Kategorier
Design Nyheder

Nyt TV2-site i beta

På TV2-programmøren Martin Gausbys Twitter-kanal ser jeg, at TV2 har lanceret et nyt beta-site.

Sitet kan findes på beta.tv2.dk og indeholder ifølge Gausby »some microformats sweetness«. Det må straks undersøges, hvad det er 🙂

Derudover er den først synlige ændring nok, at der nu er en meget klart prioriteret tophistorie. Efter et relativt hurtigt gennemkig synes jeg, den nye side ser overskuelig og pæn ud. Men tjek selv efter.

Opdatering @ 19/9 2008
Søren Hugger Møller har en god gennemgang af beta-siden.

5 kommentarer til “Nyt TV2-site i beta”

Ang. microformats; det er en række kode-mønstre, som en række folk samarbejder om at definere på websitet http://microformats.org/

Internettet er, som vi alle nok kan blive enige om, et netværk af data. Data så som kalenderbegivenheder, opskrifter, personer (navn, email-adresse, telefonnumre, etc.), anmeldelser, geografiske positioner, etc.–Microformat-projektet går ud på, at definere en række kode-mønstre, så alt denne data giver ligeså meget mening for en computere, som den gør for det menneske der læser websitet.

Tag f.eks. følgende sætning “Vi mødes på næste mandag klokken 13:30”. Dette er en sætning som et menneske ville kunne sige til et andet, og vi kan forvente det ville give perfekt mening–Det bliver straks sværere, når en computer skal forsøge få mening ud af sætningen–Laver man sin mark-up med microformats, kan man give computeren de ‘hints’ den skal bruge, for at trække perfekt mening, data, ud af sætningen; vi får altså data vi kan ‘gøre ting med’.

Med microformats kan vi nu få computeren til at fatte, at der er tale om (i skrivende stund; i det tidligere eksempel) den 29. september 2008 klokken 13:30–Herfra har vi muligheder for at parse datoen til et andet format, et andet program … et andet website (mashups). Et godt eksempel kunne være, at eksportere begivenheden til brugerens digitale kalender.

Prøv f.eks. at besøge TV 2’s beta site ( http://beta.tv2.dk/ ), med følgende firefox plugin; https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/addon/4106

Med plugin’et aktiveret kan man se, at der er ca. 20-30 kalender begivenheder, som herfra kan eksporteres til f.eks. google calendar.

På følgende side kan man se hvilke specifikationer der i øjeblikket arbejdes på, og hvilke der i øjeblikket anses som stabile og klar til brug http://microformats.org/wiki/Main_Page

Hej Martin

Tak for den gode beskrivelse. Jeg har været forbi jeres beta-side med Operator, men kunne umiddelbart finde noget – jeg ledte nok bare ikke godt nok 🙂

Men det er genialt – godt arbejde!

// Lars

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *