Via Geir Terje Ruuds tweet blev jeg opmærksom på, at Danske Dagblades Forening skal kåre “Årets Avisside og Årets Webavisside 2010“.
Det er fint, at avisbranchen også giver nettet en pris, og nogle vil sikkert argumentere (korrekt) for, at det er fordi, man har fået øjnene op for “det der internet”.
Men helt ærligt – læs lige beskrivelsen:
Årets Webavis 2010
Vi har i år udvidet antallet af webkategorier, så det er muligt inden 15.september 2010 at tilmelde webavissider i følgende kategorier:
- Webforsider
- Webunderforsider
- Webnyhedsdækning
- Åben Webklasse
Kategorierne er nærmere beskrevet i de vedhæftede kriterier for Årets Webavis 2010.
Der er tre klasser afhængigt af antallet af unikke brugere, hhv. under 100.000, ml. 100.000-500.000, og over 500.000. Hvert dagblad/udgivelse kan max. indsende tre forskellige bidrag (url’er) i hver kategori via den vedhæftede blanket, der faxes til 3314 2325.
Siderne vil blive bedømt af en webjury i løbet af ugen efter 15. september 2010.
Fortid møder nutid.
For det første: Hvad sker der for kategorierne? Jeg kan forstå, at man vil uddele en pris til den bedste forside. Men “webunderforside”? Alle de steder jeg har været og hos alle de folk, jeg har talt med, har konklusionen været den samme: Der er ingen, der bruger sektionsforsider. Derfor er der heller ingen pointe i at bruge større ressourcer på dem.
Men nu skal den bedste af dem altså have en pris.
“Webnyhedsdækning” kan vel næsten dække over alt. Er det indenfor et bestemt tema, hele året rundt – eller noget tredje?
“Åben webklasse” vil jeg lade dig danne dit eget indtryk af.
Fax to the max
Men min favorit er alligevel, at bidragene skal indleveres via……..fax. Igen: Det er fint, at DDF vil uddele priser til internetproduktioner – men honestly, kom nu op i nutiden.
Hvis man vil sende et signal om, at man hænger fast i fortiden, så er kravet om at en udfyldt formular skal faxes, når det drejer sig om onlineindhold, den helt rigtige vej at gå.
Der virker Mediernes Internetpris til at være noget mere på bølgelængde med dem, man giver priser.
I den forgangne uge var jeg inviteret til Berlin for at sidde med i en paneldebat omkring journalistik på nettet (mere om det senere) på 
