligheden går ud på, og at det tager mere end 30 sekunder at sætte noget sammen. Udviklerne derimod får et vigtigt indblik i den journalistiske og redaktionelle virkelighed. I vores tilfælde har det primært været, at der en del af gangene ikke er tid til (eller mening med) at sidde og pudse tingene af – de skal afsted; go go go!

Det er fint at have planlagt nogle produktioner, som skal udvikles redaktionelt – men hvis man virkelig har en målsætning om, at de skal laves, skal man have dem ‘top of mind’, ellers risikerer de at forsvinde i dag-til-dag-arbejdet med nyhedsbilledet.

Og så er det vigtigt at have (selvom jeg hader selv-ros) at have en som mig. Ikke fordi jeg er, som jeg er som person, men fordi jeg har journalistik baggrund (uddannelse fra DJH) og udviklingserfaring (jeg har arbejdet i Ekstra Bladet Udvikling siden januar 2008), så jeg kender til begge verdener og kan arbejde sammen med såvel journalister som udviklere. Det bilder jeg mig da i hvert fald ind.

Tidligere har jeg kaldt min stilling for ‘missing link’ mellem journalister og udviklere, og en sådan rolle er vigtigt at have fokus på, når man vil lave redaktionel udvikling. Man skal dog samtidig være opmærksom på, at man ikke bliver en flaskehals. Man skal facilitere og bestemme, uden at hæmme 🙂