Via det norske Escenic-holds tweet er jeg blevet opmærksom på, at der i Norge nu er en dediceret kampagne mod Internet Explorer 6-browseren i Norge.
Og de store drenge er også med. VG har placeret en besked på forsiden, som bliver vist til brugere, der besøger websitet med Internet Explorer 6, der forklarer, at de sidder med en ældre version af Internet Explorer.
Det samme har TV 2 herhjemme gjort.
Jeg kender mangen en webdesigner/-udvikler, der ville blive glad, hvis Internet Explorer 6 (fra 2001!) forsvandt, men den tegner sig, så vidt jeg ved, stadig for en pæn del af browsermarkedet. Men godt at se, at der nu sker noget i Norge.
4 kommentarer til “Norge vil af med Internet Explorer 6”
Fremragende! Jeg får sgu lyst til at flytte til Norge! De virker sgu meget længere fremme teknologisk set.
Hvornår ser vi en tilsvarende kampagne på eb.dk? Og kender du tallene for IE6 på eb.dk? Jeg ser fra FDIMs tal at IE6 er faldet fra 37 til 16 procent på blot et år, men det er måske de sidste 16 procent der trænger til en ekstra opfordring?
Jeg har lige banket http://drop-ie6.dk sammen. Kunne være fedt hvis vi kunne få gang i noget lignende i DK 🙂
[…] Han har ladet sig inspirere af en norsk kampagne mod Internet Explorer 6 (som jeg også har skrevet om). […]