Sergey Brin (Google) troede ikke på Wikipedia – hvad kan medier lære af det?

Via Wired-redaktøren Chris Andersons blog, The Long Tail (opkaldt efter hans bog) ser jeg, at Googles medstifter Sergey Brin slet ikke troede på Wikipedia.

Men han tog fejl, og det indrømmer han i et videoklip, som du kan se på Chris’ blog.

Klippet er godt nok fra 2005, men det gør det på ingen måde uddateret. For humlen gælder nemlig stadig:

The lesson is that more is different. The Internet, by giving everybody access to a market of hundreds of millions of people, can work at participation rates that would be a disaster in the traditional world of non-zero marginal costs. YouTube works with just 0.1% of users uploading their own videos. Spammers can make a fortune with response rates of 0.00001%. (To give you some context, in my business of magazines, response rates of less than 2% on direct-mail subscription offers are considered a failure.)

This is the underlying logic of the Freemium business model, which uses the near-zero marginal cost of online distribution to reach the maximum possible audience, converting just a tiny fraction of them to paid users.

Og det er jo interessant. Og som Chris Anderson så rigtigt skriver, så har internettet for alvor åbnet op, så alle personer og organisationer kan nå det enormt store publikum, som internettet udgør.

Og her tror jeg, at medierne kan lære noget. Nemlig, at det ikke nødvendigvis handler om at få mange betalende kunder i butikken, men at det kan være nok at have en mindre procentdel, som er betalende kunder, hvis man altså har et stort nok publikum.

Det helt store debatemne er fortsat hvad, medierne kan tage penge for. Jeg tror ikke på artikler, som kræver betalt abonnement. I stedet tror jeg, medierne bør kigge på et medie som for eksempel fotodelings-sitet Flickr, som jeg tidligere har skrevet om.

Her er det gratis at være med. Alle kan oprette en profil på Flickr og uploade billeder – godt nok med begrænsninger. Men det er gratis.

Hvis man derimod vil mere med Flickr end bare at uploade lidt billeder og have disse features:

  • Unlimited photo uploads (20MB per photo)
  • Unlimited video uploads (90 seconds max)
  • Unlimited storage
  • Unlimited bandwidth
  • Unlimited photosets
  • Archiving of high-resolution original images
  • The ability to replace a photo
  • Post any of your photos or videos in up to 60 group pools
  • Ad-free browsing and sharing
  • View count and referrer statistics

…ja, så koster det 25 amerikanske dollars om året. Ikke dyrt, men hvis en tilpas stor procentdel af Flickr-brugerne vælger at blive betalende brugere, så har man en forretning. Og jo flere, der bruger Flickr jo mere bliver en procentdel værd.

Logik, ja, men det er sådan, det skal bygges op, hvis der skal tjenes penge: Merværdi. Ikke ved at tage noget fra dem, der er gratis, men ved at give dem, der betaler mere indhold og andre features.

Jeg tror på Flickr-modellen med at “lokke” gratis kunder i butikken med en gratis basispakke af god kvalitet (det er her, medierne står i dag). Vil folk have mere avancerede features (og et lille “Pro” efter deres navn, når de skriver kommentarer) og den ekstra merværdi – ja, så er det frem med kreditkortet.

Den helt store udfordring er så nu at finde ud af, hvad den merværdi skal bestå af for medierne.

Oplæg og “hands on” om Google Maps

Søndag den 9. november havde jeg til FagFestival ’08 en “hands on” session omkring Google Docs (læs om mine erfaringer), og i morgen går det så løs med Google Maps.

Denne gang er det et hold på journalistisk efteruddannelse jeg skal undervise og samtidig vise eksempler på arbejde med geografisk indhold — både med Google Maps men også i andre formater.

Mine eksempler har jeg gemt blandt mine favoritter på delicious tagget med ‘googlemaps181108’, hvor du kan se dem — arrangeret efter hvornår jeg gemt dem og ikke efter den rækkefølge, jeg vil vise dem i, vel at mærke.

Subscribe to this blog in YOUR language

Dette indlæg er på engelsk. Jeg skifter ikke sprog, men har valgt at skrive det på engelsk, da det har relevans for udenlandske læsere.

This blog is in Danish, but I’ve decided to write this post in English as it mentions a feature that foreign readers of my blog (if they do indeed exist) may find useful.

Google Reader has implemented Google Translate which means that you can make it translate feeds into the language you’re using in Google Reader.

Here’s what you need to do, if you want to subscribe to this blog in your language:

  1. Grab the feed by copying this URL:
    http://feeds.feedburner.com/medieblogger
  2. Open up Google Reader
  3. Click “Add subscription” above your subscriptions in the left sidebar
  4. Paste the URL above into the text field and click “Add”
  5. Wait for Google Reader to load the feed
  6. Click the “Feed settings”-button (it’s in the top right corner)
  7. Click on “Translate into my language”
  8. Watch the magic happen

There. You are now subscribed to this blog in your own language as Google Automatic translates it. Note that Google Translate isn’t a 100 percent accurate on the Danish languages so there might be some oopsies.

If you need to have something translated that Google messed up I’m happy to help — just email me at lars@larskjensen.dk and I’ll do my best to help.

<End transmission>

Information og Avisen.dk lune på Google News – det er jeg også

Hjemme igen efter en solid omgang FagFestival (som bare ikke er et godt ord, når man taler med gæster fra andre lande og slår over i det engelske sprog — ikke desto mindre stor tal til alle, der var der), ser jeg minsandten hos MediaWatch, at Avisen.dk og Information er klar til at sænke paraderne overfor en dansk Google News:

Dagbladet Informations chef for nye medier, Nikolai Thyssen, vil meget gerne byde Google News velkommen. Men tilnærmelserne er indtil videre strandet på de store mediers modstand eller nøl.

“Information er et af de medier, der har henvendt sig til Google og fra starten gerne ville være med. Jeg er ikke enig i Danske Dagblades Forenings (DDF) vurdering af, at det er problem i at Google News linker dybt (DDF har sagsøgt nyhedstjenesten Newsbooster for at linke ‘dybt’, altså direkte til artiklerne, frem for mediernes hovedsite, red.). Det er at have mistillid til internettet og at lukke sig uden for det og i stedet linke til hinanden.”

Det er efterhånden et stykke tid siden, Google News gik ind i Skandinavien – men altså ikke Danmark, formentlig på grund af modvilje fra mediehusene – hvilket jeg også har ytret skuffelse overStefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk var heller ikke vild med det.

Jeg er, nu kan jeg kun tale på vegne af mig selv som privatperson, klar fortaler for en dansk Google News. Det vil give danskerne en god indgang til nyhedsoversigten, og det vil kunne blive guld værd for de medier, der ligger der.

Jubii har prøvet noget lignende med deres News.dk, som jeg desværre ikke rigtig synes lykkes, blandt andet mangler jeg mere specifikke RSS-feeds, så jeg kan overvåge for eksempel søgeord.

Men det er svært at sige, om Google News i Danmark ville kunne blive en succes, mit indtryk er, at danskerne er ret konservative medieforbrugere — se blot hvor længe gratisaviserne kunne leve på forretningsmodeller, der var mere eller mindre tvivlsomme.

Døm selv: Besøg den svenske og norske udgave.

Men friskt af Thyssen fra Information at melde ud!

Show don’t tell: Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj

Dette er egentlig mest af alt en note til mig selv, men i tanken/håbet om, at andre måske også kan have gavn af den, deler jeg den her. 🙂

I går, søndag, havde jeg den fornøjelse af at holde et hands on event om Google DocsFagFestival.

Emnet var Google Docs som redaktionelt samarbejdsværktøj.

Jeg viste de fremmødte, hvordan de kan oprette dokumenter (blandt andet tekst og regneark) direkte online eller vælge at uploade filer, som de har liggende på computeren (eller i Gmail) og arbejde videre med dem i Google Docs.

Det var ret interessant, nogle af de fremmødte viste ikke rigtig, hvad Google Docs går ud på, men var alligevel mødt op – respekt for det.

Surprise, surprise – det handler ikke om dig
Anyway, den pointe jeg gik derfra med var, at hele “hands on”-tilgangen, hvor tilhørerne sad med en computer foran sig og kunne arbejde/klikke med, fungerede ret godt. Jeg skunne sagtens have stået og holdt et oplæg på 45 minutter om, hvor fantastisk et samarbejds- og redigeringsværktøj, Google Docs er, men så ville tilhørerne aldrig få det prøvet selv, og dermed formentlig ikke turde tage “springet”.

Især det øjeblik, hvor jeg delte et dokument med en af deltagerne, og de andre kunne se, at de ændringer, han foretog i dokumentet kom frem oppe på lærredet, i mit dokument, med det samme, fik nogle anerkendende nik fra holdet.

En af deltagerne spurgte, om dette betød, at hun for eksempel kunne have en liste over oplysninger om og kontaktinformationer på kollegerne, som de så selv kunne opdatere og rette. Og ja, det gør det jo.

Sådan ville jeg måske ikke selv bruge Google Docs, men det er ikke det, det handler om. I stedet handler det om, at deltagerne skal finde en plads til værktøjer i deres liv og/eller deres virksomhed.

Og det er en lektie, jeg kan tage med videre. At det er fint nok at stå og fortælle mere eller mindre teoretisk om, hvordan disse værktøjer fungerer og udvikler sig — men hvis du ikke viser det til folk, så de kan forstå og afprøve det, så opnår du intet.

Har Google dræbt Jaiku?

Er Jaiku død?

Jaiku er en mikroblogtjeneste, oprindelig finsk. I oktober 2007 blev Jaiku købt af Google — og siden er det sådan set gået ned ad bakke.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg synes, Jaiku er bedre til samtaler end Twitter. Det skyldes især Jaikus interface med kommentarer direkte under mikroblogindlægget. Der kan Twitter ikke være med.

Men det ændrer ikke på, at Jaiku er så godt som død. Det skyldes uden tvivl blandt andet en lang række af servernedbrud. Ironisk nok opstod de helt store udfald først efter, Google havde købt servicen. Nok noget de færreste ville have regnet med.

Men faktum er, at der er langt mindre trafik på Jaiku, end der var for bare fire uger siden, da vi diskuterede annoncer på blogs. Det gav en debat med 76 kommentarer. Mit spørgsmål om, hvorvidt Jaiku er død gav to.

Konkurrence fra Facebook og Twitter
Ingen tvivl om, at den store konkurrent er Twitter (der lader til at have fået styr på deres tekniske vanskeligheder efter at have ofret nogle features), men Facebooks statusopdateringer er også blevet en alvorlig trussel, og det bliver nok ikke bedre for Jaiku, nu hvor man også kan kommentere hinandens Facebook statusopdateringer på mobilen.

Samtidig er der andre mere eller mindre succesrige services, blandt andet ReportingOn, der bedst kan beskrives som mikroblogging for journalister, hvor journalister kan skrive små beskeder om, hvad de skriver om/arbejder på lige nu.

Jeg bruger Google Talk til at følge alt, hvad mine Jaiku-kontakter (42 stk.) skriver, og jeg har kunnet se en markant nedgang i aktiviteten. Jeg tror, at den større brugerbase og aktivitet på steder som Twitter og Facebook lokker. Det gør det i hvert fald hos mig.

Jeg er ikke typen, der går derhen, hvor de andre går hen, bare fordi, det er der, der er flest – men det er trods alt bedre at have et publikum end at skrive ud i det blå. Og så har både Twittter og Facebook platforme, der sagtens kan konkurrere med Jaiku.

Det ser med andre ord sort ud for Jaiku, hvis ikke Google har et eller andet oppe i ærmet. Måske kan man forestille sig, at Google vil integrere Jaiku i andre services, men så er det et spørgsmål, om det ikke er ved at være for sent.

Gammeldags fotografer tvinger Google til at spørge først

Lidt over 100 pixels i bredden. Det lyder ikke af meget, for et billede, men det er blevet for meget for et par tyske fotografer.

Vi har jo haft diskussionen før. Så er det medierne, der er sure på Google News, og nu er fotograferne altså blevet sure på Googles billedsøgning, Google Image Search.

Der er nemlig nogle fotografer, der er sure over, at Google gemmer thumbnails-versioner (meget små billeder) af deres billeder på Google-servere, som så vises i søgeresultaterne.

Brud på copyright, kaldes det.

Og så vil man åbenbart hellere ekskluderes fra Googles resultater end at se sit billede omsat til en lille version og derimod få den så givende trafik fra Google.

Hvis jeg for eksempel vil finde billeder af Brandenburger Tor, og valget står mellem et billede, der er der og et, der ikke er der — ja, hvad vælger jeg mon så at klikke mig ind på?

Som Chris Hansen (der ovenikøbet kommer med et eksempel på, hvordan man kan nægte søgemaskiner adgang) skriver i en kommentar til artiklen:

Medier bør efterhånden lære, at internettet fungerer fundamentalt anderledes end et trykt medie eller et gammeldags bibliotek. Dels kan man tilgå elementer på et website på en anden måde end i en avis, og dels er der søgemaskiner, der er nødt til at have noget frirum for at kunne fungere.

[…]

Vågn nu op, netmedier, og forstå, at internettet ikke er et trykt medie. Eller lad være med at lægge indhold ud på nettet, som I ikke ønsker andre skal kunne søge i.

Jeg er så rørende enig.

Søg på nettet – fra Facebook

I dag så jeg noget nyt: I Facebook er det nu muligt at vælge, om man vil foretage sin søgning i Facebook eller på nettet. Eksempel:

Ifølge ‘The Industry Standard’ er det Microsoft’s Live-søgemaskine, der står for resultaterne.

Her har man dog observeret, at der er forskel på resultaterne, alt efter om man søger på Facebook eller på Live. Og det har sat tankerne i gang:

This seems to mean that Facebook is using its own ranking methodology on top of Live — likely using information that it has about you and your friends?

Jeg skal ikke kunne sige det, og jeg tvivler på, hvor mange, der vil søge på nettet fra Facebook. Måden søgeresultaterne bliver præsenteret på får mig ikke revet ud af min Google-brug.

Ingen tvivl er der dog om, at dette er ment som en konkurrent til Google. Men om den kan konkurrere? Ja, det må tiden vise.

Opdatering @ 23:12:
Jeg har lige opdaget, at man ikke får muligheden for at søge på nettet, hvis man indtaster navnet på en af sine kontaktpersoner på Facebook. Det må være på vej, kan forestille mig mange, der vil søge efter, hvad der står om deres venner på nettet 🙂
Opdatering @ 23:17:
Benjamin Wendelboe fortæller mig via Twitter, at teknologibloggen TechCrunch også har skrevet som søgefunktionen.

Google trækker blogsøgemaskinen i retningen af Google News

Hvis du er en fast læser af den officielle Google-blog ved ud allerede, at Google har relanceret deres Google Blog Search, ellers ved du det nu 🙂

Det er faktisk rigtig interessant og viser, at Google i den grad tager blogmediet seriøst. Ud over en emneinddeling af blogindlæggene (det er formentlig en Google-hemmelighed, hvordan det foregår) er de også begyndt at “pakke” blogindlæg sammen, efter emne:

Adapting some of the technology pioneered by Google News, we’re now showing categories on the left side of the website and organizing the blog posts within those categories into clusters, which are groupings of posts about the same story or event.

Grouping them in clusters lets you see the best posts on a story or get a variety of perspectives. When you look within a cluster, you’ll find a collection of the most interesting and recent posts on the topic, along with a timeline graph that shows you how the story is gaining momentum in the blogosphere.

Det betyder altså, at flere blogindlæg om det samme emne vil blive grupperet i samme “cluster”. Ret genialt, egentlig.

Det er helt sikkert en interessant vej at gå som (blog)søgemaskine, men jeg er desværre ret sikker på, at det spiller bedst (eller måske kun) med engelsksprogede blogindlæg. Det kunne være interessant, hvis den bedste danske blogsøgemaskine, Overskrift.dk (hvis blog du også bør følge), gik i den retning.

God artikel om Peter Brodersen (findvej.dk) på ComON

Kasper Villum Jensen fra ComON har skrevet en god (og dejlig lang) artikel om Peter Brodersen fra findvej.dk.

Jeg mødte engang Peter til et WordPress meetup, og han er en interessant fætter, der længe har gået rundt med historier, som medierne burde fortælle, blandt andet hans smiley-kort, som blandt andet vi omtalte.

Nu har ComON givet sig tid til at snakke med Peter, og det er der kommet en god artikel ud af, hvor han får lov at snakke om det han laver, og det, der driver ham.

Herr Brodersen er interessant for os journalister, fordi han faktisk gør noget, som journalister (også) burde gøre: At researche og strukturere data i en ny og brugervenlig fortælleform. Det er en kerneværdierne i journalistik tilsat et brud med den traditionelle medie-tankegang, og derfor synes jeg, at de ting, som Peter laver bør inspirere mange — især journalister.

Blandt andet derfor har jeg bedt Peter om at komme og snakke om sit arbejde med Google Maps på årets FagFestival, hvor han holder et oplæg sammen med Jesper Ishøj.

Mit yndlingscitat fra Peter er faktisk i artiklens slutning:

»Det, jeg er mest stolt over, er, at jeg har lavet noget, som alle andre også kunne have lavet. Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken. Det er ganske almindelig web-teknik.«

Du kan følge Peter i Findvej-bloggen (hvor han blandt andet foreslår nye idéer og præsenterer eksperimenter fra laboratoriet) og hans firma lever på korruption.dk.