I går, søndag, havde jeg den fornøjelse af at holde et hands on event om Google Docs på FagFestival.
Emnet var Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj.
Jeg viste de fremmødte, hvordan de kan oprette dokumenter (blandt andet tekst og regneark) direkte online eller vælge at uploade filer, som de har liggende på computeren (eller i Gmail) og arbejde videre med dem i Google Docs.
Det var ret interessant, nogle af de fremmødte viste ikke rigtig, hvad Google Docs går ud på, men var alligevel mødt op – respekt for det.
Surprise, surprise – det handler ikke om dig
Anyway, den pointe jeg gik derfra med var, at hele “hands on”-tilgangen, hvor tilhørerne sad med en computer foran sig og kunne arbejde/klikke med, fungerede ret godt. Jeg skunne sagtens have stået og holdt et oplæg på 45 minutter om, hvor fantastisk et samarbejds- og redigeringsværktøj, Google Docs er, men så ville tilhørerne aldrig få det prøvet selv, og dermed formentlig ikke turde tage “springet”.
Især det øjeblik, hvor jeg delte et dokument med en af deltagerne, og de andre kunne se, at de ændringer, han foretog i dokumentet kom frem oppe på lærredet, i mit dokument, med det samme, fik nogle anerkendende nik fra holdet.
En af deltagerne spurgte, om dette betød, at hun for eksempel kunne have en liste over oplysninger om og kontaktinformationer på kollegerne, som de så selv kunne opdatere og rette. Og ja, det gør det jo.
Sådan ville jeg måske ikke selv bruge Google Docs, men det er ikke det, det handler om. I stedet handler det om, at deltagerne skal finde en plads til værktøjer i deres liv og/eller deres virksomhed.
Og det er en lektie, jeg kan tage med videre. At det er fint nok at stå og fortælle mere eller mindre teoretisk om, hvordan disse værktøjer fungerer og udvikler sig — men hvis du ikke viser det til folk, så de kan forstå og afprøve det, så opnår du intet.