Kategorier
Borgerjournalistik Communities

Brugergenereret eller brugergenererende?

For nogle dage siden sad jeg og læste et tekst omkring brugergenereret indhold. Et sted i teksten var der en slåfejl, således at der stod »det brugergenererende indhold« i stedet for »det brugergenerede indhold«.

Det var jo selvfølgelig en fejl, men det fik mig alligevel til at tænke over noget. For hvad er det egentlig, medierne helst vil have, når de arbejder med brugerinddragelse? Alt for tit hører jeg sætningen »det kunne også give mange brugere«, når der diskuteres hvilke tiltag der skal sættes i værk eller hvilke artikler, der skal skrives for at bringe brugerne i spil.

Men det er jo at anskue det helt forkert.

Jeg kan forstå, at man i starten vil have mange brugere for at nå kritisk masse. Men hvornår har man nok? Hvornår stopper man med at sige »det kunne også give mange brugere« for i stedet at sige »det kunne også bringe nogle gode vinkler i spil fra brugerne og gøre det fedt for dem at være med i netop dette community«?

I sidste ende handler det jo om kvalitet. Ikke kvantitet.

Kategorier
Communities

Kvinder strømmer til sociale netværk

Australske The Age har i dag en historie om, hvordan kvinder flokkes om sociale netværks-sites:

The past three months have seen an explosion in the use of social networking sites by Australians as more women join them, a new report from Nielsen Online has found.

Herhjemme kan man måske komme til at se samme tendens. I hvert fald vil Freeway have fat i kvinderne, og JP/Politikens Hus har lavet et communitysite for mødre, det såkaldte navlestreng.dk.

Måske er kvinderne i målgruppen for (danske) communitysites i fremtiden? I USA har man længe haft sites som navlestreng.dk, men nu er det måske ved at vinde indpas herhjemme.