Kategorier
Nyheder

Google Translate på ekstrabladet.dk, en kort opsamling

Som dem der følger mig på Twitter (der hedder jeg @larskjensen) måske ved, så har vi fået implementeret Google Analytics-tracking på de Google Translate-bokse, der ligger på alle artikler på ekstrabladet.dk (undtagen sport-artikler, men der er vi ved at rulle det ud i skrivende stund).

Så tænkte jeg, at i stedet for at pushe tal ud på må og få, var det måske en meget god idé, at få samlet op på dem 🙂
Så her følger tallene i mere eller mindre tilfældig rækkefølge.

Vi implementerede Google Analytics-tracking på Google Translate-boksene per 29. marts i år. Så alt, hvad disse tal relaterer til, foregår efter den dato.

I de første dage umiddelbart efter implementeringen lå vi på cirka 300 oversættelser om dagen i gennemsnit (#). Sidenhen er tallet faldet en lille smule, men ikke meget. Det ligger nu på omkring 260-270 oversættelser hver dag. Det synes jeg egentlig er ret godt. Nu var der heller ikke defineret nogle deciderede succes-kriterier, så det er selvfølgelig let at sige 🙂

Noget andet er sprogfordelingen, som man også kan se i Google Analytics. Jeg lavede denne grafik efter en uge, hvor jeg samler op på de mest brugte sprog:


[ Billedet lå på Yfrog, der siden er blevet overtaget af ImageShack, og i den forbindelse er det forsvundet 🙁 ]


Mest brugte sprog under ‘Other’ er tyrkisk efterfulgt af græsk, kan jeg i øvrigt oplyse (#).

I går besluttede jeg mig for at stille min nysgerrighed og svare på spørgsmålet ‘hvor sidder/bor de folk, der oversætter artikler på ekstrabladet.dk?’. Også det svar kunne jeg finde i Google Analytics, og lidt overraskende fandt jeg frem til, at 82% af dem, der oversætter artikler på ekstrabladet.dk opholder sig i Danmark. Nummer to er Polen med 9,2% (#).

Næste logiske skridt var nu at finde ud af, hvilke artikler, der er de mest oversatte i den periode. Da jeg havde klikket lidt rundt i Google Analytics fandt jeg ud af, hvordan det kunne gøres, og listen over mest oversatte artikler på ekstrabladet.dk (29. marts – 14. april 2011) ser således ud:

  1. Overraskelse: Seest ude af X Factor
  2. Nyt jordskælv ryster Japan: Atomkraftværk ramt
  3. Jeg er stolt af mine 108 kilo
  4. ekstrabladet.dk beklager: Billedet var et falsum
  5. Dansker: Sådan oplevede jeg sandstormen
  6. Død på stedet: Cyklist ramt af to motorcykler
  7. Han vil have godt af fængslet
  8. Kidnapnings-alarm forsinket i tre timer
  9. 41-årig indlagt efter altanbrand
  10. Stødte ind i mystisk eneboer i mørket: Han havde langt hår og skæg

Som flere bemærkede (#) er den mest oversatte artikel (Overraskelse: Seest ude af X Factor) helt tilbage fra 27. februar 2009. Det er mere end to år siden, og derfor bør det undre, hvorfor den topper listen. Det satte jeg mig for at undersøge.

For det første kiggede jeg på statistikken for netop den artikel – og der kunne jeg se, at trafikken til den toppede omkring den 25./26. marts – altså kort tid før vi fik tracking på vores Analytics-boks. Trafikken til artiklen flader stille og roligt ud, uden dog at ramme 0 på noget tidspunkt.

Jeg satte mig for at kigge på referrals til den artikel (altså hvor trafikken kommer fra) og fik, ikke overraskende, svaret ‘Google’. Jeg ændrede det derfor til ‘keywords’, så jeg kunne se, hvad dem der fandt artiklen havde søgt på. Svaret var, ej heller særlig overraskende, ‘x-factor’ og ‘x factor’. Jeg satte mig derfor for selv at prøve søgningerne:

Bemærk, at I begge søgninger ligger artiklen ‘Overraskelse: Seest ude af X Factor’ på første side, endda i toppen og med en lille thumbnail og playikon ved siden af, da Google tilsyneladende ved, at der er et tv-klip på den artikel. Altså en prominent placering.

Kigger jeg på, i hvilket land dem, der har læst artiklen, opholder sig i, får jeg kun ‘Danmark’. Dette bekræftes af, at resultatet forsvinder, hvis man ændrer søgningen til for eksempel engelsk. Ergo må det altså være folk i Danmark, som 1) har klikket sig ind på artiklen via en Google-søgning, og som 2) foretrækker artiklen på et andet sprog den dansk.

Mere har jeg ikke fået gravet mig ned i tallene i denne omgang. Efterhånden som jeg finder flere tal for brugen af Google Translate på ekstrabladet.dk, vil jeg (såfremt jeg finder dem interessante og værd at dele) poste dem løbende på min Twitter-profil.

Opdatering @ 14:39:
Jeg kan tilføje, at grunden til, at det netop var den 25. marts, at artikel fik flest besøg selvfølgelig er, at det var den dag, der blev afholdt X-Factor-finale i Parken.

 

Kategorier
Tips

Find Creative Commons-billeder på Flickr du må bruge kommercielt

Flickr logoI dag sendte Ernst Poulsen mig en mail med et spørgsmål. Spørgsmålet gik på, at jeg tidligere havde skrevet et indlæg om, hvordan man let kan finde billedet på billedsitet Flickr, som man må bruge kommercielt. Altså udgivet som Creative Commons.

Jeg fandt indlægget ‘Sådan finder du nemt Flickr-billeder, som du må bruge kommercielt‘, som jeg skrev på onlineminds.dk (som står beklageligt stille nu). Og der opdagede jeg, at guiden faktisk ikke rigtig forklarer, hvordan man gør step-by-step. Så det får du her.

  1. For det første skal du gå ind på flickr.com og lave en søgning, for eksempel på ‘the chemical brothers
  2. Klik nu på ‘Advanced search’
  3. I bunden er der et ‘Creative Commons’-logo. Til højre for det sætter du først hak i ‘Only search within Creative Commons-licensed content’.
  4. Sæt også hak i ‘Find content to use commercially ‘
    • Hvis du har brug for at bruge dele af billedet eller redigere en del i det, så sæt også hak i ‘Find content to modify, adapt, or build upon’
  5. Tryk på ‘Search’

Du står nu med en række af The Chemical Brothers-billeder (fortrinsvis fra deres koncerter verden over), som du kan bruge kommercielt.

Bemærk: Det er rigtig god stil at kreditere Flickr-brugeren for billedet. Jeg gør gerne det, at jeg linker fra artiklen direkte til billedet på Flickr og skriver vedkommendes navn/Flickr-brugernavn.

Google Chrome logoHvis du bruger Googles Chrome-browser (det synes jeg, at du sku’), så kan du gøre det endnu lettere at søge efter Creative Commons-billeder på Flickr, som må bruges kommercielt. Jeg har forklaret hvordan i dette indlæg.

Kategorier
Nyheder

Nej, Lionel Messi fik IKKE 7 millioner Facebook fans/likes på en dag/7 timer

Foto: Rafael Amado Deras

Nu er verdens bedste fodboldspiller (og det siger jeg ikke bare, fordi jeg er Barça-tilhænger) officielt på Facebook.

Det meldte FC Barcelona ud (på blandt andet Twitter) i går.

Du kan finde Messi på Facebook på facebook.com/leomessi.

Den ansete blog ‘Mashable’ opdager det og tæller hvor mange “fans”/”likes”, som Messi-siden har fået.

Derefter skriver man artiklen ‘7 Million Fans Like Leo Messi’s Facebook Page in 7 Hours‘. Det lyder jo helt utroligt. Problemet er bare, at det ikke passer.

Jeg ville nemlig fluks ind og markere min støtte (som det hører sig til), men opdagede, at jeg allerede var i blandt ‘likerne’. Altså må siden have eksisteret på forhånd, eller være et resultat af flere Messi-sider på Facebook, der er slået sammen.

Mashable deler historien på Facebook, og i kommentarerne der og på mashable.com begynder folk at melde ind, at siden allerede fandtes. Det får Mashable til at opdatere deres artikel med denne tekst:

Update: Some commenters have suggested that Messi may have automatically transferred fans from his unofficial pages to his official page. While Facebook allows businesses to merge place pages with fan pages and to turn personal profile pages into fan pages, there’s not a public option to merge multiple fan pages. We’ve reached out to Facebook about whether Messi’s page administrator negotiated a merge with a Facebook representative.

Men der var skaden sket. Adskillige medier og personer har opdaget historien og skrevet om, hvor utrolig mange fans, Lionel Messi fik på meget kort tid, spørg blot Google.

Bevares, nu kunne jeg vide det, fordi jeg allerede havde klikket ‘Like’ til Lionel Messi. Men man kunne også have åbnet profil-billedet til siden og set, at det er uploadet den 2. februar. Ergo har Lionel Messi ikke fået alle disse tilhængere på én dag.

Bevares, det er i småtingsafdelingen og ikke noget, der vælter regeringer – men det er faktatjek, og der skal være styr på fakta.

Foto: Rafael Amado Deras

Kategorier
Tendenser

Unge amerikanere er stadig vilde med papir, eller er de?

Når jeg støder på overskrifter som ‘Young Americans still like papers‘, så stopper jeg altid op og studser lidt.

Min forundring bliver ikke mindre, når jeg læser følgende:

Young people in the United States still like newspapers, according to a Harvard survey. Asked for their preferred source of political news, 49% of 18 to 29-year-olds – nicknamed the millennials – named papers.

The survey, by the Harvard University Institute of college students, hitting the 60% mark.

Harvard har også selv udsendt en pressemeddelelse (hent den som PDF) om undersøgelsen, hvor man skriver:

America’s 18 to 29 year olds look first to major national newspapers – followed by
“Facebook Friend” statuses – to track 2012 presidential campaign.

Major national newspapers, by far, were considered the most preferred sources for political news and information, with 49% of 18 to 29 year olds and 60% of four-year college students reporting that they are interested in receiving information from this source.

Regarding various new technologies and social media channels, interest was next greatest in friends who share using Facebook (36%), official campaign Facebook feeds (29%), partisan, political blogging websites (22%), text or mobile alerts (19%), friends who share using Twitter (16%) and official campaign Twitter feeds (16%).

Inden papirmafiaen nu hæver hænderne højt over hovedet og begynder at starte aviser målrettet til unge, så har Harvard-undersøgelsen en gevaldig svaghed, som står nævnt i det blogindlæg hos The Guardian, som jeg linkede til tidligere:

However, the poll does not differentiate between the print and online platforms (surely a bad flaw).

Altså gør man i undersøgelsen ikke forskel på net- og papir-aviser. Så nu står vi med en undersøgelse, der fortæller os noget, vi nok egentlig godt vidste i forvejen. Nemlig at de store udgivere står højt på listen over kilder til nyheder. Sådan tror jeg egentlig også, det er herhjemme. Det ville i hvert fald undre mig, hvis det var anderledes.

Men lad os nu se, om WAN kaster sig over denne undersøgelse…