Som du måske ved, lancerede Google i sidste uge deres Google Plus (eller Google+ eller G+), og som du ved, hvis du læser denne blog, kan jeg rigtig godt lide Circles-tanken i Google+.
Derudover er notifications-delen og genvejstasterne også gode features – som jeg skrev på Twitter i går.
Hvis du ikke er helt opdateret på Google+ og mulighederne, synes jeg du skal læse dette indlæg af Rene Clausen Nielsen aka. @shevy. Renés indlæg ‘Strategi for Google+ Circles‘ bør du også læse.
Well, nu er der gået nogle dage, og jeg er faktisk blevet ret glad for Google+. Måske skyldes det, at der endnu ikke er mange brugere på (så der er mindre indhold at filtrere), men jeg har et bedre overblik – og så synes jeg, der er flere ting, som Google+ gør rigtigt fra start af.
Det skyldes nok også, at det er en af de oprindelige Macintosh-gutter, der har stået bag interaktions-designet.
For at teste Google+ og få det bedste indtryk af servicen og de forskellige features, synes jeg, man bør gøre som Cortés gjorde, da han erobrede Mexico:
In July 1519, his men took over Veracruz: by this act, Cortés dismissed the authority of the Governor of Cuba to place himself directly under the orders of Charles V. In order to eliminate any ideas of retreat, Cortés scuttled his ships.
Derfor besluttede jeg i fredags at tage “ferie” fra Facebook og i stedet bruge Google+, hvor jeg før brugte Facebook (okay, der har været små svipsere, fx når jeg skulle besvare folk og få dem inviteret til Google+). Den forsøgsperiode har jeg besluttet mig for at forlænge og se, hvordan det går.
Indtil videre har jeg ikke sat nogen deadline (dårlig idé, I know), men senere i forløbet vil jeg overveje, om jeg vil bruge Facebook igen. Det vil jeg jo nok, da jeg stadig har mange relationer og muligheder på/med Facebook, som Google+ endnu er uden.
Jeg er klar over, at hvis jeg virkelig ville brænde mine skibe for at forhindre en retræte (som Cortés gjorde det), skulle jeg helt slette min Facebook-profil. Men dels har jeg stadig meget på Facebook, og dels er der sites, hvor jeg kun logger ind via Facebook Connect.
Faktisk var Facebook Connect en af mine begrundelser for, at vi ikke flytter fra Facebook, da jeg skrev indlægget ‘Flytter vi et sted hen efter Facebook? Jeg tror det ikke‘ tilbage i november 2008. Nu må vi se, om den forudsigelse holder stik 🙂
Hvad angår en iPhone- og iPad-app (Android-app’en er allerede ude), må vi vente på, at Apple vender tommeltotten opad. Når den kommer, vil Google+ være en endnu bedre oplevelse – i hvert fald for mig.
Jeg er i hvert fald parat til at give Google+ et ordentligt spin. Allerede nu kan jeg dog med stor sikkerhed konkludere, at jeg ikke orker at holde tre (store) sociale sites ved lige: Facebook, Google+ og Twitter. Én af dem må enten ud eller gå på deltid. Og Twitter bliver det ikke.
3 kommentarer til “Lad os da prøve: Farvel Facebook, hej Google+ (for en periode)”
Lad os da prøve: Farvel #Facebook, hej #Google+ (for en periode) http://goo.gl/fb/Vot4Q #tendenser #googleplus
Tak for heads-up til mine G+-indlæg. Med hensyn til dette her med, at Macintosh-manden Andy Hertzfeld har stået for interaktionsdesignet, så synes jeg du skal læse hans eget indlæg om det (på Google+ selvfølgelig).
Hovedpointen: Han vil helst ikke have kredit for meget andet end circles-drag-and-drop. Som til gengæld også er rigtig fint…
Ja – jeg ved det. Det er også primært Circles-delen, jeg mener – det er også den, der er mest unGoogle ved hele Google+ 🙂