Kategorier
Om Medieblogger

Nyt kommentarmodul på Medieblogger

Nyt kommentarsystem på medieblogger.dk. Ris, ros og/eller tips modtages gerne 🙂

Som du måske har opdaget, hvis du læser denne blog på medieblogger.dk (og altså ikke på Facebook eller i din RSS-læser), har jeg installeret et nyt kommentarmodul.

Det hedder IntenseDebate og startede som en selvstændig ting, som siden er blevet købt af Automattic, der står bag content management systemet WordPress, som min blog kører på, derfor så jeg det som det oplagte valg for at sikre den bedste integration mellem bloggen og kommentarerne.

IntenseDebate åbner op for en nem integration med for eksempel Facebook Connect og Twitter, hvilket gør det til et oplagt værktøj, synes jeg, for dem, der vil kommentere på ens blog. Og når kommentarfeltet nu engang er mindst lige så vigtigt som selve indlæggene på denne blog, synes jeg, det var på tide at opruste på den front også.

Alle gamle kommentarer og trackbacks er blevet importeret ind i det nye system, så der skulle ikke være noget, der er gået tabt.

Har du problemer med IntenseDebate på denne blog, eller har du forslag til gode plugins/udvidelser til IntenseDebate, som du synes, jeg bør afprøve, så hører jeg meget gerne fra dig. Læg enten en kommentar til dette indlæg eller mail mig på lars@larskjensen.dk.

Jeg ved, at der findes et lignende system derude, Disqus, men det nægtede ganske enkelt at importere mine kommentarer til trods for flere ihærdige forsøg fra min side. IntenseDebate virkede derimod helt perfekt. Så det er hovedårsagen til, at det er IntenseDebate og ikke Disqus, jeg bruger – for nu at besvare det spørgsmål, inden nogen stiller det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *