I en artikel på MediaWatch (“Anmeldelse: Apps mangler merværdi“) kigger Lars Kabel fra Update på de mobile apps fra Berlingske og JP/Politikens Hus (disclaimer: hvor jeg arbejder).
Artikel er formentlig bag MediaWatch’s egen betalingsvæg, men du behøver ikke ærgre dig, for det jeg vil kommentere i artiklen er følgende formulering:
Der er ingen vej uden om, at medievirksomhederne må stoppe med at forære et af deres fremtidige kerneprodukter – den aktualiserede og stramt redigerede digitale nyhedsformidling – gratis væk.
Denne forretningsmodel vil ikke kunne give ret høje indtægter. Medievirksomhederne må ganske enkelt lukke de gratis mobilsites ned, hvis de i fremtiden vil kunne sælge adgang til nyhedsflowet via apps til smartphones i større mængder og til højere priser.
Argumentet er, at brugeren (ifølge Kabel) ikke får tilstrækkelig “added value” (på dansk: merværdi) ved at betale for en af de omtalte apps, noget jeg ikke er uenig i. Men at løsningen er at lukke af for de gratis mobilsites? Det tror jeg, vil være en meget skidt idé.
»Åh nej altså – hvis vi dog bare havde taget penge fra starten af«
Nogle mediechefer/-personer herhjemme begræder i større eller mindre stilhed, at de tilbage i 1990erne gav sig til at lægge nyheder på nettet – gratis. Problemet med den holdning er bare, at det var det eneste rigtige at gøre. Hvis du ville have betaling for dit indhold – ja så fik du bare ikke nogen besøg. Og desuden var bannere en fin forretning dengang – som den muligvis også er nu, debatten er blevet for mudret til, at det fremgår tydeligt, hvor meget indtjening der i grunden er i bannerannoncerne.
Dette har ikke ændret sig, faktisk er der nu endnu flere gratis tilbud på nettet, som medierne allerede nu kæmper med om folks tid – selvom der er gratis adgang til vores websites. Tænk blot over noget af det, der på nettet er gratis:
- Wikipedia
- YouTube
- Blogs
- Fora
- …og listen fortsætter og fortsætter
Jeg har altid ment, og mener stadig, at man skal kigge sin forretningsmodel igennem en ekstra gang, hvis den beror på, at man vil tage betaling for adgang til generisk indhold – såsom eksempelvis nyheder. Det gælder også på mobile sites. I sidste ende handler det om, hvorvidt man vil have trofaste betalende brugere til sit website (og det kræver altså unikt indhold), eller om man vil have så mange igennem butikken som muligt og så ellers eksponere dem for annoncer.
Lars Kabels forslag om at lukke af for de mobile websites er for længst passé. Alle de ovenstående ting fungerer fint på en smartphone. Derfor har Kabel også ret, når han tilføjer »[…] hvis de [medievirksomhederne] i fremtiden vil kunne sælge adgang til nyhedsflowet via apps til smartphones i større mængder og til højere priser.«
Men hvad skal medierne så? Jo, de skal noget så alvorligt og gennemgribende som at lede efter nye forretningsområder. Ikke ved at kigge på, hvad de laver nu og så søge at “tweake” det mere eller mindre i retning af noget, man har en antagelse om, at folk derude vil betale for. I sidste ende falder det tilbage på det samme indhold, som man forsøger at give den ene eller anden indpakning – og det gennemskuer brugerne, trust me.
De blå oceaners strategi
I stedet er der hjælp at hente i den nu fem år gamle bog “Blue Ocean Strategy“, der handler om, hvordan virksomheder skal prøve at lade være med hele tiden at måle sig op mod konkurrenterne og i stedet begynde at kigge på, hvad der giver værdi for deres kunder og for virksomheden selv.
Og det er det, der er allermest brug for i det danske mediebillede lige nu. Så kan det godt være, man ender med at tjene penge på noget helt andet, end hvad man havde regnet med. Det er sådan set pointen med Blue Ocean-tankegangen.
Så egentlig er Kabel og jeg nok enige. Nyheds-applikationerne skal (måske) være gratis (sålænge de blot giver adgang til eksisterende webindhold), og så skal vi i mediehusene i stedet ud og finde nye, spændende forretningsområder. Er vi klar til det?
6 kommentarer til “Medierne skal ikke lukke de gratis (mobil)websites, men tænke i blå oceaner”
Medierne skal ikke lukke de gratis (mobil)websites, men tænke i blå oceaner http://goo.gl/fb/rOELt
Hvor radikalt tænker du at medierne skal finne nye forretningsområder? Skal man forære nyheder væk mod at man sælger rejser, bøger og vin?
Du nævner nogle af de tjenester der er gratis på nettet. Det fik mig til at tænke på hvad jeg faktisk har betalt eller betaler for på nettet eller som apps: spil, software, musik, fotoarkiv, bøger, film, netsamfund etc. Fælles for (nær) samtlige: jeg betaler for noget jeg også kan få gratis. Det handler faktisk om merværdi: mere plads, flere funktioner, mindre reklame, bedre kvalitet.
Er den vej lukket, så det eneste alternativ der kan redde medierne er nye forretningsområder?
Enig – Flickr-modellen er et skoleeksempel i merværdi, og jeg er også selv Pro-bruger på Flickr. Så den vej er bestemt ikke lukket, men spørgsmålet er, hvor meget “added value”, man kan lægge oveni nyheder?
Jeg kan også frygte, at det er begrænset, hvor mange penge der er i at lave “added value” på danske nyhedsprodukter – jeg tror, der skal mange mennesker igennem butikken. Dermed er det lukket land for medier, der ikke ligger i toppen af FDIMs liste.
Jeg vil ikke sætte begrænsninger på, hvor “radikalt” nye forretningsområder kan/må være. Berlingske afprøver i øjeblikket med SweetDeal – som er interessant og et stykke fra det, vi mediehuse normalt beskæftiger os med.
Jeg har ikke noget klart svar på hvor der ligger “added value” som også er interessant for en målgruppe som er stor nok til at det bliver god butik.
Samtidig er jeg skeptisk til at medierne skal klare at konkurrere med andre aktører på nye områder Deres fordel er at man er et kendt brand, men det er også udfordringen: at bevare brandet som seriøst.
Hej Vidar
Hele pointen med Blue Ocean Strategy er, at man ikke skal kæmpe med andre aktører på nye områder. Det handler om at finde nye, uopdagede forretningsområder. Derfor giver det mening, synes jeg.
[…] Ikke desto mindre er det det, der er brug for. Jeg har tidligere skrevet om, at medierne skal søge blå oceaner. […]