Kategorier
Nyheder Tendenser

Har superbloggeren Scoble solgt ud?

Robert Scoble (blogpioner, især indenfor corporate blogging, og tidligere Microsoft-ansat) er en af mine helte, da han har gjort et utroligt stykke arbejde for at få virksomheder til at blogge.

Men nu begynder der at ske underlige ting omkring ham. Hvis du, som jeg, læser TechCrunch-bloggen, så har du formentlig set indlægget om, at Scoble nu har annoncer på sin blog, skønt han tidligere har sagt, at annoncer på blogs går ud over troværdigheden.

For nogle dage siden, kunne TechCrunch så berette, hvordan Scoble nu eksperimenterer med annoncer på Twitter som er en form for statusopdateringsservice, der har vundet stor udbredelse i især USA.

Jeg synes, at der som udgangspunkt ikke er noget galt i, at en blogger har annoncer på sin blogs, så længe det ikke har indflydelse på indholdet. Men anderledes er det, når en fyr som Scoble (der tidligere har banlyst annoncer) nu pludselig har annoncer på sin blog og grisser sin Twitter-kanal til med reklamer – noget som jeg ikke kan forestille mig, at dem der følger ham på Twitter synes er særlig fedt.

Hvad mener du? Har du mindre troværdighed til Scoble nu? Og hvordan har du det med annoncer på blogs?

8 kommentarer til “Har superbloggeren Scoble solgt ud?”

Enig, Mark.

Twitter (og Jaiku) er vel det, der bedst kan sammenlignes med en “offline” samtale. Og her vil det også blive akavet, hvis en person lige pludselig begynder at rose et eller andet produkt, fordi det er han blevet betalt for.

Dermed ikke sagt, at den slags ikke sker…

Svar

Hej Lars

Jeg mener, at Scoble er på vej til at køre sig selv ud på et sidespor. Det ville alligevel ske før eller siden. Han har været en vigtig pioner inden for mikroblogging, men i takt med at mediet breder sig, overtager de dygtigste altid rampelyset. 🙂

Reklamer er en meget bred betegnelse. Du kan sagtens bruge mikroblogs til personal branding, og mange gør det også.
Men deciderede punchlines for produkter, som ikke har nogen relation til bloggeren, tror jeg ikke vinder en generel accept.

Hvorfor skulle der være et problem i annoncer? Så længe det sker åbentlyst, gennemsigtigt og uafhængigt af bloggerens indlæg, så er det jo ikke stort anderledes end annoncer på andre sites eller i aviser.

Vi får “gratis” indhold, så selvfølgelig er det i orden at finde en måde, at monetize sin blog på anden vis.

Langt mere problematisk er de tilfælde, hvor det har vist sig, at en blogger har rost et produkt og fået penge for det uden det har stået klart for brugeren.

Hej Rune

Jeg har intet imod, at bloggere har annoncer på deres blogs. Det, der er problematisk her med Scoble er, at han tidligere har været ude og sige, at annoncer på blogs er en rigtig dårlig idé – for derefter selv at gøre det.

Derudover synes jeg det er problematisk, når annoncerne kommer ind blandt indholdet, som de gjorde med hans Twitter-forsøg. Annoncerne ligger fint i en sidebar, så der er skotter mellem content og commercial.

Svar

Hej Lars

Så tror jeg vi er helt enige:)

Jeg håber, at det ikke kan betale sig at lave den slags tricks i længden, da det hurtigt vil blive tydeligt, at bloggeren har mistet sin troværdighed og dermed er værdien forsvundet for både bruger og annoncør.

Men jeg er nok lidt for naiv 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *