I hjørnet af skolegården står en dreng og flæber. Han er ked af det, fordi de andre i skolegården ikke længere vil lege med ham. Tidligere var det ham, der bestemte, hvad der skulle leges i gården, men efter skolen fik internet ændrede alt sig, og drengen fik ikke fulgt med udviklingen.
Den dreng hedder ‘den danske mediebranche’.
Bevares, det er tyndt at lave paralleller fra en skolegård til det enorme marked derude, men med den seneste tids udmeldinger fra vores allesammens branche lå det bare lige for.
Skurken er, som det har været så mange gange før, dem der vover at tjene penge på vores indhold ved blot at være i nærheden af det. I øjeblikket hedder den skurk for det meste Apple.
Senest har Politiken skrevet artiklen ‘Apple anklages for ublu takster‘. Her udtaler en række chefer fra forskellige spillere i den danske mediebranche sig. Konklusionen er klar: Apples 30 procent cut er alt for meget. Det betyder, at mediehusene holder tilbage med at kaste penge efter satsninger på Apples iPad.
Lad os vende tilbage til skolegården. Hvad gjorde man, hvis de store drenge ikke ville lege med en? Man fandt andre ligesom en selv og så gav man sig til at lege med dem.
Den flig af iværksættergejst eller evne til at tilpasse sig eksisterer øjensynligt ikke i mediebranchen. Her vil man heller sætte sig over i hjørnet og tude eller sladre til læreren om, hvor tarvelige de andre er.
Det er jo ikke det faktum, at Apple tager 3 ud af 10 kroner, der virkelig bremser udviklingen. Dét der i sandhed bremser udviklingen er, at mediehusene har stirret sig blinde på noget, der næsten minder om den gode, gamle avis; apps. Folk betaler for indhold, man leverer en pakke, som man selv bestemmer over. Ikke mere løsrevethed som det kendes fra World Wide Web. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også.
Mediehusene er splittede. På den ene side kan de gå i seng med Apple, bruge Apples eksisterende og meget velfungerende app-struktur, hvor der er etablerede betalingsmodeller – eller lave applikationer, der kan køre i de mobile browsere (der understøtter HTML5), som kan virke på alle platforme.
Problemet er, at her er der ikke noget etableret, velfungerende betalingssystem, ligesom hos Apple. Så kunne man sætte sig ned og prøve at lave sit eget. Men nu har branchen forsøgt at finde et fælles betalingssystem siden 2001 – uden succes. Så hvorfor skulle det lykkes nu?
Ikke desto mindre er det det, der er brug for. Jeg har tidligere skrevet om, at medierne skal søge blå oceaner.
Apple er en privat virksomhed, der selv opstiller reglerne for deres ‘App Store’. Kan man ikke lide lugten i bageriet, må man begynde at bage sine egne brød.
Måske er det på tide, at den danske mediebranche tænder ovnen?
