Blot en reminder om, at ytringsfrihed og retten til at kritisere magthaverne ikke er en garanti verden over. Al Jazeera har skrevet om, at en blogger er blevet idømt 20 års fængsel i Burma/Myanmar. Begrundelse: “creating public alarm and possessing banned video”.
Forfatter: Medieblogger
Uden at gøre det store nummer ud af det, har YouTube gjort det muligt at linke direkte til et tidspunkt i et videoklip.
Det fungerer simpelthen ved, at man tilføjer #t=
efterfulgt af det antal minutter og sekunder, man vil ind i vidoen.
Lad os tage denne Joy Division-optagelse (“Transmission”) som eksempel:
http://www.youtube.com/watch?v=6ZwMs2fLoVE
Lad os så sige, at vi vil springe digtoplæsningen i starten over. Så hedder linket:
http://www.youtube.com/watch?v=6ZwMs2fLoVE#t=0m14s
Jeg kan desværre ikke få det til at virke med indlejring/embedding af YouTube-klip.
Jeg kan godt have min tvivl om, hvorvidt vi kommer til at se den funktionalitet på nogle af mediernes web-tv, men det er utrolig brugervenligt og understreger nettets absolutte styrke: At der ikke er en fast kronologi, men at brugeren selv sammensætter fortællingen.
Men så længe forretningsmodellen i web-tv hedder annoncer i starten af, undervejs eller i slutningen af indslagene, er der nok en lav sandsynlighed for, at en feature som denne bliver implementeret. Hvilket jo egentlig er forståeligt nok 🙂
Søren Johannesen har en guide til, hvordan du kan få det til at virke med indlejrede/embeddede videoer.
Hjemme igen efter en solid omgang FagFestival (som bare ikke er et godt ord, når man taler med gæster fra andre lande og slår over i det engelske sprog — ikke desto mindre stor tal til alle, der var der), ser jeg minsandten hos MediaWatch, at Avisen.dk og Information er klar til at sænke paraderne overfor en dansk Google News:
Dagbladet Informations chef for nye medier, Nikolai Thyssen, vil meget gerne byde Google News velkommen. Men tilnærmelserne er indtil videre strandet på de store mediers modstand eller nøl.
“Information er et af de medier, der har henvendt sig til Google og fra starten gerne ville være med. Jeg er ikke enig i Danske Dagblades Forenings (DDF) vurdering af, at det er problem i at Google News linker dybt (DDF har sagsøgt nyhedstjenesten Newsbooster for at linke ‘dybt’, altså direkte til artiklerne, frem for mediernes hovedsite, red.). Det er at have mistillid til internettet og at lukke sig uden for det og i stedet linke til hinanden.”
Det er efterhånden et stykke tid siden, Google News gik ind i Skandinavien – men altså ikke Danmark, formentlig på grund af modvilje fra mediehusene – hvilket jeg også har ytret skuffelse over — Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk var heller ikke vild med det.
Jeg er, nu kan jeg kun tale på vegne af mig selv som privatperson, klar fortaler for en dansk Google News. Det vil give danskerne en god indgang til nyhedsoversigten, og det vil kunne blive guld værd for de medier, der ligger der.
Jubii har prøvet noget lignende med deres News.dk, som jeg desværre ikke rigtig synes lykkes, blandt andet mangler jeg mere specifikke RSS-feeds, så jeg kan overvåge for eksempel søgeord.
Men det er svært at sige, om Google News i Danmark ville kunne blive en succes, mit indtryk er, at danskerne er ret konservative medieforbrugere — se blot hvor længe gratisaviserne kunne leve på forretningsmodeller, der var mere eller mindre tvivlsomme.
Døm selv: Besøg den svenske og norske udgave.
Men friskt af Thyssen fra Information at melde ud!
I går, søndag, havde jeg den fornøjelse af at holde et hands on event om Google Docs på FagFestival.
Emnet var Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj.
Jeg viste de fremmødte, hvordan de kan oprette dokumenter (blandt andet tekst og regneark) direkte online eller vælge at uploade filer, som de har liggende på computeren (eller i Gmail) og arbejde videre med dem i Google Docs.
Det var ret interessant, nogle af de fremmødte viste ikke rigtig, hvad Google Docs går ud på, men var alligevel mødt op – respekt for det.
Surprise, surprise – det handler ikke om dig
Anyway, den pointe jeg gik derfra med var, at hele “hands on”-tilgangen, hvor tilhørerne sad med en computer foran sig og kunne arbejde/klikke med, fungerede ret godt. Jeg skunne sagtens have stået og holdt et oplæg på 45 minutter om, hvor fantastisk et samarbejds- og redigeringsværktøj, Google Docs er, men så ville tilhørerne aldrig få det prøvet selv, og dermed formentlig ikke turde tage “springet”.
Især det øjeblik, hvor jeg delte et dokument med en af deltagerne, og de andre kunne se, at de ændringer, han foretog i dokumentet kom frem oppe på lærredet, i mit dokument, med det samme, fik nogle anerkendende nik fra holdet.
En af deltagerne spurgte, om dette betød, at hun for eksempel kunne have en liste over oplysninger om og kontaktinformationer på kollegerne, som de så selv kunne opdatere og rette. Og ja, det gør det jo.
Sådan ville jeg måske ikke selv bruge Google Docs, men det er ikke det, det handler om. I stedet handler det om, at deltagerne skal finde en plads til værktøjer i deres liv og/eller deres virksomhed.
Og det er en lektie, jeg kan tage med videre. At det er fint nok at stå og fortælle mere eller mindre teoretisk om, hvordan disse værktøjer fungerer og udvikler sig — men hvis du ikke viser det til folk, så de kan forstå og afprøve det, så opnår du intet.
Vi er i gang på FagFestival
Så kom vi i gang på FagFestival, hvor jeg både er repræsenteret som medlem af programudvalget og som bestyrelsesmedlem af DONA.
Jeg, og andre, vil løbende poste tweets på Twitter og billeder på Flickr.
Følg med:
Så fik jeg endelig lejlighed til at få lyttet til KommunikationsCast nummer 84, hvor Mikkel Westerkam og Katrine Emme Thielke (som står bag KommunikationsCast) blandt andet har talt med Gorm Ruge, der er journalist og har været med til at skabe Jyske Banks TV-satsning.
Der er nogle rigtig gode pointer i indslaget, som også Søren Hugger Møller har skrevet.
Jeg synes især snakken omkring, hvorvidt Jyske Banks TV er reklame i tv-indpakning er interessant.
For som Gorm Ruge så rigtigt siger, så har han jo produceret nyheder i lang tid, men det er først nu, hvor banken har taget TV-mediet til sig, at de har givet panderynker rundt omkring. Måske det i virkeligheden siger noget om den plads, TV’et har indtaget i vores liv og kultur – og knapt så meget om Jyske Bank TV.
Jeg synes i hvert fald, at de klip, jeg har set på Jyske Bank TV har været ganske gode. Og selvom der ikke bliver lagt skjul på, at det er Jyske Bank, der står bag, så syne jeg ikke, at man bliver bombarderet med reklame for banken – og det er godt!
For eksempel et indslag om boligkøb i Berlin. Yderst relevant for dem, der overvejer et køb (og bare interessant for os andre), og uden at banken bliver nævnt med ét ord:
Jeg tror, Jyske Bank har ramt plet, hvad angår, hvordan virksomheder kan bruge tv-mediet og gøre det til deres eget. Guderne må vide, at erhvervs-tv kunne være blevet rigtig kedeligt. TV 2 Finans kan i hvert fald lære noget her.
Tak til Mikkel og Katrine for endnu en god udsendelse.
Malaysisk blogger sættes på fri fod
En af Malaysias mest kendte bloggere, bliver nu frigivet fra fængslet, skriver The New York Times:
In what lawyers described as a landmark ruling, a court in Malaysia on Friday ordered the release of one of the country’s best-known bloggers, ruling that the government acted beyond its authority in invoking a threat to national security.
Bloggeren, Raja Petra Kamarudin, var sat i arresten på ubestemt tid, anklager ud fra landets såkaldte “Internal Security Act”. Den lovpakke siger nemlig, at folk kan frihedsberøves på ubestemt tid.
Årsagen til, at Kamarudin blev fængslet:
[…] detained for comments posted on his Web site that the government said insulted Muslims and the Prophet Muhammad. He was also accused of posting articles that defamed the country’s leaders and incited hatred against the government.
Men nu har retten altså sagt, at han skal sættes fri.
“Så kom det: Interview via hologram“, skrev Journalisten om CNN’s hologram-interview.
Men var det nu også virkelig et hologram?
Nej, siger Hans Jurgen Kreuzer. Han er professor i teoretisk fysik og hologramekspert (ja, de findes) ved Dalhousie University. Til CBC News i Canada siger han, at det teknisk set ikke var et hologram. Australske The Age har skrevet om det:
[…] the so-called holograms were simply 2D images superimposed onto the TV broadcast.
The images were in fact tomograms, or images captured from all sides – in this case by 35 high-definition cameras set in a ring inside a special tent – reconstructed by computers and displayed on the screen.
A real hologram would have meant the images were projected into space, which did not occur as Blitzer and Cooper could not see their interview subjects.
I stedet for at se et hologram, så værten i studiet altså ikke andet end den røde prik i gulvet, der indikerede, hvor “hologrammet” ville være, når det blev lagt “ovenpå” broadcast-udsendelsen.
Uanset om det teknisk set var et hologram eller ej, er det stadig interessant at se, når nogle giver sig til at eksperimentere med medierne, og CNN har vist både vilje og vej.
Teknologien som CNN bruger er, ifølge The Age, en kombination af norske Vizrt og israelske SportVu.
Normændenes næste udfordring er nu et rigtigt hologram:
In an interview with Norwegian publication DagensMedier, Vizrt technical director Ole Jacobsen said that, contrary to CNN’s claims, “it’s not technically a hologram”, which would be the company’s “next challenge”.
Journalisten tager fat på DMJXs nye design
Jeg har tidligere skrevet om det nye hjemmesidedesign til Journalisthøjskolen og Update, og nu har fagbladet Journalisten også taget fat.
Udgangspunktet er Ernst Poulsens indlæg, hvor han lister 10 kritikpunkter.
Læs gerne Ernst Poulsens indlæg, der er også links til andre indlæg om det nye hjemmesidedesign.
I Journalistens artikel har de talt med en række personer fra branchen. Blandt andet Line Rix, som er partner i 1508, der (ironisk nok) også selv er blevet kritiseret for det visuelle design, de lavede til Århus Universitet.