Rigtig mange medier deler den samme udfordring med deres indhold: Hvordan får man trafik ud til det indhold, der allerede udgivet og stadig har værdi og sagtens kan tåle at blive læst/set igen?
Egentlig er det en del af en større problematik – nemlig hvordan medierne kan få mere trafik ud i deres “lange hale” af indhold. Begrebet ‘Long Tail’ blev defineret af Chris Anderson (daværende chefredaktør på Wired, som vi skal høre mere om lige om lidt), og du kan blandt andet læse om det på Wikipedia:
“In business, the term long tailis applied to rank-size distributions or rank-frequency distributions (primarily of popularity), which often form power laws and are thus long-tailed distributions in the statistical sense. This is used to describe the retailing strategy of selling a large number of unique items with relatively small quantities sold of each (the “long tail”)—usually in addition to selling fewer popular items in large quantities (the “head”). Sometimes an intermediate category is also included, variously called the body, belly, torso, or middle. The specific cutoff of what part of a distribution is the“long tail” is often arbitrary, but in some cases may be specified objectively; see segmentation of rank-size distributions.”
Det lyder indviklet, men det er lidt lettere at forstå, når man kigger på en typisk “long tail”-graf:
(Artiklen fortsætter under billedet)
Forestil dig så, at du for eksempel sidder og kigger på statistikken for et medie. De få meget læste historier ligger helt til venstre på grafen, mens artiklerne fortsætter ud af x-aksen med stadig mindre læsertal.
Tricket er så at få fordelt trafikken på sitet ud, så der kommer mere trafik til de artikler, der bliver mindre læst. Her finder vi blandt andet også historiske artikler – altså indhold, der allerede er udgivet. (De behøver ikke være 110 år gamle for at være historiske, hvis du spørger mig…)
Den lange hale af indhold er en meget spændende problematik, men i denne artikel vil jeg kun beskæftige mig med den del af den, der handler om historisk indhold.
Eksempel fra Ekstra Bladet
Igennem tiden har forskellige medier prøvet forskellige metoder af til at få trafik til allerede udgivet indhold. Da jeg var på Ekstra Bladet havde vi på et tidspunkt et element kalder “Mest læste for et år siden”. Det var en simpel liste af de mest læste artikler på den samme dag et år tidligere.
Jeg kan huske, at listen mange gange betød, at man tænkte “Gud, er det allerede et år siden”, og ofte klikkede jeg mig ind for at læse mere. Og det bekræfter hypotesen om, at der er masser af historisk indhold, der stadig kan give værdi i dag. Både fordi et er interessant i en historisk kontekst (a la “Gud, er det allerede et år siden”), men også for noget af det ganske enkelt stadig er relevant og måske endda fascinerende.
Men problemet for mange medier er at markedsføre og linke til det gamle indhold i en kontekst, der fungerer for brugerne. Jeg mener, vi havde fat i noget med “Mest læste for et år siden”, skønt det selvfølgelig havde været smartere, hvis man kunne kæde den nuværende og daværende artikel sammen.
Wireds klassikere
Teknologimagasinet Wired har et interessant bud på, hvordan man kan gøre; man kan jo selv sætte konteksten.
Det er, hvad de gør med deres ‘Classics’-nyhedsbrev. Det udkommer hver torsdag, hvilket betyder, at de kan bruge det efterhånden klassiske udtryk “Throw Back Thursday”, ofte blot forkortet TBT.
(Artiklen fortsætter under billedet)
De går til det på samme måde, som vi gjorde på Ekstra Bladet, men i stedet for at kigge på den samme dag for et år siden, så nøjes de med at kigge på, hvad de udgav den samme måned et år tidligere. Og hvor vi på Ekstra Bladet trak listen over mest læste, er det hos Wired manuelt udvalgte historier.
I seneste udgave af nyhedsbrevet er det denne artikel fra august 2018 om malware-anbrebet NotPetya.
Jeg kan ikke huske, om jeg læste artiklen sidste år – men jeg kommer i hvert fald til at læse den nu. Så det er jo ekstrasmart for Wired, for det betyder, at de får markedsført indhold (som er gratis i den forstand, at det er produceret og udgivet) til mig, som jeg ikke kendte i forvejen.
Hvis jeg havde læst historien i forvejen, kan det godt være, jeg ville åbne den alligevel (fordi emnet interesserer mig), men jeg ville måske læse den mindre grundigt.
Jeg synes, Wireds Classics-tilgang er interessant. Egentlig synes jeg, de begrænser sig selv unødigt ved kun at kigge på indhold udgivet i samme måned året før, for de må have så vildt meget fantastisk indhold (Wired blev født i 1993) de kan fortælle mig om, og jeg vil gladeligt læse masser af det.
Måske det kommer i en senere iteration af tiltaget. For nu vil jeg anbefale andre medier at kigge på noget lignende, for det er interessant at puste liv i det indhold, der allerede er skrevet. Udgiften er minimal, og indsatsen kan også være det – men resultatet kan være virkelig værdifuldt for ens brugere.
Mit navn er Lars K Jensen, og jeg arbejder med digital journalistik, brugerforståelse, indholdsanalyser, teknologi – og meget mere 🙂