Både Spotify og Apple spiller det, der engang var platformenes sikre kort: Reach. Men udgivernes ønske om direkte relation til kunderne, ændrer spillereglerne.
For nogle år siden var rækkevidde en fantastisk ting. Større rækkevidde betød flere besøgende, flere annoncevisninger og flere penge. Men i takt med, at flere medier og udgivere gerne vil have en tættere relation til deres brugere og tjene penge direkte på dem via abonnementer, er rækkevidde gledet ned ad ønskelisten.
“Spotify tilbød rækkevidde som betaling for Kongerækken”, skriver Journalisten, der har talt med Thomas Noppen, der er chefredaktør på Netudgaven, som stod bag Kongerækken (der nu kører videre i Politiken Historie-regi).
“Streamingtjenesten ville gerne give sine brugere mulighed for at høre Netudgavens podcast Kongerækken. Betalingen for det: at få rækkevidde og opmærksomhed.”
Spotify er interessant i denne sammenhæng, fordi rigtig, rigtig, rigtig mange podcasts allerede kan lyttes via Apples iTunes-platform (og andre), som en række ikke-Apple-apps og -tjenester gør brug af.
Spotify derimod er lukket land. Det er et firma, der bygger sin egen podcasting-platform, blandt andet igennem nogle offensive opkøb udgivere og platforme.
Spotify tjener penge via abonnementer og annoncer (til gratisbrugerne), men er ikke interesseret i at betale med andet end rækkevidde, ser det ud til.
Apple News+
Skønt det ikke er helt samme eksempel, så vi et opgør med rækkevidde som gulerod, da Apple måtte erkende, at de ikke kunne få store medier som The New York Times og The Washington Post med på deres nye Apple News+-platform.
Eksemplet er ikke helt det samme, fordi der vil være en afregning mellem Apple og de deltagende udgivere (skønt det nok er værd at stille spørgsmål ved, hvor mange penge, man reelt kan få ud af det samarbejde), men Apples store salgsargument var det samme som Spotifys. Rækkevidde.
That would appear to be the primary concern of the two major News+ holdouts: The New York Times and The Washington Post. Apple badly wanted to lock down at least one of them, and it began a vigorous courtship of the papers last spring, not long after the Texture deal closed and Apple’s plans for its content bundle were beginning to materialize, according to people familiar with the matter. “They put a tremendous amount of pressure on,” one source said. “Eddy Cue was in and out of their offices really trying to woo them.” Cue’s elevator pitch, according to people familiar with the discussions, was, “We’ll make you the most-read newspaper in the world.”
Det er selvfølgelig en fordelagtig position at befinde sig i; at være platformen, der forbinder udgivere med brugere – men der er sket meget siden ‘Free’-tanken var den dominerende på World Wide Web.
Annoncer er ikke nok
Blandt andet har mange lært, at det er svært (for mange umuligt) at overleve på annoncer. Og det er den vej, man går, hvis man går ind i samarbejder som dem, Spotify og Apple tilbyder, og lader sig tage til takke med rækkevidde.
Selvfølgelig ligger der også en mulighed i at konvertere gratisterne til abonnenter, men det er ekstremt svært, da de formentlig allerede vil have læst/set/hørt det indhold, de bad om, på selve platformen.
The New York Times har tidligere været fast ingrediens i Apples indholdslanceringer, men denne gang har de tilsyneladende holdt sig langt væk. Deres CEO var sågar ude for at advare mod tjenester som Apple News+.
I stedet vil The New York Times (og mange andre udgivere) i stedet have den direkte relation (data og penge inkluderet) med brugerne.
Podcasting ser anderledes ud, fordi lydmediet endnu ikke har oplevet et “pivot to paid”, som man kan argumentere for, at det tekstbårne indhold har. Og det bliver sværere og sværere at nå derhen for hvert podcast, der accepterer at lade sig betale i rækkevidde.
Derfor kan Spotify formentlig få flere med – omend de, der vil arbejde professionelt med (og tjene reelle penge på) podcasting, vil holde sig væk. Ω
Vil du holdes opdateret på nye medier og digital udvikling?
Så skal du følge Digital Ugerevy.