Kategorier
Distribution

FDIM snart klar med nyhedsbrev-statistik – men kan vi bruge det til noget?

FDIM logo

Hos MediaWatch ser jeg, at FDIM er på vej med statistik for nyhedsbreve, altså dem, der bliver leveret per e-mail:

Nyhedsbreve er – med en daglig “reach” på omkring 50 % af den danske befolkning – en interessant medietype. Nyhedsbreve anvendes af næsten alle etablerede medier og fungerer både som trafikgeneratorer og som selvstændige annoncemedier.

Det lyder jo meget godt. Men kan vi bruge de tal til noget? Og vil de blive præcise nok? Jeg har hørt, at det er blevet alt for svært at lave statistik, efter de fleste mailprogrammer (og webmail-applikationer som Gmail og Hotmail) automatisk blokerer billeder – tidligere var det tricket, at man så kunne gøre statistik på hvor mange gange, det billede blev vist.

Jeg tænkte lidt, at nu har FDIM fundet en ny måde at gøre det på. Men det, lyder det ikke til, man har:

Det centrale begreb i den nye måling bliver antallet af aktive modtagere – dvs. det antal emailadresser som et givent nyhedsbrev rent faktisk bliver leveret til.

Antallet af aktive modtagere vil på denne måde dokumentere hvor mange der har haft “opportunity to see”. Ligesom gratisaviser kan fortælle hvor mange aviser der er lagt i fysiske postkasser, vil nyhedsbrevsudgivere kunne fortælle hvor mange nyhedsbreve der er leveret til mail-inboxe.

Sensationen er til at overse. Det eneste, den nye statistik gør er, hvad der varer til at tage antallet af udsendte nyhedsbrevet og fra det tal trække antallet af bounces – altså hvor der bliver svaret, at mailadressen ikke eksisterer.

Det er selvfølgelig muligt, at det viser sig, der er mere nyt under solen, når den nye statistik bliver præsenteret og taget i brug, men indtil nu lyder det ikke af så meget.

Kategorier
Mobil Nyheder Politik Tendenser

YouTube på dansk 5. plads

Ifølge nye tal fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM), som denne gang også har inkluderet sites, der ikke er FDIM-medlemmer, kommer YouTube ind på en 5. plads på listen over antal brugere med 1,2 millioner brugere, skriver MediaWatch.

Dermed overhaler YouTube ekstrabladet.dk (hvor jeg sidder), som ellers normalt indtager 5. pladsen på FDIMs liste over deres medlemmer baseret på trafik.

Du kan se hele listen hos MediaWatch.

Tallene er en del af en undersøgelse, som du kan læse mere om hos FDIM. Derudover er min Jaiku-buddy Anders Bendix i skrivende stund tilstede til det arrangement, hvor FDIM præsenterer tallene, og du kan følge hans mikroreportage.

Kategorier
Events Journalistik Nyheder

FDIM vil præmiere indhold på internettet

Bedre sent end aldrig. Efter at have præmieret internetreklamer i de seneste fem år, vil Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM nu også til at præmiere godt indhold på netmedier med Mediernes Internet Pris, skriver MediaWatch:

»Nettet har fantastiske muligheder og giver, når det er bedst, brugerne dybde, dagsorden og nærvær. Der er i dag ingen prisuddelinger, der sætter fokus på indholdet på nettet, og det vil FDIM lave om på. FDIM vil gerne belønne de bedste tiltag på det redaktionelle og indholdsmæssige område, derfor introduceres Mediernes Internet Pris.

En pris, der skal belønne de bedste netsucceser på indholdssiden,« siger Christian Peytz, formand for FDIM.

Business.dk har en artikel, hvor du kan læse lidt mere om prisen. Der kan du også se kategorierne til prisen.

Kategorier
Politik

Politikerne bruger sociale nettjenester som smykker