Kategorier
Journalistik

Major dræber 12 på Fort Hood – Berlingske spiller “Muslim”-kortet

Berlingske mener, det er relevant at vinkle på at majoren, der dræbte 12 var troende muslim.

Nidal Malik Hasan (Foto: US Army)Du har formentlig hørt, at majoren Nidal Malik Hasan i går aftes dansk tid gik amok og dræbte 12 mennesker på den amerikanske militærbase Fort Hood. Ellers kan du læse Wikipedia-artiklen ‘Fort Hood shooting‘.

Hasan havde pakistanske forældre og var troende muslim, og det får Berlingske til at publicere artiklen ‘Den gode muslim, som eksploderede‘, som er en art portræt af manden, der nu har taget 12 liv.

Hvad skal vi med sådan en rubrik? Skal den fortælle os, at alle troende muslimer er tikkende bomber, der går rundt og kan eksplodere når som helst?

Hvad hvad jeg har læst, så var Hasan psykisk ustabil (noget, der ikke er begrænset til Islam) og i artiklen ‘Massemorder købte kaffe inden han gik amok skriver DR Nyheder:

En fætter fortæller til avisen New York Times, at han for alt i verden ville undgå at blive sendt til Irak. Nidal Malik Hasan havde for et par år siden hyret en advokat til at hjælpe sig ud af forsvaret, men da militæret havde betalt for hans uddannelse, kunne han ikke bare stoppe.

Samtidig måtte majoren finde sig i mobning fra sine kollegaer. Flere amerikanske medier beretter, at andre soldater mobbede ham på grund af hans palæstinensiske baggrund.
Ifølge ABC blev han kaldt “kamelrytter”.

Især det sidste kan jo være det, der får en psykisk ustabil mand til at “slå klik”. Husk hvad der skete med Gomer Pile i ‘Full Metal Jacket‘.

Er det relevant for historien, at Hasan var muslim? Det synes jeg ikke. Kunne man have brugt overskriften ‘Majoren, der eksploderede’? Det synes jeg.

14 kommentarer til “Major dræber 12 på Fort Hood – Berlingske spiller “Muslim”-kortet”

Wikipedia linker selv til dette udsagn, som måske kommer fra Hasan, og er underskrevet med hans navn:

There was a grenade thrown amongs a group of American soldiers. One of the soldiers, feeling that it was to late for everyone to flee jumped on the grave with the intention of saving his comrades. Indeed he saved them. He inentionally took his life (suicide) for a noble cause i.e. saving the lives of his soldier. To say that this soldier committed suicide is inappropriate. Its more appropriate to say he is a brave hero that sacrificed his life for a more noble cause. Scholars have paralled this to suicide bombers whose intention, by sacrificing their lives, is to help save Muslims by killing enemy soldiers. If one suicide bomber can kill 100 enemy soldiers because they were caught off guard that would be considered a strategic victory. Their intention is not to die because of some despair. The same can be said for the Kamikazees in Japan. They died (via crashing their planes into ships) to kill the enemies for the homeland. You can call them crazy i you want but their act was not one of suicide that is despised by Islam. So the scholars main point is that "IT SEEMS AS THOUGH YOUR INTENTION IS THE MAIN ISSUE" and Allah (SWT) knows best.

Hasan kan lige så nemt være en Muzzami Hassan som en Gomer Pile. Berlingslke gør ret i at holde dette spor åbent.

Udsagnet kommer "måske" fra Hasan. Hvis vi med sikkerhed ved, at dette er hans syn, kan det måske forsvares. Måske. For mig er det en understregning af, at han muligvis er psykisk syg. Men det er muligvis også noget, selvmordsbombere lider af – i en eller anden grad.

Men jeg synes stadig en vigtigere vinkel må være, at manden var psykisk ustabil, men ikke desto mindre (ifølge DR Nyheder) behandlede folk, der kom hjem fra krigen i Afghanistan og Irak.

Hans religion må spille en mindre rolle i det her.

