Kategorier
Nyheder

Forholdet mellem politikere og blogs skranter igen

Mange politikere har igen lagt blogmediet på hylden, her to uger efter valgkampen. Det viser tal fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk.

Det er emnet for en artikel, som jeg netop har publiceret på ekstrabladet.dk’s nationen!.

Indekstallene fra Overskrift.dk viser med al tydelighed, at det er gået ned ad bakke, siden valget tirsdag den 13. november i år.

Jeg kan kun være enig med Christian Bogh fra Rescu og Kim Elmose fra Politiken, som lægger ord til min artikel:

Det er en skam og bevidner samtidig, at mange politikere aldrig rigtig har forstået det her “blog-noget”. Dialogen på deres blogs har været tæt ved ikke-eksisterende, og at bloggene atter bliver gemt og glemt er blot toppen af kransekagen.

Spørgsmålet er så bare, om det er godt eller skidt, at mange af politikerne forlader deres såkaldte blogs?