Facebook fylder, som altid, en del i medierne i øjeblikket. Men det er, som altid, langt fra positivt. Som du måske har læst, loggede jeg af Facebook for snart to uger siden i protest mod det nye News Feed.
Også Mashable har taget fat på Facebook og skriver, at Facebook er ‘becoming too damn complicated‘. Man er blevet offer for ‘the feature creep‘, der er kort sagt for mange indstillinger at tage stilling til.
Bjarne Tveskov (@tveskov på Twitter) skriver (som svar til mig på Twitter), at Facebook er “et studie i Dark Patterns“.
“Facebooks privacy-løgn”
I dag skriver australske The Age så om ‘Facebook’s privacy lie’. Historien tager udgangspunkt i, at Facebook havde en cookie, der sporede dig, selvom du var logget ud af Facebook.
En Facebook-ansat har meldt ud, at Facebook har “no interest in tracking people“. Dette holder The Age op imod, at Facebook nu har søgt om et patent på at, med The Ages ord, spore/tracke “information about the activities of users of a social networking system while on another domain”.
Patentet dækker formentlig blot det, man allerede gør med Facebook Platform, som Facebook også siger i artiklen, men det bliver slet ikke kommunikeret tydeligt nok. Derved kommer Facebook til at fremstå endnu mere som ‘the bad guy’.
Facebook har altså en lang række problemer: a) En uigennemskuelig forside/News Feed, b) Alt for mange features, der ikke er til at finde ud af, c) Seriøse udfordringer på privacy området (som altid, fristes man til at sige) samt d) Alvorlige kommunikationsproblemer/-mangler.
Noget er lettere at rette op på end andet, men Facebook skal nu vise, at man er opgaven (at opbevare masser af informationer om masser af mennesker) voksen.
Et andet spørgsmål er, om det er realistisk at andre services/websites som Google+ og Twitter kan nuppe brugere fra Facebook-festen.
Twitter og privacy – torden i paradis?
Netop Twitter har indtil videre ikke haft den samme storm om sig, blandt andet fordi der er langt mere simple privacy-settings (du har enten en offentlig eller privat profil) – men også fordi, der er langt færre, der bruger Twitter.
Men også her er der potentielle problemer under opsejling, eksempelvis skriver The Economist, at store mængder af Twitter-informationer vil blive sat i system og brugt til betalingsprodukter. Så også her lurer der muligvis et privacy-opgør/-oprør.
3 kommentarer til “Facebook i (medie)modvind”
#Facebook i (medie)modvind http://t.co/a1fx7ime #tendenser
My (short) write-up in Danish on some of #Facebook's (media, feature and privacy) problems right now: http://t.co/ewB1miJd
My (short) write-up in Danish on some of #Facebook's (media, feature and privacy) problems right now: http://t.co/ewB1miJd