Svar

Artiklen er rigtig slem. Hasan kunne have været skoleeksemplet på en (god) muslim i hæren, men nej, desværre lykkedes det heller ikke denne gang. Det slog klik for ham "og det gik galt mellem amerikaneren og hans med-amerikanere." Og hæren har ellers gjort alt for ham: uddannet ham, givet ham en karriere, givet ham officersrang. Jo, men Poul Høi glemmer at de sørme også beordrer ham i krig. Var det et udløsende pres, eller var det bare inde i Hasans hoved det gik galt?

Alle danske medier beretter at han – udover at være muslim – også var modstander af krigene i Irak og Afghanistan. -Det er selvfølgelig også en rigtig god grund til at han gør amok… Sure thing!

Associated Press rapporterer nu at vidner siger at han råbte Allah u Akbar før han åbnede ild. Det tyder på at han i hans egen opfattelse var optændt af religiøse følelser på det tidspunkt, og sdkulle det være tilfældet, så er det højaktuelt at kalde ham muslim, da det var i den rolle han agerede.

Selvom det måske viser sig at passe, så er jeg stadig skeptisk. Det handler jo ikke, som jeg ser det, om en mand, der er blevet "lokket" af islamistiske terrorister til at begå terror.

Det er en psykisk syg og ustabil mand, der har begået en forfærdelig handling. Ligesom da Chapman skød Lennon. Hvis han havde været muslim, skulle vi så have skrevet "Muslimen, der eksploderede og myrdede Lennon" i stedet for at skrive, at det var en gal mand, det slog klik for?

Svar

En kommentar lidt på siden af sagen, men jeg synes det er interessant at du – som ansat i noget der udspringer fra en traditionel medieorganisation – henviser til en artikel på wikipedia for en meget aktuel begivenhed (<24 timer).
De fleste andre ville måske linke til en af mange artikler i eget medie, eller til en side med oversigt over alle artikler om sagen. Kunne man forestille sig en wiki-lignende fremstilling baseret på disse artikler, og eventuelt at dette kunne medføre øget trafik?

Hej Vidar

Hvis du taler med Søren fra dseneste.dk, vil han sige ja. Jeg ved det ikke helt. Det er selvfølgelig en fordel, men også et ekstra arbejde at skulle holde én artikel opdateret, i stedet for at "blot" at skrive en ny artikel, hver gang der kommer nyt i sagen.

Jeg kan egentlig godt lide begge udgaver, den første giver et nemt overblik – den anden gør det nemt at vinkle på noget nyt, der er kommet frem i sagen.

Svar

Det er en vurdering af udbytte og indsats, men for enkelte sager kunne man måske forestille sig at få noget af long tail-trafikken fra wikipedia. Som læser ønsker man nok en nemmere måde at se nye informationer end i wikiformatet.

Min pointe var mest at du allerede inden et døgn henviser til wikipedia frem for eget medie. Det kan jeg godt lide, og det er atypisk for avisfolk ville jeg mene. Vil du i øvrigt omtale dig selv som avismenneske?

Godt spørgsmål. Nej, det tror jeg ikke.

Jeg arbejder et sted, som oprindelig udspringer af avis-verden, men aviser betyder ikke ret meget i mit liv…for mig, personligt, er der sket et skift, som betyder, at jeg får nyheder på nettet (hvad der skete) og baggrund (hvorfor det skete) i magasiner som The Economist, Newsweek etc. Og der bliver aviserne taberne, da de lægger sig et sted imellem.

Det samme er sket med fotografering: Hurtige billeder tager jeg med mobiltelefonen. Skal det være lidt "flottere" og mere "feature"-agtigt, så bruger jeg SLR'en.

Svar

Jørgen Laursen har en interessant kommentar her: http://betydning.wordpress.com/2009/11/06/allahu-

Eller også har han fået en hjerneblødning? Jeg har set milde oldinge blive til frådende monstre efter en lille en (seriøst). Og jeg ku’ godt forestille mig, at disse massedrab nogle gange har en fysiologisk årsag. Når aneurismen springer i din hjerne, og du får rage, så glider du simpelthen ind i den arketype, der er mest oplagt: Den forkrøblede våben-fetichist; den sexuelt frustrerede nørd; “I don’t like Mondays”-pigen; satanisten; den muslimske terrorist ….

Og så begynder du at skyde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *