Forfatter: Medieblogger

Kategorier
Nyheder

Spotify oversælger deres Play Button

Stor var min glæde, da jeg læste pressemeddelelsen ‘Spotify introducerer Play Button‘. Jeg bruger ikke Spotify, da den kræver, at jeg opretter mig med min Facebook-konto. Og det gider jeg ikke. Jeg vil ikke både give den adgang til min Facebook OG betale.

I pressemeddelelsen hedder det:

Attention alle bloggere og webredaktører! Fra i dag bliver Spotify nemt tilgængeligt for alle på nettet, det sker med introduktionen af Spotify Play Button. Den nye widget gør dig i stand til at afspille enhver sang, ethvert album eller playliste fra Spotify på dit website – lynhurtigt, fuldt lovligt og helt gratis.

Den nye Spotify Play Button gør det nemmere end nogensinde før at dele alverdens musik med dine online læsere. Ikke flere distraherende reklamebannere og pop-ups og ingen bekymringer om problemer med rettighederne til musikken – bare nem adgang til over millioner af sange i den bedste kvalitet.

Det lyder altså til, at jeg ikke længere behøver have Spotify installeret for at lytte til Spotify.

En af samarbejdspartnerne er det københavnske spillested Vega. Når jeg går ind på vega.dk for at teste Spotify’s Play Button, og klikker ‘Play’, får jeg denne besked:

Spotify Play Button

Ergo skal jeg altså have Spotify installeret, selvom ordlyden i pressemeddelelsen pegede i en anden retning. “Den nye widget gør dig i stand til at afspille enhver sang, ethvert album eller playliste fra Spotify på dit website – lynhurtigt, fuldt lovligt og helt gratis.” Det gør den så åbenbart ikke alligevel.

Der er altså intet nyt. Nu kan Spotify-programmet, hvis du har det installeret, altså blot let åbnes fra et website, der har denne knap.

Bo Abrahamsen har også lavet en test af Spotify’s Play Button og når til samme konklusion.

Årsagen er formentlig rettigheder og KODA, som folk også har skrevet til mig på Twitter:

Asbjørn Poulsen (@appoulsen):

Bo Abrahamsen: (@boab)

Alexander Madsen: (@almadsen)

I pressemeddelelsen hedder det også:

“I dag giver vi enhver blogger og webredaktør muligheden for at sprede lys og glæde på nettet gennem musik. Aldrig har det været nemmere at tilføje et personligt soundtrack til din blog eller dit website,” siger Gustav Söderström, der er produktchef hos Spotify.

Det er jo løgn. Det er for eksempel meget lettere med YouTube. Og SoundCloud. Og BandCamp. Og… well, you get my point.

Opdatering @ 10:53:
Kasper Villum Jensen (@kaspervillum) har en Twitter-kort omskrivning af Spotify’s pressemeddelelse, der er ret spot-on:

Kategorier
Sociale medier

Facebooks lille privacy-manøvre da Places blev til Location

I weekenden fik jeg en mail fra Facebook om, at en af mine venner havde ‘checket’ mig ind på et sted, altså angivet at han og jeg var det sted. Det blev jeg lidt overrasket over.

Jeg var til stede, der hvor jeg blev checket ind – det blev jeg ikke overrasket over. Det, der overraskede mig, var, at det ikke burde kunne lade sig gøre. Da Facebook lancerede deres ‘Places’, var jeg hurtigt inde at slå det fra, således at ingen kan checke mig ind rundt omkring.

Så jeg var lidt forundret over, at det lykkedes for min ven. Først kiggede jeg i mine privacy-indstillinger men – surprise, surprise (eller, egentlig ikke den store surprise, når det er Facebook, vi har med at gøre – jeg kunne ikke finde indstillingen igen.

Jeg gravede rundt i Facebooks indstillinger (skønt jeg ikke bruger Facebook, jeg vil bare gerne have indstillet dette bras, som det engang var), ligesom når man leder efter en papkasse på loftet, som man er sikker på, må være her et eller andet sted. Men intet dukkede op.

Jeg har nu fået Googlet frem og tilbage, og jeg tror, jeg har fundet forklaringen. Da Facebook, i august 2011, ændrede ‘Places’ til at hedde ‘Location’ blev de checkins, folk lavede, ændret til at være mere som alle andre statusopdateringer på Facebook.

Det betyder, så vidt jeg kan regne ud, at tagging i checkins nu hører under den almindelige tagging på Facebook. Og det betyder: Det kan ikke slås fra.

Du kan sagtens sætte sine indstillinger således, at du skal kigge opdateringer/posts, man er tagget i, igennem (review) inden, de bliver lagt på din profil. Men de vil stadig eksistere på Facebook.

Så ved denne lille manøvre har Facebook gjort det umuligt at forhindre, at man bliver checket ind på Facebook. Og det er da irriterende. Derudover må det også betyde, at man kan checke alle sine venner ind lige der, hvor man har lyst.

Hvis jeg har overset noget, eller hvis nogen ved, hvordan man kan forhindre folk i at checke en ind (det vil sige, forhindre at tagge en i det hele tage), så læg gerne en kommentar herunder. Ellers vil jeg håbe på, det er en aprilsnar, som Facebook-folkene har glemt at fjerne igen.

Opdatering 30. april 2012 kl. 10:35:
TV 2’s ‘Bleep’ har nu også skrevet om præcis det samme.
Kategorier
Nyheder

PayPal lukker for e-bogudgiveren Smashwords

Via Stephen Frys tweet har jeg set, at betalingstjenesten PayPal har lukket ned for e-bogudgiveren Smashwords:

Paypal also has to deal with the whims of the credit card companies with which it is partnered. With that business arrangement, when a credit card company says to jump, Paypal must comply. When it does so, it effects all its own customers as well. Ebook publisher Smashwords reports that it has become one of the latest recipients of one such action.

Under pressure from credit card providers, Paypal has put in place a policy that it would no longer process payments for ebooks that contained themes of rape, incest, beastiality and underage sexual content. It then decided to give Smashwords less than a week to remove all books that fit those criteria.

Jeg kan umiddelbart komme i tanke om to bøger, der ikke ville gå i det tilfælde.

Den ene er Bret Easton Ellis’ megahit ‘American Psycho’ (der handler om en psykopatisk serie- og lystmorder, der arbejder på Wall Street) og Vladimir Nabokovs ‘Lolita’, der bliver udråbt som en af de største litterære virker nogensinde – og som handler om hovedpersonens følelser for en 12-årig pige, hvilket også har skabt røre.

Vi skal passe på, at vi ikke bliver så puritanske, at vi beskytter os selv og andre mod ting, som godt nok provokerer os, men som kan være nødvendige eller hovedværker i forfatterskaber – eller begge dele. Det er misforstået hensyn at blokere for alt, der beskæftiger sig med emner, vi ikke har lyst til at læse om.

Kategorier
Nyheder

ACTA modstander udsender pressemeddelelse som Pia Olsen Dyhr

Debatten raser omkring ACTA-aftalen (Wikipedia-artikel), og der bliver brugt andre virkemidler end debatter, demonstrationer og blogindlæg.

I nat dansk tid blev der udsendt en falsk pressemeddelelse, der så ud som om den kom fra Pia Olsen Dyhr og SF. Pressemeddelelsen blev sendt ud via Presswire, der nu har slettet den (kl. 10:19, pressemeddelelsen kom ud klokken 02:20), og havde følgende ordlyd:

Pia Olsen Dyhr(SF) – Slår et slag for ophavsretten.

Den meget omdiskuterede handels-traktat ACTA, er ikke nok beskyttelse for de danske ophavsrettighedshavere.

“Kunstere og selskaber, skal have mere vidtgående muligheder, når det drejer sig om beskyttelse af deres rettigheder.” – Udtaler Pia Olsen Dyhr.

Der skal skabes håndfaste værktøjer, så sites som Google og Youtube kan blokeres og ikke længere kan tilgås fra Danmark. “Vi har i Danmark allerede blokeret Piratebay, men de her to websider medvirker lige så meget til ulovlig fildeling. Derfor synes jeg det ville være helt ok, at blokere dem!” – Siger hun bombastisk.

Blokeringen, skal indbefatte alle sites der kan bruges til ulovlig fildeling, såsom Facebook, Twitter og søgemaskinen Bing. Vi har faktisk allerede i Danmark værktøjet til det med NITECS internetfilter, der på nuværende tidspunkt blokere over 3500 sider på nettet for danske brugere.

Presswire har som sagt slettet den falske pressemeddelelse og siger, at en hacker stod bag:

Pressebureauet Presswire udsat for hacker

Pressebureauet Presswire har i nat været udsat for uautoriseret brug af deres administrationsflade.

Natten mellem 3. og 4. marts 2012 blev der fra Presswire’s presseside udsendt en pressemeddelelse med overskriften “Genudsendt: Dansk minister slår et slag for rettighedshaverne”.

Pressemeddelelsen var IKKE godkendt af Presswire’s redaktion som rutinen normalt er, og alt tyder på at en hacker har skaffet sig ulovlig adgang til Presswire’s administrationsområde.

“De eneste der kan godkende og dermed udsende en pressemeddelelse er vores redaktion. Alt tyder på at nogen på ulovlig vis har skaffet sig adgang til vores administrationsområde og derefter udsendt pressemeddelelsen via vores presseservice. Vi beklager meget at dette kunne ske og har selvfølgelige prompte lukket for yderligere adgang,” forklarer daglig leder Rene Hjetting.

Sagen vil senere i dag blive forelagt lokale politimyndigheder.

(Presswire har tilsyneladende også slettet denne pressemeddelelse, derfor har jeg kopieret hele dens ordlyd ind.)

Det bliver formentlig svært at finde ud af, hvem der har gjort det, men vedkommende har angiveligt lagt et tweet ud, hvor han/hun skriver om det – og har ‘tagget’ både Pia Olsen Dyhr og Politiken i tweet’et:

Hvis du vil ‘up-to-speed’ (eller tæt på) på baggrunden for denne pressemeddelelse, kan du med fordel starte med at læse Politiken-artiklen ‘Fortalere for ACTA har argumenteret med stærkt overdrevne tal’.

Kategorier
Tendenser

Stor forskel i brugen af Google+ og Facebook

The Wall Street Journal har i går (28. februar) skrevet artiklen ‘The Mounting Minuses at Google+‘, der handler om det, som de fleste – interesserede – nok godt vidste; at Google+ i faktisk forbrug er langt bagefter Facebook.

I artiklen står der:

Visitors using personal computers spent an average of about three minutes a month on Google+ between September and January, versus six to seven hours on Facebook each month over the same period, according to comScore, which didn’t have data on mobile usage.

Tallene fra comScore plejer at være ret troværdige, skønt de selvfølgelig hverken kommer fra Facebook eller Google sev. Skønt mobil-tallene ikke er med, er der ingen grund til at tro, at det vil ændre noget som helst til Google+’s fordel.

Sat på grafik ser det således ud (klik på billedet for større version):

Google+ vs Facebook

(Jeg har skrevet ekstrabladet.dk på, fordi jeg har lavet den i min arbejdstid 🙂

Kategorier
Tendenser

Nej, Kanal 5 er (heller) ikke blevet hacket

En kollega sendte mig for nyligt et link til en artikel på TV 2’s tv-website: Kanal5: Vi blev hacket.

Politiken (som jeg tidligere har ikke-rost for deres omgang med teknologi-stoffet) er også sprunget på historien: Reality show-deltagere sendt hjem ved en fejl.

Det er tilsyneladende en god historie. En person skaffer sig adgang til information på Kanal 5’s hjemmeside om, hvem der bliver stemt ud fra Big Brother-showet (der er åbenbart folk der rent faktisk interesserer sig for det) og lagde resultatet ud på nettet.

Der er bare et problem: Det har ikke meget med hacking at gøre.

Den 10. februar skrev jeg, at NemID ikke var blevet hacket (selvom flere journalister åbenbart tror det), og jeg vil da gerne tage turen igen. På et eller andet tidspunkt får vi vel dansk teknologi-journalistik op på et acceptabelt bundniveau. Igen er vi på noget, der for nogen kan synes som et ret detaljeret niveau – men det er altså vigtigt, at der er styr på begreberne.

Der er ingen tvivl om, at ordet ‘hacker’ bliver brugt, fordi det ser godt ud i rubrikker og trækker klik. I TV 2’s artikel er der faktisk en fin forklaring af, hvad denne person har gjort:

Men nu siger kanal5, at en bruger har brudt ind på hjemmesiden og fundet materiale, der først skulle offentliggøres, når resultatet var fundet.

Informationschef på SBS TV, Jesper Jürgensen, er rystet over situationen, der viser at der er behov for at skærpe sikkerheden omkring kanal5.dk.

Videoen var ikke offentligt tilgængelig
“Vi forbereder indhold relateret til exit for alle nominerede, da det jo skal gå stærkt på online-medier. Ved at bruge de identifikationsnumre som hver enkelt emne på sitet får tildelt, fik brugeren via adresselinjen i browseren adgang til en ikke offentlig tilgængelig video, hvor teksten beskrev at Stine måtte forlade huset før afgørelsen var faldet,” siger han og uddyber:

“Hvad brugeren ikke havde bemærket var, at lignende videoer og artikler om Alexanders og Umars exit også var tilgængelig på samme vis. Det var dog kun siden med Stine, som blev postet på Facebook.”

Okay, så hvad er det helt præcis denne ‘hacker’ har gjort? Jo, han har ændret på et ID-nummer i en artikel-URL (http://…). Nogle gange er der et sådan tal i en URL, det fortæller systemet, hvilket artikel i databasen (på serveren) den skal vise for brugeren.

En URL på Kanal 5’s hjemmeside til en artikel om Big Brother ser således ud:

http://www.kanal5.dk/bigbrother?nid=7419

Det er tallet til sidst (7419), som vedkommende har ændret. Jeg vil selvfølgelig ikke opfordre dig som læser til at gøre dette – det er hacking, så lad være.

Nej, selvfølgelig er det ikke det. Hvis artiklen bag et bestemt ID ikke er publiceret, så er den ikke til at få fat på, og så kan vedkommende ikke sprede den på Facebok.

Så kære Informationschef på SBS TV, Jesper Jürgensen: Hvis man kan komme til indhold ved at skrive URL-adressen på det i sin browser, så er det offentligt tilgængeligt. Det er faktisk så offentligt tilgængeligt, at advokater regner det for en fremførelse, hvis jeg linker til en MP3-fil (eller, det var i hvert fald hvad jeg fik at vide til et FDIM-foredrag om emnet).

Usikkerhed om forløbet
Og så kan jeg godt more mig lidt over, at enten informationschefen eller journalisterne ikke har styr på selve forløbet.

Først hos TV 2 – her har hackeren lagt den rigtige artikel ud – altså den om den, der bliver stemt hjem:

Ved at bruge de identifikationsnumre som hver enkelt emne på sitet får tildelt, fik brugeren via adresselinjen i browseren adgang til en ikke offentlig tilgængelig video, hvor teksten beskrev at Stine måtte forlade huset før afgørelsen var faldet,” siger han og uddyber:

“Hvad brugeren ikke havde bemærket var, at lignende videoer og artikler om Alexanders og Umars exit også var tilgængelig på samme vis. Det var dog kun siden med Stine, som blev postet på Facebook.”

Og dernæst hos Politiken hvor ‘hackeren’ nu åbenbart rent faktisk har bemærket at “lignende videoer og artikler om Alexanders og Umars exit også var tilgængelig på samme vis” – han har i hvert fald delt dem på internettet:

En hacker havde op til afslutningen på afstemningerne skaffet sig adgang til flere artikler på Kanal 5’s hjemmeside og spredt dem på nettet. Artiklerne beskrev, at deltagerne Stine, Umar eller Alexander alle var blevet stemt hjem. Men det var ikke tilfældet.

Indholdet i artiklerne skulle nemlig ikke tages for gode varer. Artiklerne var forproducerede og lagt klar af redaktionen, så de kunne bruges om den pågældende deltager, der hver søndag bliver stemt hjem.

Det er smukt.

ER der så fusk med de SMS-stemmer?
Nu ser jeg ikke Big Brother, så jeg ved ikke, hvor mange deltagere, der er tilbage, men det er da påfaldende, at vedkommende kan få fat i artiklen om lige netop den person, som rent faktisk bliver stemt ud – og det inden afstemningen er afsluttet.

Det kan godt være, Kanal 5 har gjort lignende artikler klar om de andre deltagere, men det har de ikke bevist. Enten har de valgt at lade være – ellers kan de ikke.

Historien om, at de skulle være blevet ‘hacket’ er i hvert fald rimelig tynd – med andre ord: det passer ikke. De har selv lagt indholdet ud og gjort det muligt at finde og dele på Facebook. Undskyldningen med, at “det jo skal gå stærkt på online-medier” får mig blot til at trække på smilebåndet, for en tyndere suppe skal man da lede længe efter.

Journalistik?
Det er så, hvad det er. Et andet problem i denne sammenhæng er, at personen bag citaterne ikke bliver udfordret. Han får lov til at slynge ‘hacker’-ordet rundt som en samurai i en brandert. Det må da være tilladt for en af journalisterne lige at spørge: ‘Arh, hacker ligefrem?’.

Hvis man sidder og ændrer på ID-numre i artikler på Kanal 5’s website, er man altså ikke hacker. Man har bare for meget tid. Tid har journalisterne i dette tilfælde åbenbart ikke for meget af – for så var dette forhåbentlig blevet opsnappet.

Opdatering @ 23:33:
Jeg er blevet gjort opmærksom på en god pointe på Twitter:

Oprindelig betyder ‘hacking’ faktisk ting som dette, altså at man leger rundt og eksperimenterer – kort fortalt ‘tweaker’. Dette gælder, hvad enten det er i et program eller, som her, på nettet.

Det, som ordet ‘hacking’ nu dæker over i mainstream-sammenhænge er egentlig det, der kaldes ‘cracking’, altså hvor folk tvinger sig adgang til systemer. Lige for at få dét på plads.

Kategorier
Mobil

Google sneg sig til at tracke iPhone- og Safari-brugere

The Wall Street Journal kan fortælle, hvordan Google har brugt en form for bagdør i Safari-browseren på iPhone og computere til at få sat cookies, der kunne tjekke om brugeren var logget ind med en Google-konto.

Hos det danske it-medie ComON har Karim Pedersen skrevet artiklen Google smugler cookies ind i Safari, der beskriver sagen.

The Wall Street Journal-artiklen forklarer, hvordan Google rent teknisk har gjort – og det er ikke uden snilde.

Last year, Google added a feature to put the +1 button in ads placed across the Web using Google’s DoubleClick ad technology. The idea: If people like the ad, they could click “+1” and post their approval to their Google social-networking profile.

But Google faced a problem: Safari blocks most tracking by default. So Google couldn’t use the most common technique—installation of a small file known as a “cookie”—to check if Safari users were logged in to Google.

To get around Safari’s default blocking, Google exploited a loophole in the browser’s privacy settings. While Safari does block most tracking, it makes an exception for websites with which a person interacts in some way—for instance, by filling out a form. So Google added coding to some of its ads that made Safari think that a person was submitting an invisible form to Google. Safari would then let Google install a cookie on the phone or computer.

The cookie that Google installed on the computer was temporary; it expired in 12 to 24 hours. But it could sometimes result in extensive tracking of Safari users. This is because of a technical quirk in Safari that allows companies to easily add more cookies to a user’s computer once the company has installed at least one cookie.

Det lyder lidt anderledes end Googles udmelding om, at man har brugt “kendt funktionalitet i Safari”.

Efter The Wall Street Journal rettede henvendelse har Google fjernet koden. Det kan du læse mere om hos The Washington Post.

Opdatering @ 21:53:
På battlemedia.com har ‘JBAT’ skrevet indlægget ‘A sad state of internet affairs: the journal on Google, Apple, and “privacy”‘‘, hvor pilen også bliver peget mod Apple, der forhindrer den metode, der bruges til cookies på “det åbne internet” – altså det internet, der er udenfor Apple-produkter som iPhone og Safari-browseren. (Set via Twitter)
Kategorier
Tendenser

Nej, NemID er ikke blevet hacket

NemID-logoOkay, som gammel (okay, ‘tidligere’) it-journalist må jeg til tasterne 🙂 Nu har jeg fået nok at at høre/læse ordene ‘NemID’ og ‘hacket’:

Politiken: Netbankhackere bryder igennem NemId
Berlingske: Hackere bryder ind hos danske bankkunder
BT: http://www.bt.dk/krimi/hackere-bryder-nemid-hos-danske-bank-kunder

…og min egen arbejdsplads er også med: Hackere lænser konti med nem-ID-koder.

Selv IT-medierne ComON (Hackere overlister NemID-brugere: Stjæler 700.000 kr. i Danske Bank), Computerworld (NemId sprængt: Hackere bryder ind i Danske Bank) og Version2 (Nyt hacker-trick snød NemID: Sådan gjorde de) er med på den.

Problemet er bare: NemID er ikke blevet hacket.

Hvis NemID var blevet hacket, så havde de kriminelle fået adgang til selve NemID-systemet. Det er ikke sket. Det der i stedet er sket er, at nogle NemID-brugere er blevet franarret NemID-login-oplysninger til deres bank og er blevet frastjålet 700.000 kroner.

Det er ikke hacking, men kaldes ‘phishing’. Til Version2’s forsvar skal det siges, at de også har artiklen ‘Rådet for Større IT-sikkerhed: Umuligt at opdage NemID-phishing’.

Phishing (udtales fuldstændig ligesom ‘fishing’ og har været en ‘hot trend’ – eller hvad man nu skal kalde det – indenfor IT-kriminalitet siden cirka 2005, det er altså ikke noget nyt) går ud på netop at franarre folk personlige oplysninger, såsom brugernavne, adgangskoder og nu også NemID-koder. Version2 skriver i artiklen ‘Nyt hacker-trick snød NemID: Sådan gjorde de’:

Denne gang brugte tyvene angiveligt en kombination af malware og phishing til at lokke en ekstra kode ud af Danske Bank-kunder.

Og det er fuldstændig korrekt. Malwaren (på dansk kan det vel bedst kaldes ‘skadelig software’ eller noget ligende) var blevet sneget ind på NemID-brugernes computer – udenom NemID. Dette er formentlig gjort ved, at der er sendt falske e-mails ud, hvor afsenderen giver sig ud for at være et pengeinstitut. Det er en klassiker, og phishing lige efter bogen.

De IT-kriminelle har så brugt malwaren til at præsentere brugeren for et falsk NemID-login-vindue (nu er vi på side 2 i phishing-håndbogen) og brugeren er hoppet i med begge ben (side 3). Og så er pengene væk (side 3, nederst).

I dag var en NemID-mand i sit fineste jakkesæt så på besøg i TV-Avisen hvor han skulle besvare værtens spørgsmål: Er du tryg ved NemID? Og selvfølgelig er han det. For som han sagde: Det er jo ikke NemID, der er blevet angrebet og ‘hacket’.

Det kan virke pedantisk at gå op i den slags, men det er vigtigt for vores forståelse af IT-kriminalitet, som der med garanti ikke bliver mindre af. Som det ser ud nu, er NemID sikker – men folk vil være i fare så længe de klikker på links i mails, de tror kommer fra deres bank – skønt det igen og igen bliver understreget, at din bank aldrig sender dig en mail og beder dig logge ind.

Det er ligesom når man går ned ad Strøget i København og ser folk, der tror, de kan vinde penge fra manden med de tre kopper og kuglen. Det er snyd, lad nu være.

Men når historier som denne dukker op, er en ting sikker: Sikkerhedsfirmaerne står i kø for at komme med bud på forbedringer. Det er ligesom tilbage i skoleklassen, når læreren prøver at sætte videoen til og alle eleverne pludselig råber i mundene på hinanden og har masser af gode råd – men ikke nødvendigvis løsningen.

Fra Secunia lyder det ‘brug mobilen’:

“Ved at kunderne får en sms, når der sker en usædvanlig transaktion på netbanken, er der langt større mulighed for at tage sådan en svindelaktion i opløbet,” siger Thomas Kristensen til epn.dk (kilde)

Nordea har allerede implementeret dette. Men det må vel være bankens eget ansvar – og ikke en del af NemID som håndterer vores, ja, ID, og logon og ikke vores bankforretninger. Nu er jeg ikke helt inde i de oprindelige krav til NemID, så det er muligt jeg tager fejl. Men når Nordea kan implementere det (og gør det), så kan andre vel også.

Det næste skridt indenfor mobil-verifikation kunne være at sende brugeren en kode per SMS, som skal indtastes. Men hvis du kan franarre folk et kodeord, som står på et fysisk stykke papir, så kan du helt sikkert også snyde dem ved mobil-verificering.

Hvad er der så at gøre? Jo, uddannelse, uddannelse, uddannelse. Folk må forstå, at deres bank aldrig sender dem en e-mail og beder dem logge ind. Aldrig.

Er du i tvivl, så lad være. Kontakt din bankrådgiver.

Og så skal du selvfølgelig, som også Nets (der står for NemID) anbefaler, have et opdateret styresystem og antivirus. Dette gælder ikke kun NemID men din generelle digitale sikkerhed.

NemID er ikke blevet hacket. Men nogle stakkels NemID-brugere er blevet snydt på god gammeldags trick-manér. Og dét kan NemID altså ikke beskytte hverken dem eller os imod. Vi har hver især selv et ansvar for vores egen it-sikkerhed.

Kategorier
Tendenser

Dansk Journalistforbund støtter måske ikke ACTA alligevel

Dansk Journalistforbunds logoI går meldte Dansk Journalistforbund ud, at man støtter ACTA-aftalen. Det forundrede en del medlemmer, og det førte til en debat på journalisten.dk.

På Twitter ser jeg, at Dansk Journalistforbund måske ikke støtter ACTA alligevel:

Jesper Balslev linker til Journalisten.dk-artiklen ‘DJ-næstformand ændrer ACTA-udtalelser‘:

DJ støtter ikke nødvendigvis ACTA, lyder det nu fra næstformand Lars Werge. Han beklager, at han i går meldte ud, at DJ støtter ACTA. Det var hans personlige holdning, og han ser frem til intern debat i DJ, lyder det nu.

Så det ser altså ud til, at der kommer den savnede debat i DJ-regi omkring opbakningen til ACTA. Hvilket er godt.

Kategorier
Tendenser

Har Dansk Journalistforbund gjort i nælderne med ACTA?

I øjeblikket kører der en diskussion på journalisten.dk omkring Dansk Journalistforbunds opbakning til ACTA (Wikipedia: dansk / engelsk), hvor flere af indlæggene bestemt er værd at læse.

Årsagen til debatten er, at Dansk Journalistforbund har meldt ud, at man støtter ACTA – men uden at drøfte det med medlemmerne, eller i de relevante udvalg. Ups.

Blandt andet skriver formanden for forbundet, Mogens Blicher Bjerregård:

Når det drejer sig om ophavsret er der ingen tvivl om, at vi skal bakke op.

…som ikke overraskende har trukket nogle reaktioner.

Hvis du har noget at sige i debatten, så deltag på journalisten.dk.