Kategorier
Sociale medier

Nye annoncer: LinkedIn og Twitter tester Stories-formatet

Det handler om andet end at kopiere funktioner. Der er nemlig penge i annoncerne i det nye format.

Alle store platforme har efterhånden taget det flygtige format til sig. Det handler dog om andet end at kopiere funktioner – der er nemlig penge i annoncerne i det nye format.

Foto: Pixabay / Pexels

Først havde Snapchat dem. Så kopierede Instagram dem og overgik Snapchat, og siden har moderskibet Facebook også fået dem. Vi taler om Stories: De her tidsbegrænsede opslag, ofte videoklip, der ofte lever øverst i app’en og forsvinder efter 24 timer.

Og det er kun gået én vej, som denne graf fra Buffer fra 2018 viser:

Hvis du ikke kan få nok af Stories-formatet, kan du godt glæde dig.

I forbindelse med, at jeg indsamler og udgiver opsamlingen Digital Ugerevy har jeg kunnet se, hvordan først LinkedIn og nu Twitter begge tester formatet.

(Artiklen fortsætter herunder)

Jeg udgiver nyhedsbrevene Digital Ugerevy og Products in Publishing.

I Twitters tilfælde bliver det kaldt “et endnu større våben indenfor disinformation” hos FastCompany.

De to platforme kan have forskellige årsager til at teste formatet: ifølge LinkedIn handler det om at skabe et mindre formelt sted på en ellers meget seriøs platform.

Men i sidste handler det selvfølgelig om andet end blot at kopiere, hvad de andre gør og kampen om at få en bid af det enormt meget indhold, der bliver produceret konstant.

Det handler nemlig også om penge.

Instagram Stories-annoncer vokser voldsomt

Det ser nemlig ud til, at der er gode penge at tjene på at have annoncer i forbindelse med Stories. Hvis du bruger Instagram og/eller Snapchat, har du helt sikkert oplevet de annoncer, der kommer imellem de historier, du vil se fra dine venner og hvem, du nu ellers følger.

I september 2018 skrev Digiday, at Instagrams Story-annoncer tiltrækker annoncører:

“Ad budgets are flowing into Instagram. Instagram ad spending is growing at a rapid rate thanks to the rise of Instagram Stories. Instagram accounted for 23 percent as much spend as Facebook in the second quarter, according to Merkle’s analysis of own clients’ spend.”

I marts 2019 skrev Digiday, at Instagram beats Snapchat and Facebook for story ads ROI.

…og i juli måned sidste år (2019) kunne Digiday (som altså er værd at læse, hvis du er interesseret i emnet) så fortælle, at tendensen fortsætter:

“Feeds are still the dominant ad placement within Facebook. But ad buyers say they’re seeing more of a shift to Stories, in particular, Instagram Stories, over the last year.”

Det er jo selvfølgelig den indtjening, Twitter og LinkedIn nu har fået øjnene op for.

Som annoncør giver produktet jo også høj synlighed og masser af værdi; dit indhold kommer naturligt ind i det konsum-flow, brugeren er i, og du får lov at fylde hele brugerens skærm. Bevares, det er meget let at skippe annoncerne, men det er stadig en oplevelse, som annoncer i feed’et ikke kan præstere.

Det betyder selvfølgelig, at man som annoncør skal tænke sine kreativer i, om de er til feed eller story (hvilket jo handler om meget mere end billeddimensioner), og det betyder altså også, at LinkedIn og Twitter nu også tester den nye funktionalitet.

Også selvom vi som brugere måske ikke liiiige står og mangler Stories endnu et sted.◾

Hvem skriver?

Lars K Jensen

Lars K Jensen

Lars er journalist af baggrund og har arbejdet med digital udvikling i mediebranchen i mere end 10 år, bl.a. som leder af Ekstra Bladets redaktionelle udviklingsteam og chef for produktudvikling hos Infomedia.

Han hjælper medier og virksomheder med at forstå deres brugere og udvikle deres digitale produkter. Lars udgiver også Digital Ugerevy.

Kontakt Lars på lars@larskjensen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *