Kategorier
Tips

Find Creative Commons-billeder på Flickr du må bruge kommercielt

Står du og mangler et billede? Prøv at kigge på et af verdens største billedsites, om de ikke har et, du kan bruge.

Flickr logoI dag sendte Ernst Poulsen mig en mail med et spørgsmål. Spørgsmålet gik på, at jeg tidligere havde skrevet et indlæg om, hvordan man let kan finde billedet på billedsitet Flickr, som man må bruge kommercielt. Altså udgivet som Creative Commons.

Jeg fandt indlægget ‘Sådan finder du nemt Flickr-billeder, som du må bruge kommercielt‘, som jeg skrev på onlineminds.dk (som står beklageligt stille nu). Og der opdagede jeg, at guiden faktisk ikke rigtig forklarer, hvordan man gør step-by-step. Så det får du her.

  1. For det første skal du gå ind på flickr.com og lave en søgning, for eksempel på ‘the chemical brothers
  2. Klik nu på ‘Advanced search’
  3. I bunden er der et ‘Creative Commons’-logo. Til højre for det sætter du først hak i ‘Only search within Creative Commons-licensed content’.
  4. Sæt også hak i ‘Find content to use commercially ‘
    • Hvis du har brug for at bruge dele af billedet eller redigere en del i det, så sæt også hak i ‘Find content to modify, adapt, or build upon’
  5. Tryk på ‘Search’

Du står nu med en række af The Chemical Brothers-billeder (fortrinsvis fra deres koncerter verden over), som du kan bruge kommercielt.

Bemærk: Det er rigtig god stil at kreditere Flickr-brugeren for billedet. Jeg gør gerne det, at jeg linker fra artiklen direkte til billedet på Flickr og skriver vedkommendes navn/Flickr-brugernavn.

Google Chrome logoHvis du bruger Googles Chrome-browser (det synes jeg, at du sku’), så kan du gøre det endnu lettere at søge efter Creative Commons-billeder på Flickr, som må bruges kommercielt. Jeg har forklaret hvordan i dette indlæg.

5 kommentarer til “Find Creative Commons-billeder på Flickr du må bruge kommercielt”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *