Hos ComON læser jeg en klumme med titlen "Læs at elske reklamer" af vores IT-direktør (i JP/Politikens Hus), Per Palmkvist Knudsen:
Der er én forretningsmodel, der dominerer internettet: Næsten alt skal finansieres vha annonce-indtægter. Årsag: Ingen vil betale for adgang til noget som helst på internettet. Uanset hvor høj kvaliteten er. Medmindre udbyderen har noget, ingen andre har, eller branchen er enige om at opkræve penge for adgang.
Korrekt, det er meget almindeligt at sige, at ingen vil betale for noget på internettet? Nej med et "hvis". Vil de så gerne betale for indhold?? Ja med et "men".
- Nej, folk vil ikke betale for indhold, hvis de kan få det andre steder.
- Ja, folk vil betale for indhold, hvis det er unikt indhold af høj kvalitet
Eksempler på steder, hvor folk gerne vil betale er for eksempel online spil (som jeg tidligere har skrevet om), og det går tilsyneladende også godt for The Economist.
Men hvad er det så, der gør, at folk ikke vil betale for noget på nogle af de sider, som Per (og jeg) arbejder med? Fordi de ikke er unikke nok. Fordi folk kan få det samme indhold andre steder, gratis. Hvor? På de andre omnibusmedier på nettet.
Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Jeg er overbevist om, at folk gerne vil betale for indhold på nettet, hvis det er unikt og tilhører sin egen niche, og selvfølgelig har den rette kvalitet. Det samme gælder aviserne. Groft sagt (jeg har ikke tallene lige ved hånden) så rasler omnibus-aviserne ned, mens nichemedierne enten har nogenlunde samme oplag eller kun et svagt fald. Derfor går det så godt for The Economist.
Og jeg kan da sagtens følge folks ræsonnement. »Hvorfor skal jeg betale for adgang til at læse de samme Ritzau-telegrammer, som de andre onlinemedier også bringer?« Det spørgsmål har vores online omnibusmedier stadig til gode at svare på.
MediaWatch: Analyserne koster
Jeg forestiller mig for eksempel, at bestemt artikler kræver betaling. Artikler, som er unikke og tilhører den niche, eller en af de nicher, som mediet opererer i. På MediaWatch kræver man betalt adgang for at læse analyser. Ifølge MediaWatch selv er det en »en positiv forretning«.
Hvad enten man kalder det niche eller »branding«, så er det det samme, der siges:
Find noget, som dit/jeres medie kan, som enten ingen andre gør, eller ingen andre gør bedre. Det kan man tage penge for – selvfølgelig forudsat at prisen står mål med produktet. Alt det andet må fortsat finansieres via annoncer – indtil en bedre forretningsplan (måske!) dukker op.
4 kommentarer til “Vil ingen betale for noget på nettet? Jo, de vil da!”
Jeg tror også at en ting der spiller ind er det sociale web, eller Web 2.0 eller hvad man vil kalde det.
Det er “in” at dele alt mellem himmel og jord, og et betalingssite kan besværliggøre denne deling. Hvis jeg betaler for adgang til et nyhedsmedie vil jeg ikke kunne dele artikler med andre end dem der også betaler.
Derfor har jeg personligt ikke lyst til at betale for adgang til nyhedsmedier, hvor der ingen adgang er for ikke-betalende. Og det er ikke bare fordi jeg generelt ikke vil betale for adgang på nettet. Jeg betaler fx for pro-medlemskab på Flickr. Et pro-medlemskab på Flickr, giver mig nogle ekstra muligheder, men samtidig er det mest basale (selve billeddelingen) stadig tilgængelig for alle og enhver, hvilket betyder at jeg ikke “mister” noget ved at betale.
Et andet eksempel er Last.fm som tilbyder en masse funktionalitet til basisbrugere, men også lader dig købe et batalt medlemskab, som fjerner reklamer og giver lidt ekstra.
De færreste medie-huse har indhold der er unikt nok til at tage penge for det http://tinyurl.com/6bgs49
De færreste medie-huse har indhold der er unikt nok til at tage penge for det http://tinyurl.com/6bgs49
De færreste medie-huse har indhold der er unikt nok til at tage penge for det http://tinyurl.com/6bgs49