Er DAB død?

DR savner konkurrence på DAB-radio, skriver Berlingske.dk:

Hvis DAB radioen skal ramme bredt blandt danske radiolyttere, så skal konkurrencen øges, mener DRs mediedirektør.

DR sendte sidste år 16.478 færre timers DAB-radio end året før, alligevel mener DRs mediedirektør, Lars Grarup, at de kan hive tallet op igen.

”Det er vores intention, at tallet skal vendes igen. Jeg mener, at DAB er fremtidens radio, så derfor kommer vi også til at satse mere der,” siger han til Business.dk

Det tror jeg, han er relativ alene om at mene.

For hvorfor skal man kaste sig over DAB-radio, når alle kan lave radio på internettet. Vi har på det seneste set to nye tiltag med radio på internettet – dels en flok, der vil udfylde hullet i DRs public service og en gruppe tidligere DR-ansatte har startet deres egen internetradio for at forny og bevare radiomontagen.

På internettet er der noget nær fri båndbredde, og det er nemt at få fat i lyttere, enten ved at lave en hjemmeside eller tilmelde sig Apples iTunes – begge steder kan folk vælge om de vil høre udsendelsen nu, eller om de vil vente til et mere passende tidspunkt.

DAB tilbyder intet af det. DAB fungerer som almindelig radio, det er bare digitalt. Det er stadig broadcasteren, der bestemmer, hvornår du skal være hvor, hvis du vil lytte med.

Og det tror jeg personligt ikke, at der er den store fremtid i.

Opdatering:

  • MediaWatch har også en artikel, hvor afgående sekretariatsleder Christian Kjeldsen fra DAB Digital Radio Danmark har lagt en kommentar som svar til mig

Medierne skal finde de gode bloggere i hele blogosfæren

Søren Storm Hansen har på sin blog (dseneste.dk) skrevet et blogindlæg om, at medierne skal finde de gode bloggere og blogindlæg i hele blogosfæren – og altså ikke bare på deres egne sites:

Et medie som avisen.dk kan på kort tid opbygge et løst netværk af bloggere fra hele nettet og få langt højere kvalitet, end de har på deres egen blogportal.

Jeg er meget enig med Søren: Hvorfor skal de gode bloggere (i min ordbog betyder “god”, at man er godt inde i det emne, man blogger om, og at man dermed taler med faglig tyngde – og skriver godt) forlade deres egen .dk-blog for at blogge hos et medie i en mere eller mindre “walled garden”?

Det er virkelig på tide, at vi på medierne begynde at kigge udenfor vores egen have og plugger ind i den globale samtale, som ligger derude på resten af internettet. Det er der i grunden ikke noget nyt i, men behovet bliver større for hver dag, der går.

Bliver vi aldrig klogere? Belgisk sagsanlæg mod Google News *suk*

Jeg var lige nødt til at tjekke kalenderen for at være sikker på, at vi stadig skriver 2008:

Via journalisten.dk ser jeg, at belgiske Copiepresse sagsøger Google News for brug af …trommehvirvel… dybe links:

A group of Belgian newspapers are seeking as much as 49.1 million euros ($77 million) from Google Inc. in a lawsuit over the right to feature links to the publishers’ content on the Internet.

Copiepresse, a copyright group for newspapers in Belgium, is asking a Brussels court to award between 32.8 and 49.1 million euros, Margaret Boribon, the group’s secretary-general, said today. A court last year ruled Google violated Belgian copyright laws by publishing links to articles on Google News without permission.

Jeg kan, som jeg tidligere har argumenteret for, ikke forstå, at medier aktivt forsøger at blive fri for Google News. Her har brugeren en mulighed for at sammensætte et nyhedsflow, som er vedkommende og derigennem komme direkte til mediernes artikler (det er den bedste trafik, der findes!) – heriblandt også til Copiepresse. Og skal man nu bede om tilladelse, for at man kan linke?

Der må sidde nogle advokater i Belgien og kede sig – mon de er klar over, hvor meget trafik de egentlig flytter væk fra Copiepresses publikationer i fremtiden, hvis de holder fast i deres anti-dybe-links-politik.

Nyhedsavisen vil stadig bringe os revolutionen

Et godt eksempel på, at man skal vælge sine ord med omhu.

Først blev vi lovet en revolution, så blev den forsinket.

Okay, så en lancering af en ny version af en hjemmeside blev forsinket, det er der ikke noget nyt i. Det jeg studser over er, at nyhedsavisen, og journalisten.dk, bruger ordet “revolution”, som jo i den grad lægger i ovnen til store ting. Læs blot hvor mange gange ordet optræder, også i dette citat:

»Vi trækker revolutionen ud, lad mig sige det sådan. Da Freeway kom ind over i februar, var vi nødt til at rulle tingene lidt tilbage, så de kunne lave en platform, der ligner deres andre hjemmesider,« forklarer Ole Wejse Svarrer over for Journalisten.dk.

