Kategorier
Tendenser

Bo Elkjær taler om Twitter i KommunikationsCast på søndag

Hvis du interesserer dig for Twitter som værktøj og Twitters rolle i journalistikken, så skal du høre KommunikationsCast-podcastet på søndag.

Der kan du nemlig høre min kollega, Bo Elkjær, der tidligere har delt ud af sine Twitter-erfaringer, tale om Twitter som et værktøj i forbindelse med hans arbejde som journalist på Ekstra Bladet.

Bo, der vandt Cavling-prisen 2003, har blandt andet brugt Twitter, da han dækkede Stein Baggers retssag — mig bekendt første gang herhjemme, at Twitter er blevet brugt så ambitiøst og direkte som reporter-værktøj. Det var i hvert fald første gang, det blev brugt i en dansk retssag, er jeg ret sikker på.

Blandt andet snakker mr. Elkjær om netop tegnbegrænsningen på 140 tegn på Twitter:

Det er det, der gør det sjovt. Man kunne kalde det haiku-journalistik. […] det er det med at du er nødt til at sige pointen. Der er ikke rum til nuancer eller detaljer. Man skal lige ind til benet. Og det er jo også essensen i nyhedsjournalistik

Og om, at det er vigtigt at være på niveau med de andre:

Folk snakker med og gør det på niveau med hinanden. […] Man kan ikke hæve sig som journalist. Eller tale ned til folk.

Ny medvært på KommunikationsCast
Men det kan du høre mere om på søndag, som også byder på en overraskelse. Mikkel Westerkam, der udgør 50 procent af KommunikationsCast, fortæller mig nemlig, at hans nye medvært bliver afsløret, da den anden halvdel, Katrine Emme Thielke, smutter på barsel.

Kategorier
Events

Europæisk pris til mash-up af historisk dokumentar, Google Maps og tidslinje

I den forgangne uge var jeg inviteret til Berlin for at sidde med i en paneldebat omkring journalistik på nettet (mere om det senere) på Prix Europa.

I samme åndedrag deltog jeg på den næste dag til det, der var den første dag af ‘Emerging Media’-grenen af festival’en. Her så jeg forskellige indslag fra Europa – alle bud, der skulle kæmpe om prisen, der blev overrakt i lørdags.

Og stor var min glæde, da jeg så, at min personlige favorit, hollandske ‘In Europe‘, vandt prisen indenfor ‘Emerging Media’.

‘In Europe’ er en række historie fortællinger fra rundt om i Europa serveret som, blandt andet, en tv-dokumentar. Derudover lavede holdet bag også såkaldte “vodcasts”, altså video-episoder. Her kunne folkene bag ved få lov at snakke om nogle af de “darlings”, som de havde været nødt til at aflive i processen. En art “bag om kameraet”, om man vil.

Derudover var der især to ting, som jeg rigtig godt kan lide ved ‘In Europe’:

  • Hele projektet startede som en blog, hvor andre kunne kommentere og idéer blev luftet
  • Kombinationen af Google Maps, tidslinje og den historiske info

Især brugen af Google Maps og tidslinjen (som du kan se under ‘Atlas’). Jeg har af og til haft lidt problemer med at få Google Maps-kortet vist, men uanset hvad kan du formentlig få en klar fornemmelse af, hvad det går ud på. Ellers kan du se et screenshot her:


Klik for at se billedet i stor version

Øverst har du tidslinjen. De år, der er ikke-grå er de år, som ‘In Europe’ har indhold omkring. Når du har valgt et år, får du dette år præsenteret på Google Maps-kortet.

Samtidig kan du åbne for indexet til højre på kortet ved at trykke “index aan/uit”. Her kan du få det valgte års begivenheder vist på listeform, hvis du hellere vil have det i stedet for kort-visningen.

På selve kortet, har folkene bag lavet en særlig udgave af de “bobler”, som Google Maps bruger. Det vil sige, at man rimelig hurtigt kan se, om der er billede og/eller video til det punkt, man klikker på. Samtidig afspiller videoen indlejret i boblen uden problemer.

Og netop videoer er der også arbejdet med. Ser du et videoklip (på selve sitet, ikke på Google Maps-kortet), eksempelvis dette klip om Lenin i 1917, har du mulighed for at springe i en tidslinje i bunden, som samtidig også er inddelt i emner:


Klik for at se billedet i stor version

Således har man altid en fair antagelse om, hvad man skipper til. Det er video lavet til det zappende online-publikum.

Og det er ret lækkert lavet, hvis man spørger mig. Det samme gælder for hele websitet. Prisen derfor er i mine øjne helt fortjent. Stort tillykke til folkene bag ‘In Europe’.

Kategorier
Journalistik Profileret

DONA-formand klar med ny blog hos fagbladet ‘Journalisten’

Kim Elmose © flickr

Dette er et gæsteindlæg skrevet af Kenneth Ley Milling.

*

DONA-formand, Kim Elmose, blogger nu også for fagbladet ‘Journalisten‘. Med titlen “Bøvl & Begejstring” vil Elmose stille skarpt på webkommunikation, sociale medier og alle de mange muligheder, der åbner sig, hvis man som journalist tør favne begge dele.

Kim Elmose er kendt for at være den diplomatiske revser. Med sit mangeårige engagement og deltagelse i udviklingen af journalistik og medier online er han i stand til at se igennem de mange dårlige undskyldninger, der har præget mediebranchen gennem årene og i høj grad har sinket udviklingen af den. Det første indlæg “Tag dog ansvar for egen weblæring” handler om, at journalister selv skal tage teten, når det drejer sig om, at tillære sig færdigheder med blog, wikis og sociale medier.

“Det handler jo bare om at bruge de muligheder, der allerede eksisterer i den virkelighed, vi opererer i.”

Her henviser han til, at de fleste web-tjenester for det første er gratis – for det andet har myriader af let forståelige vejledninger online. Vejledninger som er let tilgængelige, og som man frit kan benytte sig af. I sin egenskab af formand for DONA (Danish Online News Association) står han i spidsen for de danske webkommunikatører, der ønsker at hjælpe og dele viden om online-værktøjer med andre.

Der er – Ifølge Kim Elmose – INGEN gyldig undskyldning. Sid ikke på hænderne og vent på din arbejdsgiver – hjælp dig selv!

Blogging er ingenlunde nyt for Elmose, der tidligere bestred jobbet som blogredaktør hos internetavisen Politiken.dk. Han er fast blogger på webnørde-bloggen Onlineminds.dk og har stadig sin egen velkendte blog – Mediehack – som er en af Danmarks mest kendte medieblogs.

Kategorier
Nyheder

Kindle-konkurrent: De første billeder af Barnes & Nobles’ e-læser

Som jeg skrev for nogle dage siden, så er Barnes & Noble på vej med en e-læser. Dengang var det blot rygter, men der ser ud til i den grad at være noget om snakken.

Og nu har en kær kollega så sendt mig de første billeder – og det ser lækkert ud. Du kan se billederne hos Gizmodo:

Barnes & Nobles e-reader

Gadget-bloggen CrunchGear har også skrevet om Barnes & Noble-readeren, hvor der er begejstring. Her skriver John Briggs blandt andet:

What you’re seeing is an 800×600 pixel paper screen with a small “multi-touch” LCD that would allow you to browse books in full color and tap out search terms and notes. It will have support for B&N titles sold in the store and online as well as the ability to download Google books.

De features, farvedisplay og touch, får mig dog til at konkludere, at batterilevetiden må ligge under den, som Amazons Kindle kan prale af, og som begejstrede mig.

Kategorier
Tendenser

Kindle-test: En bogelskers første togture med Amazons e-læser

Jeg kommer formentlig til at skrive mere om Kindle i den nærmeste fremtid, men her er mine oplevelser efter det første døgn.

Stor var min glæde, da en kollega som netop er vendt hjem fra USA sagde, at han havde en Amazon Kindle (Wikipedia) med hjem fra staterne.

For man har jo hørt meget om Kindle, og meget godt. Og som den ivrige boglæser jeg er, kunne jeg naturligvis ikke vente med at få Kindle’n i hænderne.

Det første indtryk
Til at starte med, undrede jeg mig over, at den cirka 20 cm høje Kindle tilsyneladende var tændt. Der var i hvert fald et billede på skærmen. Jeg fandt så sidenhen ud af, at dette er “stand-by-billeder”, som Kindlen viser, når den er slukket.

Og hvordan kan den så gøre det uden at bruge batteri?

Jo, det er det fantastiske ved en teknologi, som Amazons Kindle baserer sig på. Teknikken kaldes ‘electrophoretic displays’, og du kan læse mere om det hos The Economist. Helt konkret går det ud på følgende:

Electrophoretic displays work in a different way, using a form of electronic ink that has been under development since the 1970s. E Ink’s version employs tiny capsules filled with a clear fluid containing positively charged white particles and negatively charged black ones.

The capsules are arranged as pixels and electric charges applied to each pixel pull either the black or the white particles towards the top of the capsule (and the opposite colour to the bottom). Unlike an LCD’s, this image does not require backlighting. Instead, the user relies on reflected light, as he would if he were reading a sheet of printed paper.

Moreover, once the particles in the capsules have settled down they stay put. That means the image remains on the screen without drawing power. A further dose of electricity is required only when the image changes; when a user “turns” to the next page, for example.

Not only does this mean that electrophoretic displays are cheaper to run, the lack of constant refreshment makes them more comfortable to read—as comfortable, it is claimed, as printed paper.

Kort fortalt, den bruger kun strøm, når der sker noget på skærmen, for eksempel når læseren bladrer.

Første læsning: Avis
Det første jeg gik i gang med at læse var nogle udgaver af The New York Times, som min kollega havde lagt ind. Og allerede der opdagede jeg, at læsbarheden var bedre, end jeg egentlig havde forventet. Og det overraskede mig meget positivt.

Efter lidt tid med det lille joystick gik det op for mig, at man bladrer ved at klikke “Next page”/”Previous page” – yes, så blev jeg så meget klogere.

Et klik på “Home” bringer læseren til listen af bøger/aviser, der ligger på Kindlen.

Jeg læste nogle artikler om Irans revolutionsgarde og blev på ingen måde begrænset i min læsning af det relativt lille display.

Og så i gang: Læsestof på skidtet!
Men hurtigt besluttede jeg mig for, at jeg ville sætte mit eget præg på Kindle’n og få lagt noget læsning ind. Jeg skulle sidde godt og vel halvanden time i toget senere samme dag, så det var jo et godt incitament til at få gjort noget ved det.

Jeg satte enheden til min computer via det medfølgende USB-kabel og voilá – så var der forbindelse! Computeren genkender simpelthen Kindle’n som et eksternt drev, smart.

Jeg tog nogle PDF’er og lagde dem over på Kindlen, men de optrådte ikke i listen. Øv.

Anyways, efter 5 minutters søgen på internettet fandt jeg ud af, at Kindle ikke kan vise PDF-filer. Men det er heldigvis nemt at konvertere. Når man opretter sig og registrerer sin Kindle får man et brugernavn efterfulgt af “@kindle.com” – i mit tilfælde “larskjensen@kindle.com”.

Tilføjer man et “free” i denne adresse, har man en mail-adresse, som man kan sende sine pdf-dokumenter til og få dem tilbage i Kindle-formatet. Jeg sender altså mails med vedhæftede PDF-dokumenter til “larskjensen@free.kindle.com”.

Efter få minutter kommer der mails tilbage med links til de konverterede dokumenter, så jeg kan hente dem i Kindle-formatet. Herfra overfører jeg dem til min Kindle og baddabum-baddabim – læsestof til Lars’ togtur.

Jeg oplevede desværre, at jo mere avanceret et PDF-dokument er, jo sværere har Amazon ved at konvertere den. Et PDF-dokument, der var meget flot sat op, blev således til uforståelige tegn på min Kindle.

Bøger! Gratis bøger!
Jeg satte mig samtidig for at finde noget gratis litteratur. Lidt læsning frem og tilbage første mig til freebooks.net, hvor der findes et mindre hav af gamle bøger, som nu er gratis. De kan også hentes i Kindle-formatet.

Så efter ganske få minutter havde jeg fået lidt yderligere læsning ind på enheden:

Amazon Kindle

Selve læsningen
Herfra var det afsted mod toget, hvor jeg gav mig til at læse ‘Frankenstein’, så snart jeg havde fundet mig en plads.

Og så sad jeg faktisk og læste, indtil jeg var fremme ved min destination. 1 time og 40 minutters nonstop læsning. Selvfølgelig også fordi det er en god bog (kan man bruge ordet “bog” længere?), men også fordi Kindlen bare er så dejlig nem at have med at gøre.

Det er som at sidde med en bog – blot uden alle problemerne. Der er ikke et bogmærke, der falder ud, sider der folder, et dårligt paperback-omslag, der bliver foldet og/eller nusset etc. Det er kort fortalt bare topnice.

Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om læseoplevelsen, men den kan opsummeres i, at jeg er rigtig, rigtig tilfreds.

Indkøb fra Amazon
Næste logiske skridt var selvfølgelig at købe en bog fra Amazon i Kindle-formatet. Dette forløb uden de større vanskeligheder (jeg løb dog ind i et lillebitte problem, da Amazon.com kun havde mine gamle kort-oplysninger, men det blev hurtigt fikset), havde jeg en fil klar til download, som jeg lagde ned på min harddisk og derefter overførte til Kindlen.

Og før man kunne nå at sige “fragt”, “gebyr” og “for helvede Post Danmark – hvor er min pakke?” havde jeg den nye bog på plads på Kindlen. Strike.

Jeg rendte desværre ind i, at nogle bøger ikke sælges i Europa – faste læsere af denne blog vil vide, at jeg tidligere har brokket mig over geografiske begrænsninger.

Så dem vil vi meget gerne af med. Måske det sker i forbindelse med den nært forestående lancering af den internationale Kindle?

Filstørrelser og batteriet – oh, batteriet
Så vidt jeg kan se, så er der 1,5 gigabytes at tage af på min Kindle. Og det tror jeg er rigeligt for mig, når man tager i betragtning, at “Frankenstein” fylder blot 300 kilobytes i Kindle-formatet. Bram Stokers “Dracula” fylder 500 kilobytes. Stadig i småtingsafdelingen.

Og så kommer vi til batteriet. Da jeg anmeldte iPhone 3GS efter mine første 10 dage med den, udnævnte jeg batteriet som det mest negative. Noget der bestemt ikke er blevet bedre efter opdateringen til version 3.1 af softwaren.

Men det er helt anderledes på Kindlen. Da jeg kun bruger strøm på at bladre (jeg bruger ikke den mulighed for højtlæsning, der er indbygget – heller ikke selvom, der er et stik til hovedtelefoner), sidder jeg med en enhed, der kun meget sjældent skal lades op.

Efter den første togtur kunne jeg ikke se, at batteriindikatoren overhovedet havde rykket sig! Det er muligt, mine øjne snyder mig – men hvis det har slugt batteri, så er det ufatteligt lidt. Min kollega forklarede også, at han ikke brugte meget tid på at uploade den i USA – den lever simpelthen bare længe på batteriet, takket være teknologien.

Konklusionen
Jeg er, ikke overraskende, meget tilfreds med Kindle’n. Den lever længe, og det er nemt at overføre læsning til den. Nogle ville måske ønske et større display og mindre eller intet tastatur, men jeg kan fint klare mig med denne størrelse, og størrelse og vægt gør den perfekt til eksempelvis togrejser.

Jeg viste den til mine forældre, som begge var meget begejstrede og sagtens kunne se det smarte i det. “Det bliver fremtiden,” sagde de begge. Og det tror jeg, de får ret i. Om det så bliver Kindle eller en anden e-læser, skal jeg ikke kunne sige.

Eneste minus for mig er, at jeg mødte nogle bogtitler, jeg ikke kunne købe af geografiske årsager (grrrr!), men det håber jeg, snart forsvinder.

Så nu kan jeg glæde mig over, at jeg belaster klimaet minimalt i min boglæsning. Ingen papir og et tæt på minimalt strømforbrug 🙂

Opdatering @ 16:16
En ting, jeg glemte at skrive er en lille pudsig ting: Mange af dem, der har haft Kindlen i hånden har alle sammen ført en hånd henover displayet – men der er intet touch-interface. Mig gør det intet, for det ville sluge batteri, men nogen vil måske savne det.
Opdatering @ 16:19
En ting, jeg lige opdagede sammen med en kollega er, at lysstofrørene hvor jeg sidder kan ramme Kindle’n “uheldigt” og give et genskin, der gør dele af skærmen ulæselig. Om det skyldes displayet eller at vi har stærkt (eller ringe) lysstofrør her, ved jeg ikke. Under mine togrejser (hvoraf den ene foregik under en tændt DSB-lampe) oplevede jeg ingen problemer.
Kategorier
Nyheder

Rygte: Barnes & Noble på vej med e-læser

Virksomheden selv vil ikke kommentere på det, men det er muligt, at USAs største bogkæde Barnes & Noble (Wikipedia) er på vej med deres egen e-læser. Det skriver The New York Times’ Bits-blog:

Barnes & Noble declined to comment on the matter, but here are a few nuggets we’ve been able to glean about such a device:

The bookseller will likely introduce it on Oct. 20. The company has an event planned for that day at Chelsea Piers in New York, for what an invitation calls “a major event in our company’s history.” Again, Barnes & Noble has no comment.

The bookseller also hopes to make e-book lending a centerpiece of its device, according to two people in publishing who asked not to be named because talks were confidential. Readers can not lend digital books on the Kindle, although books can be read on up to six separate devices linked to the same Amazon account.

Ifølge The New York Times er der tale om en e-reader med en skærmstørrelse på 6 tommer og touch-skærm.

Tilbage i juli måned åbnede Barnes & Noble deres e-boghandel, hvor man ifølge The New York Times kan hente e-bøger til forskellige enheder, blandt andet Blackberry, iPhone og computeren.

Kategorier
Nyheder

Vi søger en nyhedsreporter til ekstrabladet.dk

Ekstra Bladet logoDu har måske set det, måske har du ikke. Men som du kan læse i dette jobopslag, søger vi fire journalister, der i blandt en nyhedsreporter til vores website, ekstrabladet.dk.

Jobopslaget lyder som følger:

Du elsker at formidle, mens nyhederne sker. Nyhedsreporter til ekstrabladet.dk
Vi udvider nyhedssatsningen og søger derfor en nyhedsreporter til ekstrabladet.dk.

Du er dygtig til at jage nyheder og formidle dem, mens de udvikler sig. Du kan arbejde under tidspres og stadig være præcis. Du er bredt orienteret og vil gerne være med til at videreudvikle ‘kongen af breaking news’, ekstrabladet.dk.

Du har erfaring fra net eller andre elektroniske medier, eller du er en dygtig nyhedsjournalist med stort kendskab til nettet.

Spørgsmål om stillingen rettes til ledende redaktør Geir Terje Ruud på gt@eb.dk – mobil 2344 1313 eller nyhedschef Erling Tind Larsen på etl@eb.dk – mobil 2329 5734.

Derudover kan jeg tilføje, at du som journalist på ekstrabladet.dk også kommer til at arbejde sammen med mig, da jeg som redaktionel projektleder er netredaktionens kontaktperson i Ekstra Bladet Udvikling.

Så hvis du føler dig klar på at give den gas på ekstrabladet.dk så søg endelig! 🙂

Deadline for ansøgning er 20.10 kl. 12.00.

Kategorier
Tendenser

Geografiske begrænsninger på digitalt indhold gør nar af forbrugeren!

Fatboy Slim - Better Living Through ChemistryHer til aften ville jeg genopfriske noget af det musik, jeg hørte for mange år siden: Fatboy Slims første album, ‘Better Living Through Chemistry‘.

Jeg har albummet på CD, men jeg kunne ikke lige finde den, så jeg vendte mig mod internettet. Jeg tænkte, at hvis der er noget sted, jeg kan finde dette album, så må det være på nettet, hvor musikbutikkerne om nogen har formået at udnytte “Long Tail”-konceptet, hvor man har mange varer på hylden og sælger mindre – men af flere forskellige.

Men jeg blev klogere. Jeg fandt albummet hos 7digital (min favorit, ellers), men kun i 192 kbps MP3-kvalitet – hvilket jeg under ingen omstændigheder vil betale 8 pund for! Mit krav hedder 256 kbps eller derover.

Så gik jeg videre. Jeg fandt albummet hos amazon.co.uk, hvor jeg plejer at købe mine bøger. Her bliver jeg lovet musikken i 256 kbps-kvalitet. Det er bedre, tænker jeg.

Men i det sekund, jeg trykker “Add to Shopping Basket”, bliver jeg mødt af det værste, jeg ved på nettet. Geografiske begrænsninger:

Important Message
We’re sorry. We could not process your order because of geographical restrictions on the product which you were attempting to purchase. Please refer to the terms of use for this product to determine the geographical restrictions. We apologize for the inconvenience.

Jeg har sjældent oplevet noget så dumt. Her sidder jeg og vil rent faktisk betale penge for et digitalt album, men det kan jeg ikke få lov til på grund af “geographical restrictions on the product which you were attempting to purchase”.

Jeg går videre til Beatport.com, hvor jeg plejer at købe min elektroniske musik. Men også her bliver jeg mødt af geografiske begrænsninger.

Og så har jeg fået nok. Så er det nemmere at spare pengene og finde CD’en et sted i en af reolerne! Jeg var ellers parat til at betale for musikken, men det kan jeg ikke få lov til på grund af det sted på kloden, jeg opholder mig.

Mens jeg undrer mig over, hvilke mennesker, der kommer op med idéer så håbløse, så smutter jeg ind på YouTube og lytter til et af mine favoritnumre fra pladen:

Ganske gratis.

