Da jeg for nogle dagen siden skrev om, hvordan Ekstra Bladets metoder var til debat på Journalisthøjskolens blog, skrev jeg blandt andet:
Det, jeg allerbedst kunne lide ved hele sagen er den åbenhed, der har været: Chatsamtaler og al korrespondance mellem de pågældende mandspersoner og den falske 13-årige er lagt ud. Det er forbilledligt og viser en god brug af internettet, som jeg ikke kan forstå, at journalister ikke bruger hver gang de lancerer en stor sag/historie.
Det er Troels Mylenberg (der er leder for Center for journalistik på SDU) åbenbart ikke enig i. I en artikel på MediaWatch.dk er han citeret for at have sagt følgende:
“Vi har ikke nogen kutyme eller fast metode for hvordan man opererer presseetisk på området for web-tv. Ekstra Bladet har lagt alt frem, det kan man have sympati for, men det er ikke sikkert at det er den rigtige måde at gøre det, der vil gå noget tid før vi har oparbejdet et fælles sprog for etiske overvejelser i forhold flermedialitet.”
Så hvad mener Mylenberg? At journalister fortsat skal holde kortene tæt til kroppen og ikke åbne op for processer og research ved hjælp af internettet, før han og andre har fundet »et fælles sprog for etiske overvejelser i forhold flermedialitet«?