Revolution? Hvad ligger der præcis i den revolution, som Nyhedsavisen (og journalisten.dk ved at bruge ordet så flittigt) har stillet os i udsigt? Det nærmeste vi kommer det, er disse to afsnit:

Morten Wagner har understreget, at brugerne skal have det, de klikker på, og han afslørede over for Journalisten.dk, at han har en personlig vision om, at nyhederne skal være cirka halvanden gang længere, så de kan nå mere i dybden.

Ole Wejse Svarrer har blandt andet lovet brugerne en personlig forside, hvor de selv kan vælge, hvad der er på siden, når de åbner den. Han har også varslet, at det vil være slut med anonyme kommentarer, der er blevet alt for grove.

Så lad os opsummere, hvad revolutionen går ud på:

  1. Brugerne skal have det, de klikker på
  2. Artiklerne skal være længere (en personlig vision, vel at mærke)
  3. Brugerne skal kunne lave deres egen forside

Punkt 3 blev vi også serveret, da vi på 7. semester på Journalisthøjskolen i 2006 var på besøg hos Nyhedsavisen. Men det er altså ikke blevet til noget endnu.

Ikke nok med, at det er blevet forsinket – så lyder det hele i mine ører altså ikke særlig revolutionært. Kan brugerne bidrage med deres egne billeder til historierne, så de kommer ind i artiklen? Bliver hele avisen.dk nu publiceret under en Creative Commons-licens? Eller kan Nyhedsavisen nu læses på e-papir?

Viva la revolution.

Jon Lund hiver skeletterne ud af skabet

Det skal ikke være bundseriøst det hele her på bloggen.

På Jon Lunds (direktøren for FDIM blog finder jeg et mere eller mindre foruroligende blogindlæg, hvor han åbent erkender, at han var med til at skabe Sussi og Leos første musikvideo:

Although the production was rewarded top-grades by the university, the technical quality was to poor to have it broadcastet on tv.

However the quality is excellent for Youtube-use! This afternoon Karen had our old VHS-video-copy digitalized and uploaded to youtube.

Jeg tør rent ud sagt ikke indlejre YouTube-klippet her, så du må klikke dig ind på Jons blogindlæg, hvis du vil se det 🙂

kbh.dk åbner for testsluserne

kbh.dk, som finansieres af Københavns Kommune og forsøger at skabe »en socialt sammenhængende storby« og »københavnernes mødested – skabt af københavnerne selv« (og som jeg desværre ikke fik blogget om, da det gik i luften) åbner nu så småt op for at man kan begynde at teste det nye site. Det skriver kbh.dk-folkene i en mail:

Nu er den grundlæggende arkitektur for kbh.dk på plads, og vi begynder nu at brugerteste. I de kommende 14 dage vil vi i etaper invitere flere og flere af vores nysgerrige testbrugere til at flytte ind på kbh.dk. Du får direkte besked, når det bliver din tur.

I testperioden vil vi rette fejl og tilpasse brugergrænsefladen hurtigst muligt, men vi beder om overbærenhed, hvis vi ikke når det hele med det samme.

Du kan melde dig til beta-testen på (surprise-surprise) kbh.dk. Imidlertid kan alle (testere og ikke-testere) følge udviklingen på blog.kbh.dk.

Internettet presser telefonbogens gule sider

De gule sider i telefonbøgerne, hvor man hurtigt kan finde en håndværker eller andet, man lige står og mangler har været en rigtig god forretning hvad angår annoncekroner.

Men det er ved at ændre sig, skriver The Economist.

Omend at det vil komme til at tage et godt stykke tid, står det klart: Internettet lægger solidt pres på de gule sider.

Hovedkonklusionerne i artiklen er:

  • I 2005 sagde 57 procent af europæerne i en undersøgelse, at de ville kigge i de gule sider, når de skulle have “goods and services”. I 2005 var det tal 51 procent, mens 24 procent sagde, at de ville gå på nettet. I 2005 var det tal 20 procent.
  • Et af de få gule sider-firmaer, der klarer sig godt på nettet er franske PagesJaunes. Her har man arbejdet aktivt med en internetstrategi – det har de andre ikke, siger PagesJaunes’ chef.
  • Folk vil have anmeldelser og høre om andres oplevelser. Det kan man ikke på de gule sider på grund af annoncekronerne, men på nettet ligger det derude og venter på at blive fundet.
  • Virksomheder kan til en vis grad slippe for at betale annoncekroner ved selv at have en god hjemmeside, som er nem at finde i søgemaskinerne.
  • De gule sider er dog stadig mere troværdige end det, Google tilbyder, og mange små firmaer vælger stadig at være tilstede i de trykte sider af frygt for at potentielle kunder ikke ser dem.

Det mest interessante her er, skønt konklusionen langt fra er ny, nummer tre og fire – nemlig at folk gerne vil høre om andres oplevelser med for eksempel en tømrer (det kan de gøre ved at snakke med deres venner og bekendte eller søge på nettet) – og at det gælder for virksomhederne om at gøre sig godt i søgeresultaterne.

Robert Scoble og Shel Israel tog dette op tilbage i 2006 i bogen “Naked Conversations (findes også hos Saxo), hvor deres klare anbefaling er, at virksomheder blogger. Argumenterne er simple:

  • Hvis du skriver en blog om dit fag, så vil folk lægge mærke til, at du har kompetence og viden indenfor dit fag
  • På en blog kan dine potentielle kunder komme i samtale med dig
  • Googles søgealgoritme elsker blogs – især fordi de opdateres hyppigt

Selvfølgelig kan man ikke direkte aflive de gule sider, men trenden er tydelig. Det er i hvert fald lang tid siden, jeg har søgt efter “goods and services” på De Gule Sider eller Krak – de har tabt til dem her, i hvert fald i forhold til mine behov.

Google geokoder nyhederne

En fed måde, synes jeg, at servere sit indhold er på geografi. Vi har tidligere gjort det med blandt andet rygning og brande.

Nu går Google så hele vejen og geokoder indholdet på Google News, det vil sige tilknytter nogle koordinater til historierne, som så automatisk placerer dem på et kort. Det skriver Lifehacker, som så det på Googles LatLong-blog.

Du finder “Google News on Google Earth” i Google Earth under Layer –> Gallery –> Google News.

Deværre vil Danmark formentlig blive tyndt repræsenteret, da danske medier tidligere har været afvisende overfor at deltage i et dansk Google News-projekt. Det ville man imidlertid gerne i Norge og Sverige.

Men det er en god, overskuelig og brugervenlig måde at servere nyhederne på, gad vide om de danske medier lader sig inspirere.

Er medierne klar til Facebook Connect?

Som du måske ved, har Facebook annonceret Facebook Connect. Kort fortalt:

Facebook Connect is the next iteration of Facebook Platform that allows users to “connect” their Facebook identity, friends and privacy to any site. This will now enable third party websites to implement and offer even more features of Facebook Platform off of Facebook – similar to features available to third party applications today on Facebook.

Google har også annonceret deres “Google Friend Connect” [pressemeddelelse | mere info på TechCrunch], som ikke er ulig Facebook Connect.

Facebook har indtil videre nægtet Google adgang til Facebook-brugernes data (men det er en anden historie), så jeg vil i dette indlæg kun fokusere på Facebook Connect, da det trods alt er der, den største brugerbase eksisterer pt.

Facebook skaber forbindelsen
Det som Facebook vil med Facebook Connect (og Google med Google Friend Connect) er jo vanvittigt interessant. De vil gøre det muligt at gøre hjemmesider sociale ved at tilføje en stump kode.

I Facebook Connects tilfælde vil det for eksempel kunne betyde, at folk ville kunne logge ind og agere her på Medieblogger med deres Facebook-data. Det i sig selv er smart, men rigtig spændende bliver det først, hvis man forestiller sig et scenarie, hvor Facebook bruger sin viden om, hvem der nu for eksempel har kommenteret et indlæg her på Medieblogger og så skaber relationer mellem de mennesker på Facebook.

Det vil sige, at person X kan få en besked om, at person Y har ageret det og det sted, hvor person X også har været aktiv. Derfor er der en god chance for at, at de deler interesse og måske kan få gavn af at have en forbindelse.

Når forbindelsen så er skabt, kan man forestille sig, at man vil kunne følge sine netværkskontakter i deres gøren og laden, når de skriver blogindlæg, kommentarer eller deltager i debatfora. Her skal brugeren selvfølgelig have mulighed for at vælge, hvor meget der “feedes” over i Facebook.

Vil medierne slå til?
Facebook Connect er oplagt for onlinemedierne at kaste sig over. Dels fordi de, hvis ikke de allerede er det, bliver halvdesperate efter at få deres indhold på en platform som Facebook og eksponeret for et sådan publikum, som Facebook kan præsentere.

Edward O’Hara fra Jupiter Research (som jeg hørte tale fornylig – det må jeg lige lave et indlæg om på et andet tidspunkt 😉 ) taler om, at hjemmesider, som vi kender dem nu, vil blive opløst, og indholdet vil blive skræddersyet og sammensat i forhold til, hvad folk efterspørger.

Det kan jo for eksempel være, at mediernes artikler også bliver distribueret ind i Facebook, da massepublikummerne er ved at forsvinde og blive erstattet af en masse publikummer, som selv skræddersyer deres mediedagsorden.

Der hvor man kunne forestille sig, at medierne vil være stejle er, at dataene ligger hos Facebook, og at de vil være skeptiske overfor at lægge Facebook-kode på deres hjemmeside(r).

Det, mener jeg, er dog relative peanuts i forhold til, hvad Facebook Connect har at tilbyde, så jeg håber, at medierne tager fat og tør eksperimentere.