Kategorier
Journalistik

The Economist med kommentarfunktion

The Economist logoJeg ved ikke, hvor længe den har været tilgængelig, men i dag da jeg læste The Economists artikel om Microsofts bud på Yahoo opdagede jeg, at det nu er muligt at kommentere artiklerne på economist.com, og således har Microsoft-Yahoo-historien også en side med kommentarer.

Det er både en god og en dårlig ting, for det sender et signal om, at man hos The Economist tager sine læsere og deres synspunkter alvorligt. Dog er der samtidig også en risiko for, at der kommer nogle “mindre heldige” kommentarer, der trækker indholdet ned, som det for eksempel er sket et par gange for os på ekstrabladet.dk med vores kommentarfunktion (som bl.a. er mit ansvar som journalistisk projektmedarbejder på Nationen).

Kort og kontant regelsæt
Hvad jeg er mest imponeret over er imidlertid regelsættet. Vi sidder pt. og bakser med at få skrevet et ordentligt regelsæt, her har The Economist valgt blot at lave en mindre omgang tekst, som man kan få frem i en diskret popup-boks ved at klikke på “Review our comments policy”-linket. Her står der:

You are solely responsible for all content you post to the site. Libel, copyright and trade mark infringement, links to commercial websites, products, or sales materials, and offensive or threatening language are not permitted and may be removed based on our comments policy (for more information, please review our terms and conditions).

Your pen name will appear alongside any comments that you post.

Jeg glæder mig til at kunne læse kommentarer på economist.com-historierne, endnu er jeg ikke stødt på nogle ubrugelige eller mere eller mindre tåbelige kommentarer — spørgsmålet er så bare, hvor mange mennesker og hvor mange timer, The Economist har afsat til moderation af kommentarerne?