Man skal eksperimentere lidt med formerne – og her er Medieblogger ingen undtagelse.
Derfor har jeg forsøgt mig med at skrive et essay, som jeg har givet titlen ‘Pantheonline’ (titlen fremgår, når du læser det).
I essay’et kigger jeg på klik-fikseringen hos de danske medier samt (alle) de krav, der efterhånden bliver stillet til journalister. Jeg stiller mig (måske næppe overraskende) kritisk over for begge.
Du har formentlig hørt, at majoren Nidal Malik Hasan i går aftes dansk tid gik amok og dræbte 12 mennesker på den amerikanske militærbase Fort Hood. Ellers kan du læse Wikipedia-artiklen ‘Fort Hood shooting‘.
Hasan havde pakistanske forældre og var troende muslim, og det får Berlingske til at publicere artiklen ‘Den gode muslim, som eksploderede‘, som er en art portræt af manden, der nu har taget 12 liv.
Hvad skal vi med sådan en rubrik? Skal den fortælle os, at alle troende muslimer er tikkende bomber, der går rundt og kan eksplodere når som helst?
Hvad hvad jeg har læst, så var Hasan psykisk ustabil (noget, der ikke er begrænset til Islam) og i artiklen ‘Massemorder købte kaffe inden han gik amok skriver DR Nyheder:
En fætter fortæller til avisen New York Times, at han for alt i verden ville undgå at blive sendt til Irak. Nidal Malik Hasan havde for et par år siden hyret en advokat til at hjælpe sig ud af forsvaret, men da militæret havde betalt for hans uddannelse, kunne han ikke bare stoppe.
Samtidig måtte majoren finde sig i mobning fra sine kollegaer. Flere amerikanske medier beretter, at andre soldater mobbede ham på grund af hans palæstinensiske baggrund.
Ifølge ABC blev han kaldt “kamelrytter”.
Især det sidste kan jo være det, der får en psykisk ustabil mand til at “slå klik”. Husk hvad der skete med Gomer Pile i ‘Full Metal Jacket‘.
Er det relevant for historien, at Hasan var muslim? Det synes jeg ikke. Kunne man have brugt overskriften ‘Majoren, der eksploderede’? Det synes jeg.
Dette er et gæsteindlæg skrevet af Kenneth Ley Milling.
*
DONA-formand, Kim Elmose, blogger nu også for fagbladet ‘Journalisten‘. Med titlen “Bøvl & Begejstring” vil Elmose stille skarpt på webkommunikation, sociale medier og alle de mange muligheder, der åbner sig, hvis man som journalist tør favne begge dele.
Kim Elmose er kendt for at være den diplomatiske revser. Med sit mangeårige engagement og deltagelse i udviklingen af journalistik og medier online er han i stand til at se igennem de mange dårlige undskyldninger, der har præget mediebranchen gennem årene og i høj grad har sinket udviklingen af den. Det første indlæg “Tag dog ansvar for egen weblæring” handler om, at journalister selv skal tage teten, når det drejer sig om, at tillære sig færdigheder med blog, wikis og sociale medier.
“Det handler jo bare om at bruge de muligheder, der allerede eksisterer i den virkelighed, vi opererer i.”
Her henviser han til, at de fleste web-tjenester for det første er gratis – for det andet har myriader af let forståelige vejledninger online. Vejledninger som er let tilgængelige, og som man frit kan benytte sig af. I sin egenskab af formand for DONA (Danish Online News Association) står han i spidsen for de danske webkommunikatører, der ønsker at hjælpe og dele viden om online-værktøjer med andre.
Der er – Ifølge Kim Elmose – INGEN gyldig undskyldning. Sid ikke på hænderne og vent på din arbejdsgiver – hjælp dig selv!
Blogging er ingenlunde nyt for Elmose, der tidligere bestred jobbet som blogredaktør hos internetavisen Politiken.dk. Han er fast blogger på webnørde-bloggen Onlineminds.dk og har stadig sin egen velkendte blog – Mediehack – som er en af Danmarks mest kendte medieblogs.
Da jeg gik på Journalisthøjskolen (2003-2007), var mit bedste forløb multimedie på 7. semester, hvor vi blev undervist af Kristian Strøbech, som er den person på skolen, i hvert fald da jeg gik der, der er mest med på de nye medier.
Ved lidt af et tilfælde faldt jeg over programmet for undervisning i online-journalistik, og det ser anderledes ud, end da jeg gik der. På den gode måde.
Her er nogle udpluk fra programmet, som jeg finder interessante, og vigtige, for de journaliststuderende (fremhævningerne er mine og understreger ting, som jeg synes er især vigtige):
Start på workshop. Design og WordPress i uge 41 og 42. Vi gennemgår en række websider ud fra Krug’s trunktest (se side 85 i hans bog), skriv til Google search, er der linket ordentligt til egne/andre sider, samt en generel bedømmelse. Eb.dk, jp.dk, cnn, bbc, farmsubsidy, fishsubsidy, 3f.dk og en række mindre danske. Kom gerne med forslag til sider, vi skal se på. Vi besøger online-redaktion i Århus. Alle studerende anskaffer sig et domæne, vælger et tema og opretter egen hjemmeside med WordPress. Arbejde med portfolio. Diverse oplæg om netmedier.
[…]
Kristian Strøbech: Oplæg om godt webdesign og intro til WordPress.
[…]
Hjælp med WordPress ved Nils Mulvad, Kristian Strøbech og digitale livliner. Alle skal have oprettet deres WordPress-side mandag eftermiddag den 5. oktober. Feedback på analyseopgaven, der indgår i portfolio, der er det research-mæssige grundlag for det tema, som der skal laves hjemmesider om. Analyseopgave og andet indgår senere i en samlet aflevering af portfolio.
[…]
Alle afleverer en WordPress-hjemmeside med arkitektur og historier, hvor de har indtænkt søgemaskine-optimering og links.
[…]
Oplæg om crowdsourcing ved Mads Christensen. Alle er journalister i den nye verden. Og hvad er en professionel journalist så? Hvad er et medie og et massemedie på nettet? Vil denne form for nyhedsdækning udkonkurere traditionelle medier, simpelthen fordi den bygger på så mange flere mennesker og foregår hurtigere? Diskussion. Læs kapitel 3 i Shirky-bogen.
[…]
Oplæg ved Mads Christensen og diskussion om muligheder inden for nye medier i online landskabet – i konkurrence med de gamle. Når folk frivilligt og med de nye redskaber selv strukturerer oplysninger, hvad kan professionelle journalister og medier så tilføje. Vil der komme automatiserede tjenester til at skabe den struktur, som journalister/medier typisk har tilbudt tidligere? Vil en community hyre en journalist/redaktør? Hvordan skal nuværende medier ændre sig for at have en brugbar forretningsmodel? Læs kapitel 4 i Shirky-bogen.
[…]
Oplæg ved Mads Christensen og diskussion om nye sociale tjenester (især Twitter og det iranske valg). Er ubalancen i de enkelte brugeres adfærd et generelt fænomen/forudsætning for disse tjenester? Hvor opstår grænserne i den måde at samarbejde på (eller med andre ord, hvor er der brug for regler/redigering)? Hvad betyder de for hastighed og udbredelse af historier? Er der et mønster i, på hvilke sociale tjenester forskellige historier især vokser? Se artikel i Guardian. Læs kapitel 5 og 6 i Shirky-bogen.
[…]
Oplæg om datapræsentation ved Nils Mulvad. Diskussion.
[…]
Video, mapping, data og undersøgende journalistik på nettet i uge 45 og 46. Vi har teknisk hjælp og en række opgaver, der træner den praktiske brug af disse redskaber. Opgaverne skal afleveres som elementer i jeres tema-webside. Vejledere er Heine Jørgensen fra Ekstra-Bladet, Nils Mulvad, Kristian Strøbech og de digitale livliner. Der skal afleveres to videoer, og to kort.
[…]
Oplæg ved Heine Jørgensen om video på nettet. Hvordan indgår det som element på små og store netmedier. Hvad er den tekniske status? Hvor er vi på vej hen?
[…]
Fredag-lørdag den 6-7. november deltager de studerende i konferencen om undersøgende og car-journalistik i København. Hensigten er at se, hvordan undersøgende journalistik og data præsenteres på nettet – få de seneste input herfra.
[…]
Oplæg om mapping ved Nils Mulvad. x-point og Google-Maps.
[…]
Træning i mapping. Oplæg om interaktive grafikker (forsøg på at få amerikansk oplægsholder via skype).
Det er et aldeles seriøst program og det ser ud til, at man har fået samlet et godt hold af mennesker, jeg går ud fra, at der menes Mads Kristensen (og ikke Christensen), da Mads tidligere har undervist på skolen. De studerende, der har været igennem et, eller flere, forløb som dette og er hastigt på vej mod arbejdsmarkedet, bør få nogle journalister derude til at ryste bare en anelse i bukserne – ganske som det skal være.
Det kan kun være bedre (online)journalister, der kommer ud af forløb som disse! Ros til skolen for det!
Og så optræder ordet “Flash” ikke et eneste sted i programmet. Det giver et ekstra plus i min bog 🙂
Mindy McAdams har skrevet indlægget ‘Journalists must build a personal brand: 10 tips‘, som handler om, at journalister skal have et personligt brand – som selvfølgelig skal være ærligt.
Hun lister 10 tips, som man bør leve op til.
Man kunne jo snart starte en blog, der udelukkende beskæftigede sig med at gå journalisters research efter i kortene.
“Kun 4 procent bruger Twitter“, skriver MediaWatch:
I maj har knap fire procent, eller cirka 143.000 af den voksne befolkning har været på Twitter. Til sammenligning har 53 procent af personer 15 år eller derover besøgt deres profil på Facebook i samme periode.
Det lyder jo interessant, og man vil gerne læse mere. Undersøgelsen må jo findes et sted, og måske journalisten linker til den? Nej:
Det er mediabureauet Mindshare, der har behandlet maj-tallene fra analysebureauet Gemius.
MediaWatch – stedet hvor man spørger, og ingen svarer
Så jeg lægger en kommentar, hvor jeg spørger, om der måske findes et link til undersøgelsen. Intet svar.
Jeg er ikke den eneste, der ligger inde med spørgsmål. Ricki Mae Melchior spørger om, hvordan trafikken er målt. Et meget, meget relevant spørgsmål.
Twitter fungerer nemlig på den måde, at man kan bruge twitter.com, men mange bruger forskellige programmer og applikationer til at bruge Twitter, da Twitter har et åbent API. Det betyder, at man kan lave applikationer, hvorfra man kan skrive til og læse på Twitter. Det er i sin essens altså ikke nødvendigt at bruge twitter.com.
Det står der ikke noget om i artiklen.
Det får Mads Kristensen til i sin kommentar (nummer 3 uden svar fra journalisten) at stille spørgsmålet:
Kan det virkelig passe, at Mindshare ikke er klar over, hvordan Twitter reelt fungerer via API’er og 3. parts applikationer, før de går ud og kommenterer på deres egen undersøgelse? Virker ikke helt gennemtænkt.
Og det venter vi så pænt på at få svar på. Det havde nu været rart, hvis journalisten bag artiklen, havde tjekket de tal og sat sig ind i, hvordan Twitter som tjeneste fungerer, så vedkommende kunne have spurgt dem, der står bag undersøgelsen.
Tilbage står blot, at fire procent af danskerne bruger Twitter. Men vi aner ikke, om det tal passer.