Kategorier
Borgerjournalistik Sociale medier

Journalistforbundet må forstå, at alle er fotografer nu

Alle kan tage billeder, mange gør det, og billederne bliver brugt. Velkommen til internettet.

Vi har haft en artikel på ekstrabladet.dk, Roskilde Festival: Hegnet er væltet!, der indeholder et billede taget af Jacob Packert (@jacobpackert på Twitter).

Jacob skriver selv et tweet om det:

Det reagerer Journalistforbundet på:

Det fører til en kortere udveksling af tweets mellem Packert og forbundet, der blandt andet kommer med disse tweets, som bare taler for sig selv:

Altså er ekstrabladet.dk åbenbart ikke et ‘rigtigt medie’, hvis du spørger Journalistforbundet – eller vedkommende, der i skrivende stund passer Twitter-profilen. Man må antage, at vedkommende taler på forbundets vegne.

Det får mig (der elsker fri udveksling af information og selv lægger billeder op, som andre må bruge kvit og frit – hvilke nogle gør) til at reagere:

Forbundet melder ‘ikke forstået’ og jeg skriver følgende tre begrundende tweets for at forklare mit standpunkt:

Og her står vi så nu.

Jeg har oplevet, at et billede af en tiger i zoologisk have er blevet brugt hos et russisk netmedie (en historie om, at Putin havde overmandet en tiger af samme art), et billede af en svømmende isbjørn fra selvsamme zoologiske have er blandt andet brugt af en blogger hos The Guardian – og jeg har haft et billede af et apotek fra Kraków-ghettoen med i en bog om apoteker fra hele verden.

Og det synes jeg er fantastisk. For mig handler det ikke om at tjene penge. Det handler om en hobby, som til tider bliver en passion, og selvfølgelig at jeg kan hjælpe andre.

Men, er der så slet ikke plads til dygtige (og betalte) fotografer?
Jo, selvfølgelig er der det! Men de skal ikke tage ‘run-of-the-mill’-billeder. Eksempelvis kan man jo sagtens se forskel på, om det er undertegnede eller en fantastisk fotograf, der har taget et billede.

For os allesammen handler det om at have de bedste billeder. Der er sadig masser af plads til de dygtige fotografers fantastiske fotografier – et billede af et væltet hegn, kan de vel overlade til en ‘borger’, for nu at genbruge forbundets ordvalg.

Opdatering @ 15:25:
Journalistforbundet skriver i et tweet, at det er fint at Creative Commons virker for mig – men ikke for professionelle. Jeg vil dog nødig udelukke professionelle for frit at bruge Creative Commons-licenser, selvom eksempelvis KODA ikke er meget for at lade deres medlemmer gøre det (KODA tillader kun ikke-kommerciel brug).

24 kommentarer til “Journalistforbundet må forstå, at alle er fotografer nu”

Det er så spot on – og totalt bekymrende at DJintweets ikke liiiige håndterer det her per conduite . Come on, jacobpackert  har jo intet problem med det – og som du skriver: det kan ses forskel på vores fotos og så en fantastisk fotografs billeder.

Hej Lars,
Helt fint at du tager emnet op på en blog,. Jeg undrer mig over hvorfor du ikke lægger dumps op af to andre @DJintweets tweets op?De kommer så her, så læserne af bloggen kan læse dem:
 
DJ @DJintweets2h
@larskjensen creative commons er et personligt valg, så det er da fint at det virker for dig og for @jacobpackert men ej for professionelleog@larskjensen @jacobpackert vi gør det ikke til et problem. Vi oplyser om rettigheder og evt. problemstillinger. Det er vigtigt for fotofagetTror ikke vi er så uenige som du fremstiller det.
Hilsner fra
Troels

 @troelsj  Og der vil jeg svare, som jeg gjorde på Twitter:
 
»Men I skrev jo “de burde betale dig” og “rigtige medier betaler”. Er det oplysning eller kampagneføring?«

 @troelsj  Og vi er uenige i den forstand, at du/I tager Jacob Packerts fotografi som “gidsel” i en ophavsretsdebat. Det handler om, at mange mennesker tager billeder og gerne vil have, at andre ser de billeder – og ikke om, at dygtige fotografer lider under det.

Eb.dk er et glimrende medie – det er ikke det vi diskuterer. I et lille pip gør vi Jakob opmærksom på det med ophavsretten og får startet en vigtig diskussion – det er ikke at tage et gidsel. Jakob HAR så taget stilling til det med rettighederne og bruger Creative commons. Så er han nået meget længere end mange andre borgere, der ikke tænker over hvordan billeder de sender ind til medierne kan bruges – og evt. misbruges (det siger jeg ikke at I gør her – just for the record).Diskussionen er vigtig for professionelle fotografer, der blandt andet er presset af det her område. Og de giver dig helt sikkert ikke ret i, at alle er fotografer nu.Alt godt,
Troels

 @troelsj Jeg er enig i, hvad du skriver i denne kommentar, at det er vigtigt, at folk tager stilling til deres indhold men det matcher heller ikke tonen i dit “rigtige medier betaler”-tweets. Rigtige medier har vel de bedste/rigtige billeder? Jeg synes, at netop det tweet befinder sig på grænsen af, hvad en enkeltperson kan skrive i forbundets navn, men det er en anden historie.
 
Jeg er ikke nødvendigvis enig i, at fotograferne er pressede af dette – men jeg har ikke den passende indsigt til at kunne vurdere. Men de må gøre med deres billeder, hvad de vil – uden at et forbund skal komme efter dem med ord som “husk din ophavsret” og opfordring til at tage penge.

Synes netop dette beviser at det med ophavsret osv. fungerer helt efter bogen. Eb.dk ringer op og spørger, om de må bruge billedet.
 
Selvom det burde være naturligt at gøre, så er det ikke en selvfølgelighed, at det sker, desværre. Ved at spørge før man bruger billedet, har fotografen jo mulighed for at sige nej, jeg vil have betaling, eller ja brug bare billedet.
 
Forbundet skulle i stedet bruge det som en god case for deres fotografer, og forklare hvilken god måde sociale medier kan være for at få kontakt igennem til de medier, der måske vil betale for brugen af deres billede, hvis det er det, de er efter. Alternativet er, at gemme billederne væk på personlige hjemmesider, hvor medierne ikke engang ser dem.

 @kasperbs Herudover er der jo også regler for billeder lagt på fx Twitter. Jeg mener, at billeder lagt på Twitters egen fotoservice (som baserer sig på Photobucket) må bruges (frit?). Mener @tafkal har tweet’et om det.

Hvor er det bare typisk, at “gratis” skal ophøjes til et problem for “professionelle”.
 
Ekstra Bladet er det eneste danske nyhedsmedie, der tjener penge på nettet, og måske er det fordi, det er det bedste til at udnytte brugergenereret indhold – blandt andet “gratis” billeder.
 
Finder de andre ikke snart ud af at gøre det samme, er der i fremtiden ingen til at betale de profesionelle fotografer. For Ekstra Bladet bruger stadig professionelle fotografer, så vidt jeg kan se. Både egne og bureauer.
 
Efterhånden som tiden går, bliver det mere og mere klart for mig, at DJ kun forsvarer sine medlemmers indtjening her og nu, i stedet for at fremtidssikre journalister og fotografers fag. Der kommer til at gå en rum tid og et generationsskifte i hovedbestyrelsen, før jeg melder mig ind i forbundet igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *