Kategorier
Om Medieblogger

Servicebesked: OpenID deaktiveret på Medieblogger

Ernst Poulsen har været så venlig at skrive til mig, at han har haft problemer med at kommentere her på Medieblogger.

Ernst forklarede, at han strandede i en form for OpenID-videredelegering (hvad er OpenID?). Jeg forsøgte at logge ind med mit OpenID og fik samme fejlbesked.

Problemet er opstået efter jeg har opgraderet et OpenID-plugin til WordPress (som er den motor, Medieblogger kører på) til version 3.0.

Derfor har jeg nu afinstalleret plugin’et, indtil der kommer en form for afklaring/løsning.

Om problemet ligger i plugin’et eller min udbyder, kan jeg ikke sige. Men nu skulle alle altså gerne kunne kommentere igen 🙂

Bemærk: Problemet opstod kun, hvis du oplyste din OpenID-adresse som din URL-adresse, når du lagde en kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *