Kategorier
Nyheder

Fyens.dk lanceres i ny version – og crasher

Brugerne af Fyens Stifstidendes hjemmeside bliver fra og med i dag mødt af et nyt design, når de skriver fyens.dk i browseren.

Det skriver MediaWatch, og det må siges at passe:

Forbidden

You don’t have permission to access /modules/fsArticle/ on this server.
Apache Server at www.fyens.dk Port 80

Det må siges at være worst case scenario, når man redesigner og relancerer sin hjemmeside: At skidtet crasher. Vi må håbe for Fyens.dk-folkene, at de får siden op igen så hurtigt som muligt.

Opdatering @ 15:46
Fyens.dk kører nu igen.
Kategorier
Distribution Net-TV Tendenser

Internettets far taler om nettets fremtid

Hos JD Lasica er jeg blevet opmærksom på et kort interview med Vint Cerf (cirka 8 minutter) — manden, der er kendt som “internettets fader”.

I interviewet taler han blandt andet om internettets fremtid, blandt andet omkring videodistribution. Du kan se interviewet ved at klikke på det ovenstående link eller lige her:

Kategorier
Tendenser

En 15-årig tidsrejse i internettet

Kan du huske dengang, der ikke var noget internet? I onsdags blev vi i JP/Politikens hus i lidt over en time mindet om, hvordan det er uden internet og IP-telefoni.

Det fik mig til at tænke på et klip, jeg faldt over for nogle år siden. Klippet er et indslag fra et canadisk tv-program fra 1993, hvor man fortæller om “det såkaldte internet”, og hvad det helt præcist går ud på.

Du kan se klippet, som ikke er uden underholdningsværdi, herunder:

Især synes jeg forklaringen af emoticons er ret underholdende 🙂

Men selvom det er nemt at trække på smilebåndet over det 15 år gamle indslag, så er der alligevel nogle pointer fra klippet, som lever videre den dag i dag.

Det sociale element i internettet og samtalen mellem mennesker, som ellers aldrig ville have mødt hinanden og eksemplet med en fyr, der har lagt et domsudskrift ud på nettet — og at det derfor allerede er “derude” og spredt til andre, selvom retten forsøgte at stoppe det — er jo nogle af de ting, vi lovpriser ved internettet den dag i dag.

AT&T kigger i krystalkuglen
I denne forbindelse vil jeg lige dirigere dig i retning af denne AT&T-reklame fra 1993. AT&T har nok ikke haft voldsomt meget at gøre med udbredelsen af disse teknologier, men det er alligevel imponerende, hvor god forudsigelsen her:

Go’ weekend.