Jeg har gjort det til en del af mit arbejde at give lidt feedback på nogle artikler fra ekstrabladet.dk til en journalist og en praktikant.
Den ene dag kommer jeg ind til praktikanten, hvor hun siger, at hun netop lige er i gang med at rette nogle af de ting, som jeg har påpeget under feedback’en. Jeg synes selvfølgelig, det er rart at se en dedikation (og tiltro) af en sådan grad, men det fik mig samtidig også til at tænke:
For hvor går grænsen for, hvor meget man kan tillade sig at redigere i artikler på nettet – især hvad angår artikler, der er en del af ‘den lange hale’, altså artikler der ikke længere er en del af nyhedsflowet, men blogger ligger på hylderne på websitet.
Ministeriet for Sandhed og deres version af sandheden
Et af kerneelementerne i George Orwells klassiske 1984-bog er Ministeriet for Sandheds arbejde med konstant at omskrive historien, så den passer til partiet og dets politik. Det indebærer blandt andet at fjerne gamle aviser og få trykt nye med et indhold, der passer partiet bedre.
Et arbejde, der fører til, at hovedpersonen Winston Smith opdigter ‘Kammerat Ogilvy‘.
Med internettet er det blevet endnu nemmere at rette i artikler, som man også kan læse om i The Economist ‘Intelligent Life’-magasin.
Dette er selvfølgelig en god ting, for det gør det lettere at rette fejl. Da man således sammenlignede Encyclopedia Britannica med Wikipedia, blev de fejl der blev opdaget på Wikipedia rettet næsten med det samme – en luksus som Britannica-folkene ikke havde.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det også åbner op for en glidebane, der går i retning af Ministeriet for Sandhed, og der skal vi ikke hen.
Et eksempel: Jeg synes for eksempel det er fint, når en kollega opdaterer en historie om et rådyr i et hegn (efter det blev påpeget på dseneste.dk), så artiklen starter med følgende:
OBS: Nogle informationer i denne artikel er senere blevet tilbagevist. For den mest præcise artikel i sagen, følg dette link: Bøf-Jensen offer for bagvaskelse
Det havde dog ikke været i orden, synes jeg, at omskrive artiklen fuldstændig – eller at gøre ingenting. For eksempel faldt jeg på et tidspunkt over en historie hos et dansk medie (jeg kan ikke huske hvilket) om en gruppevoldtægt, som en pige havde anmeldt. Voldtægten viste sig senere hen at være opdigtet, men det meldte artiklen ikke noget om.
Her synes jeg, man burde have opdateret artiklen efter eksemplet med rådyret.
Men det bliver nemt en glidebane. For eksempel er det farligt at begynde at rette i lederartikler og lignende, som eksempelvis kunne være skrevet før Irak-krigen (altså pre-19. marts 2003) og indeholde nogle ting, der viste sig ikke at passe.
Hvad synes du? Er det okay at rette i artikler på nettet? Og hvordan skal rettelserne i så fald indarbejdes – skal det tydeligt kunne ses, når der er blevet rettet/tilføjet noget? Og skal der være en bagatelgrænse?
9 kommentarer til “Hvornår er det okay at rette i online-artikler – og hvornår er det 1984?”
Hvornår er det okay at rette i online-artikler – og hvornår er det 1984? http://tinyurl.com/ycwngcx
Hvornår er det okay at rette i online-artikler – og hvornår er det 1984? http://tinyurl.com/ycwngcx
Læser: Hvornår er det okay at rette i online-artikler – og hvornår er det 1984? – http://bit.ly/36vR1X
Fejl eller misinformation i artikler, kan man selvfølgelig først og fremmest håbe bliver nedadgående. En af de ting jeg selv tror meget på, er at jo mere transparent den enkelte journalists arbejde bliver, jo større er chancen for at fejl bliver fanget et sted i processen, før den færdige artikel bliver publiceret.
Mht. til rettelser kunne man forestille sig at der var en tidsbegrænsning på. F.eks. kunne man tillade at rette i brødteksten af artikler x antal timer efter publicering. Derefter kunne man benytte tidstempler i bunden efterfulgt af rettelser eller opdateret information. Er der væsentlig nyt, skal der skrives en ny artikel. Uanset hvad, skal rettelsen tydeligt fremgå, og en revisionhistorik ville måske også være på sin plads.
Artikler er som historiske aftryk og burde derfor ikke ændres eller slettes på baggrund af fejl eller misinformation.
Jeg hører til blandt dem, der mener, man skal rette faktuelle fejl, når man bliver opmærksom på det. Mest fordi det næppe har nogen interesse, at ting, man ved er forkert, ligger og roder på nettet. En af forskellene på internettet og avisen er jo, at det rent faktisk kan lade sig gøre.
Personligt er jeg ikke så bange for medier (eller andre), som retter andre ting på deres side – holdninger for eksempel, som du henviser til. Ministeriet For Sandhed var jo en enkelt institution – medier er der nærmest uhyggeligt mange af.
Lederne har jo mest historisk interesse, og historikerne finder dem nok på anden vis.
Wikipedia har jo den fantastiske funktion, at man altid kan gå tilbage og se, hvordan et opslag så ud på et givet tidspunkt, så det er langt fra Orwell.
Det er ikke bare et spørgsmål om at rette fejl, man skal – som Wikipedia – holde historien opdateret. Artikler giver ingen mening, når en historie udvikler sig. Wikipedias model er ikke bare bedre end de øvrige leksikas. Den er også bedre en mediernes.
Jeg er overbevist om, at artikler vil forsvinde helt som en del af nyhedsdækningen. De hører til på tryk, hvor man skriver en hver 24ende time. På nettet skriver man måske hver time, og så er det meget smartere at have en enkelt artikel til en historie og så lade artiklen udvikle sig sammen med historien.
Hej Søren
Blot en afklaring: Jeg mener ikke, at Wikipedia er Orwell – men at det er så nemt at rette i artikler, at man kan ende i en Orwell-verden.
Som vi vist også har snakket om på din blog, så mener jeg, at artikler godt kan overleve, så længe de bliver holdt opdateret.
Derudover er det meget muligt, at artikelformen skal pudses hist og her 🙂
Ofte vil jeg gerne have en historie delt ud på flere artikler, som så bliver linket sammen. Det gør det meget mere overskueligt for mig.
Hvad vil det sige at holde artiklen opdateret?
Et eksempel:
Kl. 11.00: "Fly forsvundet over Atlanterhavet".
Kl. 12.00: "Fly styrtet ned i Atlanterhavet. Årsag ukendt".
Kl. 13.00: "Fly styrtet ned i Atlanterhavet. Løb tør for brændstof".
Er det 1 eller 3 artikler? Jeg mener, det er 1. Stort set alle medier vil skrive 3, og de 2 vil være forkerte.
Hvornår skal man opdatere en artikel, og hvornår skal man skrive en ny?
Hvorfor ikke skrotte formatet helt og gå over til en løbende opdatering, der sikrer, at informationerne altid er så korrekte, som de nu kan blive med til tilgængelige informationer.
Der tror jeg, vi ender. Jo før des bedre.
Hej Søren
Jeg kan for det første ikke følge dig i din antagelse af, at 2 ud af de 3 artikler per definition ville være forkerte 🙂
Men det svinger fra historie til historie. Nogle gange skal det være én historie, der opdateres. Men hvis noget spænder sig over flere dage, eksempelvis, synes jeg det er rart med nye artikler, der kan få nye informationer, rubrikker og billeder.
I forbindelse med optøjerne i Iran forsøgte vi at samle det i én artikel efterhånden som det skred frem: Informationer fra Twitter, YouTube-videoklip samt andre informationer fra internettet.
Det gav godt nok én artikel, man kunne følge med i, men overblikket var, i min optik, mindre end hvis man havde spredt det ud.
Men som sagt: Det svinger fra sag til sag. Tager man dit eksempel med et fly, der styrter ned, kan jeg sagtens følge dig i, at en artikel er nok. Men hvad med, når der findes evt. overlevende? Hvad når sagen om ansvaret indledes efter måske flere måneder?