Skal Weekendavisen overhovedet være digital?

Året fik en frisk start på Weekendavisen, da det den 2. januar blev meldt ud, at Martin Krasnik bliver ny chefredaktør. Siden da har snakken handlet om det digitale, for det er et af de ord, administrerende direktør i Berlingske Media, Mette Maix, brugte

“Der er flere ting, men en af dem er, at vi skal til at se mere på den digitale side af Weekendavisen, og derfor var det et godt tidspunkt lige nu,” sagde hun til Journalisten. (Læs artiklen – der er også links til de artikler, jeg citerer, i nederst i denne artikel)

Hun siger dog ikke mere om, hvad de digitale tiltag kan gå ud på. Hun siger dog, at der ikke skal “ske ret meget, før Weekendavisen bliver mere present digitalt, end den er i dag”. Og med Weekendavisens magret online-tilstedeværelse i mente, er det jo sandt.

Krasnik har været mere direkte i sine udmeldinger. Til Journalisten siger han:

Vi er skam allerede digitale. Men vi skal stille og roligt udvikle os på de sociale medier og de øvrige digitale platforme, men med det indhold, folk kender fra den Weeekendavis, der udkommer om fredagen. Vi skal ikke ændre os for at være digitale. Vi skal fortsat være Weekendavisen. Der kommer ikke til at være store armbevægelser med pludselige relanceringer, hvor vi bombastisk farer ud med nye versioner. [Læs artiklen]

Det har fået Politiken.dk-redaktionchefen Jakob Nielsen til at undre sig. I et blogindlæg (som også findes hos Journalisten) skriver han om ‘Hvad Krasnik har misforstået om nettet’:

Nej, når man læser ned i de to artikler, ser det nærmere ud til, at Mette Maix og Martin Krasnik forsøger at sige det samme, blot fra hver sit udgangspunkt. Den første vil gerne være mere digital, bare man går forsigtigt frem. Den anden vil gerne gå forsigtigt frem, mens han bliver mere digital. [Læs artiklen]

Nielsen fortsætter herefter med ét langt argument om, at Weekendavisen skal se at komme på nettet: “Mon ikke, den efterhånden er den sidste seriøse avis i Vesteuropa, der reelt ikke er til stede på nettet?”

Et andet relevant spørgsmål at stille her er: Skal Weekendavisen overhovedet være på nettet? Avisen giver overskud nu, og det er noget, de færreste kan prale af. Okay, som Jakob Nielsen skriver i sit blogindlæg, kommer overskuddet primært fra reducerede omkostninger og løbende prisstigninger.

Men lad os nu lege, at Weekendavisen kommer online. Vil nogle af de eksisterende abonnenter så omlægge deres abonnement til et digitalt abonnement? Formentlig. Og når du kommer på nettet, skifter du ikke alene til en helt anden brugeroplevelse; du skifter også til et mediemarked hvor konkurrencevilkårene er meget anderledes.

Jeg kan tage mig selv som eksempel. Jeg abonnerer på The Economist, både papir og digitalt. Og jeg elsker at læse deres artikler. Men jeg læser dem kun på papir. Hvis jeg kun kunne læse The Economist på nettet, ville jeg aldrig få dem læst. Og så ville det kun være et spørgsmål om tid, før jeg ville opsige mit abonnement.

Årsagen er, at når jeg sidder foran skærmen (enten den, der er sat til min computer eller den, der sidder på min telefon), så har jeg et hav af tilbud. Tonsvis af ting, jeg kan bruge min tid på, mere eller mindre fornuftigt. Når jeg sidder med et trykt magasin (eller en bog), så er det nærmest det eneste, der er i min verden. Det eneste i min opmærksomhedssfære, i hvert fald.

Begrænset antal klik

Tilbage november skrev jeg her på Medieblogger et essay med titlen ‘Afhængighed gennem begrænsning’ (læs essay’et). Her argumenterer jeg for, at onlinemedier (især dem, der lever af abonnenter) bør skrue ned for udgivelseskadencen, så læseren kan følge med. I en kommentar til det essay skriver Computerworlds danske chefredaktør, Lars Jacobsen, blandt andet:

I mine øjne er det ret naturligt, for du har kun så mange klik at “give” til at site i løbet af en dag – måske 1-2 stykker i nyhedsbrevet.

Det er en interessant tanke, og det er noget, jeg har tænkt en del over. For jeg kender det fra mig selv: Det antal af artikler, jeg læser i løbet af en dag, afhænger af min hverdag. Hvor meget, jeg kan nå at læse, men også hvor meget jeg egentlig gider læse eller orker at sætte mig ind i eller interessere mig for.

Og de ‘klik’ er ikke øremærket til nogle bestemt, de lander på de sites, jeg nu lige kommer forbi og nogle har den fordel, at jeg abonnerer på deres nyhedsbreve (skønt det ikke er nogen garanti for et besøg fra mig). Der er en naturlig begrænsning, som end ikke det mest sneaky og UX-lir-pimpede web-design kan gøre noget ved.

Når/hvis Weekendavisen digitaliseres, skal man være opmærksom på, at man bevæger sig ind i det territorium. Så har man ikke længere “kvalitetstid” med brugeren, og det bliver en kamp for fastholdelse og loyalitet. Det kan hurtigt blive et barskt sted at være.

Det er selvfølgelig ikke det samme som, at andre aviser skal lukke deres netaviser. Tabloidmarkedet ser helt anderledes ud, fordi man konkurrerer på andre vilkår, blandt andet hastighed. Derfor overrasker det mig også lidt, at Politikens Jakob Nielsen bruger udviklingen i tabloidmarkedet som sammenligning i et blogindlæg om Weekendavisen.

Jeg siger heller ikke, at Weekendavisen ikke skal være tilstede digitalt. Men de skal tænke over, hvad de vil på nettet.

Hvad skal Weekendavisen så være digitalt?

Weekendavisen skal holde sig fra at lægge avisen 1:1 ud på nettet, blandt andet af de grunde, jeg har nævnt herover.

I stedet bør de kigge på at bygge en online konstruktion ovenpå eller ved siden af det, som deres avis allerede kan den dag i dag. Et eksempel er her Mandag Morgen, der ved siden af en papirudgivelse også har andre aktiviteter, for eksempel i form af tænketanke. Der vil muligvis også være nogle indholdsformer, som kun lader sig præsentere online. Det er nok mere oplagt, men det vil dog være noget, Weekendavisen har få eller ingen erfaringer med, hvorfor det formentlig vil tage ekstra tid at komme i gang med.

Alt dette kræver omtanke, og at man lader tankerne starte fra noget nær nulpunktet. Start med at spørge hvad, hvorfor – og først senere hvordan. Her er det vigtigt, at man fokuserer på, hvad der giver læserne værdi. Hvis man bliver for afsenderorienteret er der risiko for, at man lukker sig om sig selv, og så kan den digitale verden ramme ekstra hårdt.

Jeg glæder mig til at se, hvor Martin Krasnik tager Weekendavisen hen. Og det bliver spændende at se, hvad der sker med Weekendavisens digitale tilstedeværelse i løbet af de kommende måneder og år. Mere travlt har de trods alt heller ikke.

 

Læs mere / Kilder:

○ Martin Krasnik er ny chefredaktør på Weekendavisen (Journalisten, 2. januar 2017)

○ »Vi skal til at se mere på den digitale side af Weekendavisen« (Journalisten, 2. januar 2017)

○ Martin Krasnik: »Vi skal ikke ændre os for at være digitale« (Journalisten, 2. januar 2017)

○ Hvad Krasnik har misforstået om nettet (Journalisten, 4. januar 2017)

○ Afhængighed gennem begrænsning (Medieblogger, 15. november 2016)