For lidt over en måned siden genoplivede jeg denne blog, som jeg har kørt siden november 2007. Det gjorde jeg, fordi jeg har brug for et sted, hvor jeg kan udtrykke mine tanker og holdninger – og dele (noget af) det, jeg falder over.
De 15 artikler (16 inklusiv denne) jeg har skrevet, siden jeg proklamerede, at Medieblogger vendte tilbage, har fået mig til at tænke. Jeg har tænkt på dengang, hvor mange af os havde blogs og skrev der, i stedet for vores lukkede Facebook-profiler – hvor rigtig meget af snakken og debatten er flyttet hen. Væk fra det åbne og ind i de ‘walled gardens’, som steder som Facebook bliver kaldt.
Jeg har gået med et indlæg i hovedet de seneste uger, men i dag har Kim Elmose valgt at genoplive sin Mediehack-blog, og det fik mig til tasterne. For Kim har nemlig skrevet en god artikel om vigtigheden af, at vi vidensdeler på det åbne internet/World Wide Web (der er et link til Kims artikel nederst i denne artikel).
Vigtigheden af at komme væk fra private virksomheders luner og diverse algoritmers kontrol. Ude, hvor det, vi fortæller, er vores.
Som han citerer en iransk blogger for:
I miss when people took time to be exposed to different opinions, and bothered to read more than a paragraph or 140 characters. I miss the days when I could write something on my own blog, publish on my own domain, without taking an equal time to promote it on numerous social networks; when nobody cared about likes and reshares.
Bloggenes heydays
Kim var den, der fik mig i gang med blogging tilbage i 2005, da jeg var i praktik på Ingeniøren, hvor han var ansat. Kims Mediehack-blog (og andre, der kredsede om de samme emner) var ikke uvæsentlige indflydelser, da jeg skulle beslutte mig for, hvilken af mine (mange!) blogs, jeg skulle fokusere på. Det blev medierne, mit elskede fag, journalistikken, og deres udvikling.
I årene, der fulgte, var det rasende interessant og lærende at være blogger. En masse mennesker skrev blogindlæg (jeg kalder det efterhånden blot ‘artikler’, for det er jo, hvad det er) om medier, journalistik og et hav af interessante emner og vi skrev kommentarer hos hinanden.
Det var faktisk halvdelen af fornøjelsen; at folk delte deres tanker om det, man skrev eller skrev om, i kommentarfeltet under artiklerne, og at man selv besvarede deres kommentarer. Det var her, samtalen fandt sted. ‘Markeder er samtaler’, proklamerede forfatterne bag The Cluetrain Manifesto tilbage i 1999, og debatten på diverse blogs var med til at vise, at de havde ret.
Da Medieblogger i 2008 fyldte et år skrev jeg:
[…] der er flere kommentarer end indlæg. Og det er vigtigt. For det handler ikke om, at jeg bare sidder og skriver — nej, interessant bliver det først rigtigt når I derude kommenterer på indlæggene og snakker med mig
Siden faldt antallet af kommentarer i takt med, at vi fik flere og flere muligheder (og modtagere/læsere) på steder som Facebook. Derfor skrev jeg i november 2014, da jeg sendte Medieblogger på pause:
[…] der er meget få, der skriver kommentarer på blogs efterhånden; vi har jo allesammen profiler på Facebook, Twitter, Instagram etc., der skal holdes ved lige.
Det åbne web
“Vi debatterer da på Facebook,” vil nogle nok sige. Jo, men styrken ved det åbne World Wide Web er, at alle folk kan komme forbi, læse artikel og kommentarer og lægge sin egen kommentar. Det kræver ikke, at man er venner med nogle eller “like’er” en bestemt side. Og algoritmer udvælger ikke, hvem der ser det. Det er der bare, og det ligger og venter.
Og det ene udelukker jo ikke det andet. Man kan sagtens skrive artikler og lignende lige det sted, man har lyst, og dele det på Facebook, Twitter og hvor man nu ellers gerne vil vise folk, hvad man har skabt.
Jeg kunne godt tænke mig, at vi (eller bare nogle af os) forsøgte at vende tilbage til de dyder. Som Kim Elmose skriver i sin artikel, er det jo ikke bare nostalgi, hvor vi savner de gamle dage. Men der er nogle gode ting, som vi er ved at lægge fra os i jagten på ‘likes’ og ‘reshares’. Masser af gode samtaler, vi går glip af.
For jo, jeg savner da dengang, hvor det var en fast rutine at kigge rundt på forskellige blogs og se, hvad interessante mennesker i faget mon nu havde skrevet om. De mennesker, er jo stadig derude, og der er kommet flere til med interessante synspunkter og spændende viden.
Lad os dog tale sammen!
Læs mere:
Læs Kim Elmoses artikel:
? Ud af boblerne: Et forsvar for det åbne web (Mediehack, 24. oktober 2016)
Da der var flere kommentarer end artikler
? Medieblogger fylder 1 år (Medieblogger, 17. november 2008)
Da jeg satte Medieblogger på pause:
? Medieblogger på pause (Medieblogger, 14. november 2014)
Læs The Cluetrain Manifesto:
➡️ cluetrain.com
5 kommentarer til “Kom lad os blogge – igen!”
Det er især dejligt – dét med at indholdet ligger på en offentligt tilgængelig side, hvor du kan læse indholdet, kommentere og dele med andre, uden tanke for om de nu er tilmeldt platformen / i netværk med / venner med forfatteren til indlægget.
Risikoen med den nuværende udvikling er – groft sagt – at vi ender med de subnetværk, som teknologigiganterne så som det forbundne net i start-90’erne – Apple Net og Microsoft Network ) før Tim Berners Lee’s grafiske interface til internettet slog voldsomt igennem ( fantastisk godt set, at han ikke gjorde det til en lukket standard: http etc. ):
Store ord men vi kan med blogs i hvert fald vise vejen tilbage mod det åbne web ved at gå foran med det gode eksempel.
Hej Kim
Ja, der er noget i renheden af blogging (tekstindhold på net forfattet af enhver, der har lyst), der understreger og minder os om en af World Wide Webs største og vigtigste styrker.
// Lars
Fuldstændig enig, men hvorfor kan jeg ikke dele dit indlæg på LinkedIn !!!
Jeg er lige ved at lægge sidste hånd på en bog om sociale medier og forfattere, hvor jeg slår et kæmpeslag for den selv-ejede platform MIN BLOG, og jeg underviser i disse uger journalister i at blogge – også med det formål at forklare dem, at de får meget mere ud af at blogge end de mange sporadiske samtaler.
Godt at du og Kim tager emnet op igen, Blog Rules!
Hej Abelone
Det lyder spændende med den bog, du må gerne lige give et ping, når den er ude.
Og så har jeg tilføjet LinkedIn til de services, man kan dele til, så det er lettere end aldrig før at dele Medieblogger-indhold der 😉
Bedste hilsner
// Lars
Jeg startede med at blogge i 2006. Der var forholdsvis gang i den indtil 2012, hvor det langsomt begyndte at ebbe ud – uden dog at dø helt. Nu er jeg blevet mere aktiv igen, for jeg savner blogosfæren. Savnet er mere og andet end blot nostalgi. Blogosfæren er noget ganske særligt.
Rart at opdage, at andre også har det sådan – og handler på det.
Bedste hilsener
Eva