Kategori: Politik
The New York Times, som har en høj stjerne hos mig, har i øjeblikket en rigtig fed interaktiv grafik på deres hjemmeside.
“What to watch for tonight” fortæller, hvad man skal holde øje med igennem valgaftenen og består af fire faneblade med fire tidspunkter, som er vigtige at holde øje med. En stemme forklarer, hvilke stater, man skal holde øje med, og stater illustreres med en video. Det kører bare alt sammen smurt.
Jeg har desværre ikke kunnet finde et link til grafikken, men ved at kigge lidt i kildekoden, burde det være muligt at indlejre den her. Det håber jeg, The New York Times vil tilgive mig:
Det er genialt arbejde.
Opdatering @ 13:58
BBC er også godt med, de har en guide til valgaftenen
BBC er også godt med, de har en guide til valgaftenen
Det ser ud til, at internettet løber fra Palin:
Results 1 – 10 of about 797 for “palin sarkozy prank”.
Den bliver svær at redde. Også bloggerne har taget fat, mikroblogosfæren ligeså.
Læs historien. Hør opkaldet her.
Alle i hele verden kan høre Sarah Palin gøre sig selv til grin takket være YouTube. Helt klart en nyklassiker.
Der har været en del skriverier om Venstres brug af Facebooks “social ads”-feature, blandt andet hos MediaWatch.
Social ads, sociale annoncer, fungerer på den måde, at indehaveren af en side/page (jeg har tidligere skrevet om Facebook Pages) kan lave annoncer for den side. Vælger man at bruge Facebooks social ads feature så vil dem, der ser annoncen blive præsenteret for en annonce for siden OG hvis en i deres vennekreds på Facebook er “fan” af siden, vil der være et billede af vedkommende og stå, at vedkommende er fan af siden.
Det er en feature, som andre annoncører også bruger på Facebook, blandt andet har jeg set social ads for “Blå Mænd“.
Venstre selv siger følgende:
“Vi har udnyttet den mulighed, som facebook har for at lave sociale annoncer. Jeg vil dog gerne slå fast, at vi ikke ønsker at hænge nogen ud eller vil udstille nogen for en forbindelse til Venstre eller Anders Fogh mod deres vilje,” siger Claus Horsted, der er politisk sekretær i Venstres Landsorganisation. (#)
Og det har de ganske ret i. Social ads er en feature i Facebook, som alle, der har en side/page kan bruge.
Uden tilladelse?
MediaWatch skriver:
Partiet Venstre bruger med billede og navns nævnelse danskere i sin markedsføring – men de har ikke givet deres tilladelse til det. (#)
Nu har jeg ikke været hele Facebook-regelbogen igennem, men jeg er ret sikker på, at Facebook har sørget for rykdækning til social ads. Det betyder (formentlig) at hvis folk føler, at de pludselig optræder i en annonce uden at vide det, så er det altså fordi, de ikke har læst regelsættet (godt nok).
Samtidig er Facebook ikke en dansk enhed (det eneste danske er den dansksprogede version), så derfor tvivler jeg på, hvor meget man får ud af det. Selvom nogle danskere, i dette tilfælde Venstre, bruger det til at markedsføre sig overfor andre danskere.
Set fra annoncørernes synspunkt er social ads en sand perle. Ikke nok med, at man får annonceret for sit produkt, så får man også målgruppens venner (såfremt de er fans af siden) til at give deres anbefaling med.
Og det er noget, der betyder noget for brugeren i sidste ende: At en i deres vennekreds er fan af noget, og dermed indirekte anbefaler det.
Betydningen af ordet “fan”
Et andet spørgsmål er også, om folk som David Trads ikke burde tænke sig lidt bedre om, når de agerer i den nye medieverden, som Facebook er med til at skabe:
“Jeg er også fan af Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal på nettet, så jeg dækker bredt. Årsagen er simpelthen, at jeg professionelt har ønsket at følge med i, hvordan partilederne bruger Facebook, siger David Trads. (#)
Nu kan man jo godt følge politikerne på Facebook uden at blive fan af dem (man kan jo for eksempel blot føje Facebook-siden til sine favoritter), og samtidig fremgår det også ret tydeligt, at man kommer til at figurere blandt de andre fans af et produkt, person eller noget helt tredje, når man klikker “Become a fan”.
Samtidig ligger der også noget i ordet fan, som jo betyder, at man bakker op om noget, som må få en til at tænke, om det nu også er det rigtige. For eksempel følger jeg da også politikernes brug af Facebook, men jeg ville aldrig blive fan af en politiker, hvis politik jeg ikke støtter op om.
Annoncer jeg kan bruge til noget
Personligt kan jeg faktisk godt lide Facebooks social ads, fordi de er det, som så mange andre annoncer ikke forstår at være: Vedkommende og relevante.
Hvis nu en rock-musiker beslutter at køre social ads for sig selv, og jeg kan se, at en af mine venner, som jeg synes hører god rockmusik, er fan af vedkommende – ja, så er der en fair chance for, at det også er noget for mig.
Det formår bannerannoncer, som de eksisterer på forsiden af for eksempelvis forsiden af nyhedssites nu, ikke. Faktisk irriterer de mig bare. De blinker, spiller lyd og har som regel ingen eller meget lidt relation for mig.
Så vil jeg da hellere have annoncer, som jeg kan relatere til. Og hvis man er fan er noget på Facebook, er det vel ikke noget, man vil skjule for vennerne?
Opdatering @ 18-10-2008 19:01:
Det er muligt at vælge, at man ikke vil optræde i de social ads, som ens Facebook-venner ser. Se i kommentarerne til dette indlæg hvordan.
Det er muligt at vælge, at man ikke vil optræde i de social ads, som ens Facebook-venner ser. Se i kommentarerne til dette indlæg hvordan.
Kategorier
EU blog-regulering ender hos Helge Sander
Du er muligvis allerede stødt på blogindlægget EU proposes regulation of blogging på thinendofthewedge-bloggen.
Ellers får du lige hurtigt et resumé:
Approved by 33 votes to one, the EU’s Culture Committee has passed a draft report on blogging which could lead to all European bloggers being required to gain an official stamp of approval simply to exist.
Concerned that blogs could prove a useful tool for the “less principled”, Estonian Socialist MEP Marianne Mikko (author of the draft report) said: “They are in position to considerably pollute cyberspace. We already have too much spam, misinformation and malicious intent in cyberspace”. She added, “I think the public is still very trusting towards blogs, it is still seen as sincere. And it should remain sincere. For that we need a quality mark, a disclosure of who is really writing and why.”
Via min trofaste Google Reader ser jeg nu, at Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt den 27. juni (i fredags) rejste sagen i et §20-spørgsmål til Videnskabsminister Helge Sander:
Hvad agter ministeren fortage sig for at forhindre, at EU fortsætter med at arbejde på lovgivning om, at alle blogspots skal godkendes, således som det forlyder på forskellige internetfora?
Jeg er ikke sikker på, hvad der menes med »blogspots« – der er formentlig tale om en form for misforståelse af Bloggers “blogspot.com”.
Svaret fra Helge Sander er at finde på ft.dk, men jeg får en 404-fejl (“The page cannot be found”), når jeg prøver at se det.
Opdatering:
Helge Sanders svar er nu (02-07-08 09:40) blevet tilgængeligt:
Helge Sanders svar er nu (02-07-08 09:40) blevet tilgængeligt:
Besvarelse af spørgsmålet har grundet sommerferie desværre ikke kunne udarbejdes inden for den fastsatte tidsfrist. Endelig besvarelse af spørgsmålet vil snarest blive fremsendt.
Ifølge nye tal fra Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM), som denne gang også har inkluderet sites, der ikke er FDIM-medlemmer, kommer YouTube ind på en 5. plads på listen over antal brugere med 1,2 millioner brugere, skriver MediaWatch.
Dermed overhaler YouTube ekstrabladet.dk (hvor jeg sidder), som ellers normalt indtager 5. pladsen på FDIMs liste over deres medlemmer baseret på trafik.
Du kan se hele listen hos MediaWatch.
Tallene er en del af en undersøgelse, som du kan læse mere om hos FDIM. Derudover er min Jaiku-buddy Anders Bendix i skrivende stund tilstede til det arrangement, hvor FDIM præsenterer tallene, og du kan følge hans mikroreportage.
En kommunikationsform, der vokser mere og mere frem er mikroblogging. En af de helt store spillere her er Twitter — som man endelig ikke kan kalde mikroblogging, da man ikke kan kommentere på hinandens beskeder. Det kan man derimod på mikroblogtjenesten Jaiku.
Og nu har Downing Street nummer 10 åbenbart også set lyset ved mikrotjenester. I hvert fald er den engelske premierministers kontor nu repræsenteret på Twitter på twitter.com/DowningStreet, ser jeg hos Phil Bradley.
Jeg har siddet og kigget beskederne lidt igennem, og det virker rent autentisk. Det er jo næppe Gordon Brown, der er aktiv, men det er heller ikke det indtryk, man forsøger at skabe. For eksempel skriver man:
The official twitter channel for the Prime Minister’s Office based at 10 Downing Street.
Tør Statsministeriet noget lignende?
Nogle af kandidaterne til poster i regeringspartiet i Malaysia skal have en blog, skriver CNN.
Jeg er ikke sikker på, at det er så god en måde at gribe det an på. Hvad ville det kunne føre til herhjemme, hvor politikerne tidligere har vist, at de ikke har helt styr på “de dersens nye medier”.
Kategorier
Dagens citat
Hvis man ikke har respekt for et medie – så lad dog være med at bruge det!