Kære copyright-indehavere eller hvem der nu måtte sidde og udtænke så latterlige forretningsmodeller: Tag jer sammen og udnyt, at internettet åbner op for varernes 100 procent fri bevægelighed!

Og gider I dræbe DVD-regionerne, nu I er i gang?

Kategorier
Nyheder

Illustreret Videnskab går på nettet – med den lange hale

Illustreret Videnskab logoTilbage i august måned skrev jeg om, at Illustreret Videnskabs Historie-blad muligvis er på vej med et online-arkiv.

Interessant fordi det vil give adgang til en lang hale af spændende artikler, som der kan linkes til og bruges til diverse mashups med tidslinjer, kort etc.

Nu er Illustreret Videnskab så gået online med et “rigtigt” website, på illvid.dk, oplyses det i en pressemeddelelse:

“Videnskab er bestemt ikke kedeligt, men det er desværre ofte sådan, at det bliver præsenteret. På Illustreret Videnskab synes vi, at verden er et fantastisk sted, og nu får vi en hjemmeside, der kan begejstre med nyheder, gallerier, video, interaktive fortællinger, quiz, konkurrencer og meget mere,” siger Søren Berg, Online Manager for Vidensgruppen i Bonnier Publications, der udgiver Illustreret Videnskab på kryds og tværs af landegrænser.

Endnu vigtigere end selve websitet er dog det faktum, at man tager et arkiv på flere end 6.000 artikler med på nettet. Illustreret Videnskabs lange hale, kunne man kalde det. Og endnu mere interessant:

Det vil ikke længere være et krav, at brugeren er abonnent, for at gå på opdagelse i arkivet.

Det betyder altså, at alle kan læse artikler fra Illustreret Videnskabs arkiv gratis. Modsat The Economist, der går den anden vej.

Fremover vil hjemmesiden blive holdt opdateret med nyheder fra videnskabens verden:

Den nye hjemmeside er bygget op helt fra bunden med ny teknologi, nyt design, nyt indhold og funktionalitet. Fremover vil hjemmesiden blive opdateret dagligt med nyt fra videnskabens verden.

Det bliver interessant at se, hvordan Illustreret Videnskabs (noget sene) entré på internettet kommer til at spænde af. Som videnskabsinteresseret håber jeg på det bedste.

Kategorier
Nyheder Tendenser

The Economist lægger yderligere indhold bag betalingsmuren

MediaWeek skrev tilbage i starten af september, at The Economist ville begynde at kræve betaling for mere af web-indholdeteconomist.com.

Det ser ud til at ske nu. Jeg har lige fået følgende mail fra The Economist-folkene (mine fremhævelser):

Dear Reader,

I’d like to inform you about important changes at Economist.com.

Beginning October 13th, we will be limiting access to certain sections of our site to subscribers only. Over the past few years, Economist.com has become a hub for intelligent discussion, with news commentary, blogs and an award-winning debate series. We will continue to encourage both subscribers and non-subscribers to participate in those conversations. We will also enhance the experience we offer our most loyal readers by expanding our subscribers-only features.

Currently, all content published within the last year is free of charge. Soon, only articles and commentary published prior to the last 90 days will be accessible without a subscription. The print edition contents page, which offers a convenient way to browse articles and features from the latest issue of The Economist, will also be limited to subscribers only.

Through these complementary aspects of Economist.com, we will continue to foster intelligent discussion and debate, while enhancing the value we bring to our community of subscribers.

I hope you’ll continue to visit the site and enjoy all it has to offer.

Sincerely,

Ben Edwards, Publisher
Economist.com

På en gang kan jeg både forstå og ikke forstå The Economist. For der skal jo tjenes penge, men jeg hører til en af dem, der tror mere på link-økonomi, som MediaWatch skrev om 23. september.

Economist.com vil formentlig få færre sidevisninger, men muligvis flere penge i kassen. Men vil du for eksempel købe et abonnement på The Economist efter dette? Eller er det nemmere bare at læse en anden lignende publikation? The Economist har noget af verdens bedste indhold indenfor deres felt, så hvis nogen kan lykkes med dette, er det medierne i denne kaliber.

Uanset om man er enig eller ej, må man gå ud fra, at et magasin med dét navn bør vide en ting eller to om økonomi. Jeg er skeptisk overfor, om dette vil give flere penge og/eller kunder i butikken. Men det vil tiden vise.