Mange politikere har igen lagt blogmediet på hylden, her to uger efter valgkampen. Det viser tal fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk.
Det er emnet for en artikel, som jeg netop har publiceret på ekstrabladet.dk’s nationen!.
Indekstallene fra Overskrift.dk viser med al tydelighed, at det er gået ned ad bakke, siden valget tirsdag den 13. november i år.
Jeg kan kun være enig med Christian Bogh fra Rescu og Kim Elmose fra Politiken, som lægger ord til min artikel:
Det er en skam og bevidner samtidig, at mange politikere aldrig rigtig har forstået det her “blog-noget”. Dialogen på deres blogs har været tæt ved ikke-eksisterende, og at bloggene atter bliver gemt og glemt er blot toppen af kransekagen.
Spørgsmålet er så bare, om det er godt eller skidt, at mange af politikerne forlader deres såkaldte blogs?
3 kommentarer til “Forholdet mellem politikere og blogs skranter igen”
Hvis ikke de kan finde ud af det alligevel, synes jeg personligt, de skal forsvinde. Nu er de jo valgt, og det var det.
Når det er sagt, synes jeg faktisk, det er mere interessant, at den politiker-spire, der har forstået blog-mediet og dialogen bedst – nemlig Lars Kolind – ikke blev valgt.
Årsagerne er sikkert mange, men lidt tankevækkende er det da, at der tilsyneladende også er grænser for, hvor meget dialog egentlig betyder i et valg.
Ja, helt bestemt
Jeg tror, man med god grund kan stille spørgsmålstegn ved, hvor meget politikernes ageren på de sociale medier har betydet ved dette valg.
Jeg har indtryk af, at mange, for eksempel René, er blevet mere irriteret end inspireret af Kolind, bl.a. fordi hans Kolind-kur-blog pludselig handlede om politik og Ny Alliance..
// Lars
Tilføjelse:
…samtidig tror jeg også Kolinds mere eller mindre heldige politiske forslag har været med til at ødelægge hans chancer, mere end en blog kan rette op på…
// Lars