Kategorier
Net-TV

LiveLeak fjerner Fitna

Jeg har tidligere skrevet om LiveLeak her på bloggen og om deres hurtighed.

Denne gang har hurtigheden tilsyneladende haft en pris. LiveLeak-holdet har følt sig nødsaget til at fjerne den stærkt Islam-kritiske film “Fitna”.

Fra liveleak.com:

Following threats to our staff of a very serious nature, and some ill informed reports from certain corners of the British media that could directly lead to the harm of some of our staff, Liveleak.com has been left with no other choice but to remove Fitna from our servers.

This is a sad day for freedom of speech on the net but we have to place the safety and well being of our staff above all else. We would like to thank the thousands of people, from all backgrounds and religions, who gave us their support. They realised LiveLeak.com is a vehicle for many opinions and not just for the support of one.

Perhaps there is still hope that this situation may produce a discussion that could benefit and educate all of us as to how we can accept one anothers culture.

We stood for what we believe in, the ability to be heard, but in the end the price was too high.

Jeg skal ikke kunne vurdere noget (jeg har ikke set filmen, og jeg agter heller ikke at gøre det), men fremtiden vil vise, om den kan holdes tilbage fra internettets mange distributionskanaler.

Opdatering:

Kategorier
Net-TV

LiveLeak – hurtigst på nettet?

LiveLeak logo

Blot et kort indlæg her i jule-nytårsdagene ovenpå noget, som jeg har studset lidt over.

I forbindelse med mordet på Benazir Bhutto [Wikipedia] og sagen om, hvorvidt hun blev dræbt af skud, eksplosion eller ved at slå hovedet mod et håndtag(?), besluttede jeg mig for at prøve at kigge på, hvad LiveLeak [Wikipedia] (der tidligere bar det knapt så prængende navn Ogrish.com [Wikipedia]) havde om emnet.

Hvad er LiveLeak?
LiveLeak er et borgermedie, i den forstand, at alle kan oprette sig og uploade et videoklip, sålænge filstørrelsen er under 100 megabyte (akkurat ligesom YouTube). Blot er indholdet på LiveLeak af en helt anden kaliber og viser ofte verden fra sin mest barske side. For eksempel under tsunamien i 2004, hvor der var rigeligt med billeder af døde til at give selv John Rambo kvalme.

Det er måske lidt morbid internet-research. Men i de seneste dage har jeg kunnet konkludere følgende:

  1. LiveLeak var blandt de første med videoklip fra Bhuttos sidste tale
  2. LiveLeak var det første sted, jeg læste noget om en mulig Al Qaeda-forbindelse (LiveLeak havde historien om ‘ubekræftet’ et helt døgn før danske medier nævnte det)
  3. LiveLeak var det første sted, jeg så videoklippet med pistolen, der bliver affyret mod Bhutto (se klippet)

Indrømmet, videoklippene er formentlig taget fra andre steder, men det ændrer ikke på det faktum, at LiveLeak er blandt de allerførste. Det var også her, man første gang kunne se henrettelsen af Saddam Hussein med lyd, hvor man kunne konstatere, at henrettelsen ikke var foregået i ro og mag, som styret i Bagdad ellers havde sagt.

Hurtighed, hurtighed, hurtighed
Måske det er denne retning, de danske net-tv kanaler bør gå: Hurtighed. ‘Hvor skal jeg hen, hvis jeg vil se videoklippet med … (uden at vente på, at TV2 News får kørt deres løkke igennem) skal folk tænke. Og så skal man være det sted for dem. Det er i hvert fald mit bud. Ellers kan man lige så godt lave almindeligt tv.

Og vigtigst af alt: Man skal gøre det muligt for folk at bidrage med deres egne klip. Ellers opnår man aldrig den hurtighed.