Jeg har netop købt bogen ‘The Filter Bubble’ af Eli Pariser (han er på Twitter), som jeg blev opmærksom på efter at have læst anmeldelsen i The Economist.
Jeg har endnu ikke fået læst bogen, så nogen anmeldelse bliver dette ikke. Til gengæld fandt jeg et interview med forfatteren, som Liz Gannes fra All Things Digital (eller AllThingsD – jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvornår de vil kaldes hvad) har lavet. Se interviewet her.
Her forklarer han grundpræmissen i bogen; at personaliserings-filtre (som de kendes fra eksempelvis Amazon, Facebook og Google) ikke nødvendigvis er en god idé. Bevares, vi bliver præsenteret for indhold, som formentlig vil fange vores interesse, men vi ser ikke det, som bliver filtreret fra, vi kan ikke se, hvordan der bliver filtreret – og værre endnu: Vi har ikke mulighed for at ændre på filtrene.
Et forslag fra Pariser er blandt andet at give Facebook en ‘Vigtig’/’Important’-knap, hvorved brugerne kan markere, at dette indhold er vigtigt. Det kan eksempelvis være en artikel om, hvad der egentlig sker i Bahrain, som er ‘Important’, mens en opdatering om, at en eller anden står og vasker op nok ikke er så vigtig endda.
Og det synes jeg faktisk er en god idé. I det store hele, kan jeg sagtens forstå Eli Parisers grund-teori. Jeg er ikke lige enig i alle hans løsninger (jævnfør The Economist-artiklen), men jeg kan sagtens se, hvad han taler om – og det er også noget, vi bør bekymre os om, eller i hvert fald skænke en tanke:
Hvilke risici er der forbundet ved at filtrere i indhold/information på baggrund af folks egne interesser? Det skal vi være opmærksomme på.
Indtil videre kan du jo overveje, om det er en bog, du vil bruge noget af sommerferien på at læse.