Kategorier
Tendenser

Tragedien i Norge bør få os til at ændre vores syn på eksperter

I bogen ‘Future Babble‘ tager Dan Gardner et kritisk kig på eksperter – og hvorfor vi tror på dem.

Face it, experts are about as accurate as dart-throwing monkeys. And yet every day we ask them to predict the future — everything from the weather to the likelihood of a catastrophic terrorist attack. Future Babble is the first book to examine this phenomenon, showing why our brains yearn for certainty about the future, why we are attracted to those who predict it confidently, and why it’s so easy for us to ignore the trail of outrageously wrong forecasts.

Gårsdagens tragedie i Norge gør det endnu mere relevant for alverdens journalister og formidlere af information at få læst Gardners bog. Eller i det mindste reflektere over problemstillingen.

Inden drabsmandens terroristens identitet i de sene timer blev kendt, talte flere eksperter om, at kun grupper som al-Qaeda (eller dem forbundet til al-Qaeda) kunne stå bag. De tog fejl.

På CNN sad en ekspert og forklarede igen og igen, at en står eksplosion kun kunne betyde, at international terrorisme var involveret. På TV 2 News talte Niels Brinch i en lind strøm om ‘islamisk terrorisme’.

Men de tog begge fejl. Ligesom The Sun angiveligt gør på deres forside i dag.

Vi er simpelthen nødt til at stille os mere kritiske overfor de eksperter, vi bruger. For er det kun al-Qaeda-ligaen indenfor international terrorisme, der kan frembringe en så ødelæggende eksplosion? Eller kan en person med seks tons gødning på lager gøre det samme?

Bare fordi nogen, der ved mere om et emne end de fleste, siger noget, betyder det ikke, at de har ret. Vi skal blive bedre til at udfordre dem og altid lade tvivlen komme alle til gode. Alle er uskyldige, indtil andet er bevist.

Tilføjelse:
Martin Særmark-Thomsen, studerende på Journalisthøjskolen, kritiserer i sit indlæg ‘Tanker om dækningen af Oslo-terror‘ de danske tv-mediernes dækning af tragedien.

Kategorier
Nyheder

Google har købt g.co til at linke til egne tjenester

For noget tid advarede jeg mod at bruge gplus.to til at lave en lækker, kort URL til sin Google+ profil.

Årsagen var ikke, at en ukendte tredjepart kan få adgang til din Google+ profil, men at du risikerer, at gplus.go pludselig bliver ændret, så det peger til en side med eksempelvis skadeligt indhold. Og så kan der pludselig være mange links, der skal fjernes eller ændres.

Mit første argument lød således:

1. Det er ikke en Google-tjeneste. Google har intet med gplus.to at gøre.
Google har sin egen tjeneste til dette (se nedenfor), og er muligvis på vej med en optimeret udgave, efterhånden som der kommer flere og flere på Google+. Vent på den.

Og nu ser det ud til, at der måske sker noget på den front. Google har i forvejen deres goo.gl URL-forkorter (og den er hurtig) til at gøre lange URL-adresser korte, men nu har Google købt g.co-domænet. Dette domæne skal bruges til at lave korte URL-adresser til Googles egne produkter/services, hedder det i et blogindlæg fra Google selv.

Indtil videre er det sparsomt med info, men det kunne tyde på (eller det kan man da håbe på), at det er g.co, der kommer til at blive brugt til at lave en pæn URL (“vanity URL”) til ens Google+ profil – og formentlig også andre YouTube-tjenester. Det vides ikke endnu.

Kategorier
Tendenser

Skal Facebook have en vigtigt-knap?

Jeg har netop købt bogen ‘The Filter Bubble’ af Eli Pariser (han er på Twitter), som jeg blev opmærksom på efter at have læst anmeldelsen i The Economist.

Jeg har endnu ikke fået læst bogen, så nogen anmeldelse bliver dette ikke. Til gengæld fandt jeg et interview med forfatteren, som Liz Gannes fra All Things Digital (eller AllThingsD – jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvornår de vil kaldes hvad) har lavet. Se interviewet her.

Her forklarer han grundpræmissen i bogen; at personaliserings-filtre (som de kendes fra eksempelvis Amazon, Facebook og Google) ikke nødvendigvis er en god idé. Bevares, vi bliver præsenteret for indhold, som formentlig vil fange vores interesse, men vi ser ikke det, som bliver filtreret fra, vi kan ikke se, hvordan der bliver filtreret – og værre endnu: Vi har ikke mulighed for at ændre på filtrene.

Et forslag fra Pariser er blandt andet at give Facebook en ‘Vigtig’/’Important’-knap, hvorved brugerne kan markere, at dette indhold er vigtigt. Det kan eksempelvis være en artikel om, hvad der egentlig sker i Bahrain, som er ‘Important’, mens en opdatering om, at en eller anden står og vasker op nok ikke er så vigtig endda.

Og det synes jeg faktisk er en god idé. I det store hele, kan jeg sagtens forstå Eli Parisers grund-teori. Jeg er ikke lige enig i alle hans løsninger (jævnfør The Economist-artiklen), men jeg kan sagtens se, hvad han taler om – og det er også noget, vi bør bekymre os om, eller i hvert fald skænke en tanke:

Hvilke risici er der forbundet ved at filtrere i indhold/information på baggrund af folks egne interesser? Det skal vi være opmærksomme på.

Indtil videre kan du jo overveje, om det er en bog, du vil bruge noget af sommerferien på at læse.

Kategorier
Tips

Pas på med at oprette gplus.to-link til din Google+ profil

For ikke så længe siden så jeg, at tjenesten gplus.to er blevet lanceret. Den går meget simpelt ud på, at du kan få en meget kort gplus.to-URL, der peger på din Google+ profil.

Altså kunne jeg eksempelvis oprette gplus.to/larskjensen. Men det vil jeg ikke.

Og hvorfor vil jeg så ikke det? Det er der flere årsager til:

1. Det er ikke en Google-tjeneste. Google har intet med gplus.to at gøre.
Google har sin egen tjeneste til dette (se nedenfor), og er muligvis på vej med en optimeret udgave, efterhånden som der kommer flere og flere på Google+. Vent på den.

2. Det er tæt på umuligt at se, hvem der står bag gplus.to, da Tonic (der udbyder og håndterer .to-domænerne) ikke tilbyder et whois-register.

Does Tonic offer a whois service ?

Tonic does not maintain a whois database that provides registrant information, as many of our customers consider the public display of this information invasive of their privacy. In fact, we will never sell a mailing list of our customers.

We also do have a web-based facility similar to whois, that lists DNS and other domain name info, without revealing the customer name.

(Fra Tonic.to’s FAQ)

Prøver du den spæde whois-service, som Tonic stiller til rådighed lander du på http://www.tonic.to/whois?gplus.to, som giver dig følgende info:

Domain: gplus.to
Created on: Sun Jul 03 23:18:08 2011
Last edited on: Sun Jul 03 23:18:08 2011
Expires on: Wed Jul 03 23:18:08 2013
Primary host add: 94.73.144.189
Primary host name: res63.natrohost.com
Secondary host add: 94.73.144.190
Secondary host name: res64.natrohost.com

Results from checking SOA records for listed servers:

res63.natrohost.com has serial number 2011070311
res64.natrohost.com has serial number 2011070311

END

..som du umiddelbart kan bruge til ingenting.

Tager du så den primary IP-adresse fra ovenfor (94.73.144.189) og slår den op i RIPE’s whois-service, får du dette resultat:

inetnum: 94.73.144.0 – 94.73.144.255
netname: NATRO-COM-HOSTING
descr: Natro Communication Ltd.
descr: Famagusta Free Trade Zone No:296
descr: Gazi Magusa – KKTC
remarks: Used For Web Hosting – Co-location Services
remarks: Please send abuse reports to abuse@cizgi.net.tr
country: TR

Altså et firma i frihandelsområdet i Famagusta på Cypern. Vær dog opmærksom på, at dette firma formentlig blot tilbyder de servere, hvor gplus.to ligger. Så kan du selvfølgelig kontakte Natro Communication…

person: Natro Communication Networkadmin
address: Famagusta Free Trade Zone No:296
address: Gazi Magusa – KKTC
e-mail: abuse@natro.com
phone: +1 646 862 9292
nic-hdl: NCN16-RIPE
mnt-by: CIZGI-MNT
source: RIPE # Filtered

person: Cizgitelekom Networkadmin
address: Esentepe Mah. Salihtozan Cad.
address: Elif Sk. No:4 K:1-2-3-5
address: 34390 Mecidiyekoy
address: Istanbul – Turkey
e-mail: abuse@cizgi.net.tr
phone: +90 212 213 1214
fax-no: +90 212 356 4407
nic-hdl: CN426-RIPE
mnt-by: CIZGI-MNT

…og høre dem ad, hvem der ejer gplus.to.

“Collect call from Denmark, will you accept the charges?”

Da det er tæt på umuligt at se, hvem der står bag domænet, er det også tæt på umuligt at udregne vedkommendes hensigter med domænet. Fra det ene sekund til det andet, kan vedkommende ændre opsætningen af domænet, så det peger på eksempelvis en phishing-side. Så er du fanget, fordi…

3. Det er ikke muligt at ændre eller fjerne sit link igen.
Du er fanget. Så alle de links, du har lavet til din smarte, fancy, korte URL kan risikere at pege hen et sted, som du ikke aner, hvad er. Og vi ved vist alle, hvordan advokater har det med links, ikke?

4. Google selv fraråder at bruge gplus.to.

… the Google engineer has advised people to avoid using this service. He said “It is not a google service, we do not know if they are reputable and potentially they may redirect your URL to some nasty page if they choose to”. We may advise you to use your old google profile link which works same as the vanity URL, your old profile link should look like http://profiles.google.com/username and it will redirect you to your Google+ profile

Citat er lagt på Google+ af René Lechart Jensen – tak til ham.

Så mit råd til dig, hvis du overvejer en fancy gplus.to-URL, er at lade være. Don’t do it.

Kategorier
Tendenser

Lad os da prøve: Farvel Facebook, hej Google+ (for en periode)

Som du måske ved, lancerede Google i sidste uge deres Google Plus (eller Google+ eller G+), og som du ved, hvis du læser denne blog, kan jeg rigtig godt lide Circles-tanken i Google+.

Derudover er notifications-delen og genvejstasterne også gode features – som jeg skrev på Twitter i går.

Hvis du ikke er helt opdateret på Google+ og mulighederne, synes jeg du skal læse dette indlæg af Rene Clausen Nielsen aka. @shevy. Renés indlæg ‘Strategi for Google+ Circles‘ bør du også læse.

Well, nu er der gået nogle dage, og jeg er faktisk blevet ret glad for Google+. Måske skyldes det, at der endnu ikke er mange brugere på (så der er mindre indhold at filtrere), men jeg har et bedre overblik – og så synes jeg, der er flere ting, som Google+ gør rigtigt fra start af.

Det skyldes nok også, at det er en af de oprindelige Macintosh-gutter, der har stået bag interaktions-designet.

For at teste Google+ og få det bedste indtryk af servicen og de forskellige features, synes jeg, man bør gøre som Cortés gjorde, da han erobrede Mexico:

In July 1519, his men took over Veracruz: by this act, Cortés dismissed the authority of the Governor of Cuba to place himself directly under the orders of Charles V. In order to eliminate any ideas of retreat, Cortés scuttled his ships.

Derfor besluttede jeg i fredags at tage “ferie” fra Facebook og i stedet bruge Google+, hvor jeg før brugte Facebook (okay, der har været små svipsere, fx når jeg skulle besvare folk og få dem inviteret til Google+). Den forsøgsperiode har jeg besluttet mig for at forlænge og se, hvordan det går.

Indtil videre har jeg ikke sat nogen deadline (dårlig idé, I know), men senere i forløbet vil jeg overveje, om jeg vil bruge Facebook igen. Det vil jeg jo nok, da jeg stadig har mange relationer og muligheder på/med Facebook, som Google+ endnu er uden.

Jeg er klar over, at hvis jeg virkelig ville brænde mine skibe for at forhindre en retræte (som Cortés gjorde det), skulle jeg helt slette min Facebook-profil. Men dels har jeg stadig meget på Facebook, og dels er der sites, hvor jeg kun logger ind via Facebook Connect.

Faktisk var Facebook Connect en af mine begrundelser for, at vi ikke flytter fra Facebook, da jeg skrev indlægget ‘Flytter vi et sted hen efter Facebook? Jeg tror det ikke‘ tilbage i november 2008. Nu må vi se, om den forudsigelse holder stik 🙂

Hvad angår en iPhone- og iPad-app (Android-app’en er allerede ude), må vi vente på, at Apple vender tommeltotten opad. Når den kommer, vil Google+ være en endnu bedre oplevelse – i hvert fald for mig.

Jeg er i hvert fald parat til at give Google+ et ordentligt spin. Allerede nu kan jeg dog med stor sikkerhed konkludere, at jeg ikke orker at holde tre (store) sociale sites ved lige: Facebook, Google+ og Twitter. Én af dem må enten ud eller gå på deltid. Og Twitter bliver det ikke.

Kategorier
Nyheder

Circles-tanken i Google Plus er en lille genistreg

Bemærk: Dette indlæg er primært målrettet til folk, der først lige nu er kommet på Google Plus, eller endnu ikke er kommet på. Hvis du kender Google Plus’ Circles-begreb allerede, er der ikke voldsomt meget nyt i dette indlæg 🙂

 

I går fik jeg, som så mange andre, adgang til Google Plus. Jeg har endnu ikke brugt nok tid på G+ (lad os kalde det det for at virke smarte) til at kunne sige noget generelt om det – og vi er stadig meget langt fra at kunne besvare spørgsmålet: “Er det bedre end Facebook?”

Men hvad jeg kan (og gerne vil) skrive lidt om, er en af de centrale dele i Google Plus – nemlig Circles-tanken.

Circles går kort fortalt ud på, at du fordeler dine venner efter hvilken ‘type’ relation i har. Du er altså ikke blot ‘ven’ med en anden, du tager stilling til, hvor godt/hvordan, du kender vedkommende.

Som udgangspunkt har Google Plus følgende circles (du kan selv lave flere, naturligvis):

  1. Friends – altså venner
  2. Family – den giver vist sig selv
  3. Acquaintances – bekendte
  4. Following – altså folk du følger, ligesom på Twitter – eller med Pages på Facebook

Google Plus findes også på dansk, så vil cirklerne selvfølgelig have deres danske titler.

Grunden til, jeg synes, det er en genistreg er, at jeg gerne vil have orden i mine venner/bekendtskaber på sociale medier. Jeg gik i gang med at oprette lister på Facebook, men det var for besværligt. Med Google Plus er jeg mere eller mindre tvunget til at gøre det fra start af – og som belønning får jeg et mere struktureret og overskueligt netværk.

Og det betyder også, at jeg bedre kan målrette/filtrere mine egne opdateringer – samt de opdateringer jeg se på Google Plus. Det er nemt at skifte imellem de forskellige cirkler, når du er på forsiden af Google Plus.

På Facebook er (alt for) mange af mine bekendtskaber/venskaber ikke mere end en simpel relation. På Google Plus er der en klar skelnen imellem, hvor godt (i mangel af et bedre ord) jeg kender de forskellige. Og hvor godt de kender mig.

Som en kollega sagde til mig, er spørgsmålet nu blot, om brugerne så er strukturerede nok til at bruge disse circles – eller om grænserne bliver udvandet, og vi derved lander på én meget bred og meget løs definition på relationerne imellem os derinde. Det håber jeg ikke.

Google Plus har også nogle andre features, som jeg synes virker vældig interessante og gennemtænkte – men beskrivelser/bedømmelser af disse må følge på et senere tidspunkt.

Men jeg synes, du skal hoppe ind og prøve Google Plus. Det er den mest seriøst konkurrent (hvor jeg dog ikke bryder mig om det ord) til Facebook.

PS: Vi har også, lidt på forsøgsbasis indtil videre, fået Ekstra Bladet på Google Plus.