Kategorier
Journalistik Tendenser

SDU-studerende har flair for teknikken

Via det seneste nyhedsbrev fra Danske Dagblades Forening finder jeg en historie på journalistforbundet.dk: “Odense-journalister er tossede med teknik“. Her står blandt andet at læse:

Næsten hver anden studerende, som afslutter journalistuddannelsen i Århus eller Roskilde ender på et af de danske dagblade. Hvis man består de afsluttende eksamener på Syddansk Universitet (SDU) i Odense, så ender man oftest med, at lave tv, radio eller videoproduktioner.

Det fremgår af en rundspørge, som DJ har foretaget blandt de studerende, der dimitterede i oktober 2006 fra de tre journalistuddannelser. Resultatet tyder på at SDU i højere grad end de andre uddannelsessteder målretter sine elever til en karriere med billeder og lyd i centrum.

Det undrer mig egentlig ikke. Også blandt de studerende, da jeg gik på Journalisthøjskolen, snakkede man om, at de journaliststuderende på Syddansk Universitet nok blev lidt mere forberedte på en flermediel hverdag end vi og de RUC-studerende gjorde.

Det fremgår dog ikke, hvor mange der kommer til at arbejde med nettet. Man kan jo sagtens få arbejde på et dagblads hjemmeside og samtidig have flair for teknikken og bruge den i sit arbejde med netavisen.

Kategorier
Journalistik Tendenser

Vil du være journalist? Så fortæl mig, hvad web 2.0 er

Lasse Skjelmose har fortalt mig noget skægt: I optagelsesprøven til journaliststudiet på Syddansk Universitet var et af spørgsmålene:

Hvad er web 2.0?

Og svaret er:

Anden generation internet med sociale medier som wiki’er og netværk og andet brugergenereret indhold.

Jeg vil ikke gå ind i en diskussion om den definition, men i stedet blot fortælle dig, at du kan se alle spørgsmålene på dr.dk.

Men godt at se, at de nye tendenser på nettet har fundet vej til journalistuddannelserne!