Kategorier
Tendenser

Teknologi-giganten Cisco har 26 kanaler på Twitter

I går efter vores generalforsamling i DONA, sad jeg sammen med Asbjørn Poulsen (Twitter: appoulsen), Mark Jensen (Twitter: marks), Stefan Bøgh-Andersen (Twitter: nitoen) og Ernst Poulsen (Twitter: ernstpoulsen) og talte om Twitter — mikroblogtjenesten, som er på manges læber i øjeblikket.

Vi talte blandt andet om det som stor virksomhed/mediehus at have en profil og specialiserede profiler kontra en mere generel profil, som for eksempel tv2danmark-profilen, der indeholder alskens nyheder fra tv2.dk, og som jeg ikke er vild med. I det hele taget har jeg det, personligt, svært med Twitter-profiler, der udelukkende kører via TwitterFeed og blot poster indhold fra et RSS-feed, i dette tilfælde TV 2’s nyheder, især hvis det er et meget generelt RSS-feed, så vil jeg hellere have det specialiseret på fx IT-nyheder.

Det kan dog lykkes i nogle tilfælde, men jeg vil mene, at det er svært at få til at blive en succes med meget generelle feeds.

I tråd med generelt kontra specialiseret indhold på Twitter har jeg netop opdaget (selvom det ikke er nogen super-nyhed), at teknologivirksomheden Cisco (Wikipedia) har indtaget Twitter med intet mindre end 26 forskellige kanaler.

Blandt andet er Twitters presseafdeling (CiscoPress) med, og de bruger, i sagens natur, meget tid på at fremhæve hvem fra Cisco, der er på Twitter.

Kategorier
Events

Opsamling på vores DONA-arrangement om Facebook

Som du måske ved, så var det i går, DONA (hvor jeg sidder i bestyrelsen) holdt vores Facebook-arrangement.

Udover mig talte Lisbeth Klastrup fra ITU (som også lagde hus til) og Rasmus Møller-Nielsen fra Komfo, der udvikler Facebook-applikationer, blandt andet for Kræftens Bekæmpelse.

Jeg talte om vores brug af Facebook/Facebook Connect på ekstrabladet.dk, og du kan se min præsentation her:

Derudover kan du se alle tweets om arrangmentet på #fbdona, og Asbjørn Poulsen (der også sidder i DONA-bestyrelsen) tog en række billeder fra arrangementet.

Kategorier
Tendenser

The Economist vs. Chris Anderson: Er der en forretningsmodel i at give indhold væk online?

19. marts udgav The Economist lederen “The end of the free lunch—again, hvor man gør status på de mange services på internettet anno 2009.

Argumentet i lederen er, at ligesom ved dotcom-boblen har vi i de seneste år været igennem en periode, hvor folkene bag diverse internettjenester atter har genvundet troen på, at man kan give sine ting væk på nettet for så at tjene penge på de mange brugere senere, fx via annoncer.

Men den holder ikke, argumenteres der i lederen:

Ultimately, though, every business needs revenues—and advertising, it transpires, is not going to provide enough. Free content and services were a beguiling idea. But the lesson of two internet bubbles is that somebody somewhere is going to have to pick up the tab for lunch.

Det er Chris Andersen, der er chefredaktør på teknologimagasinet Wired, uenig i. I løbet af i år udkommer hans bog “Free” (læs forløber-artiklen for bogen), som netop argumenter for, at der er en forretningsmodel i at give sine ting væk.

I et indlæg på sin Long Tail-blog med titlen “My Letter to the Economist” argumenterer han for sin sag:

First, where is your evidence that online advertising is a failing model? To be sure, the crisis has dramatically slowed its growth (like that of every other industry) but unlike most others, it’s still positive. The worst forecasts for the year that I’ve seen predict that it may drop by a few percent from last year’s record figure. That’s a lot better than the offline advertising market and hardly supports your hyperbolic claim that “the demise of a popular but unsustainable business model now seems inevitable.”

Second, there is more to free business models online than advertising. The big shift since the crisis has been the rise of “freemium” (free+premium) models, where products and services are offered in free basic and paid premium versions. Think Flickr and Flicker Pro (more storage), virtually all online games and even your own site (some free and some paid content).

Jeg synes, personligt, at både The Economist og hr. Anderson har gode pointer, og hvad enten man er enig med den ene eller den anden, eller blot interesseret i forretningsmodeller på nettet, bør man læse begge to.

Kategorier
Nyheder Tendenser

Google lancerer relaterede søgninger

En ting, som en del Google-konkurrenter har spillet på er muligheden for at relaterer søgninger til hinanden. Altså “du har søgt på X – måske du også bør søge på Y”.

Nu har Google imidlertid lanceret sin egen feature med relatered søgninger, skriver australske The Age:

Google’s new search feature purports to “better understand associations and concepts related to your search”, and therefore to deliver a more meaningful search experience.

This is achieved by integrating a new technology into the Google search infrastructure that enables a better understanding of concepts and associations related to the search query.

All of it pocessed in real time and in any one of 37 different languages.

Blandt de 37 sprog finder vi dansk, en søgning på “ekstra bladet” giver for eksempel følgende:

Søgninger relateret til 'ekstra bladet'
Klik for at se billedet i fuld størrelse

Kategorier
Tendenser

Skittles bruger Facebook – som en person

En del af Facebooks redesign er, at sider/Pages (som jeg tidligere har erklæret mig glad for) nu mere ligner de profiler, som alle “menneskebrugere” på Facebook har.

Det giver nogle nye muligheder, som nogle virksomheder har opdaget, blandt andet Skittles:

Klik for at se billedet på Flickr
Klik for at se billedet på Flickr

Jeg ved ikke, om det er den 100 procent rigtige måde for en virksomhed at bruge Facebook på, men det er i hvert fald kreativt, og giver tilsyneladende masser af opmærksomhed fra brugere/fans af produktet. Og det er jo altid interessant, når det sker.

Opdatering 24-03-2009 @ 17:13:
Discovery-udsendelsen MythBusters er også med:

MythBusters på Facebook

Kategorier
Nyheder Profileret

Ingeniørens it-magasin vil mobilisere medier i kampen mod Internet Explorer 6

Redaktionschef for Ingeniørens it-magasin Version2, Rolf Ask Clausen, har skrevet til mig om, at de nu vil mobilisere danske medie-websites mod Internet Explorer 6. Direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM, Jon Lund siger:

For vores medlemmer handler det om at bruge færrest mulige ressourcer på teknik og i stedet bruge dem på indhold. Derfor er der store fordele for både for vores medlemmer og deres brugere i at få folk med gamle browsere til at opgradere.

Som jeg tidligere har skrevet, er vi på ekstrabladet.dk allerede med, så det var naturligt for os at slutte os til Version2’s mobilisering.

Det bliver spændende at se, hvor mange, der bakker op.

Husk at besøge drop-ie6.dk, som Søren Hugger Møller står bag.

Kategorier
Tendenser

En forretningsmodel uden pladeselskaber?

Dette indlæg er egentlig et resultat af, at jeg læste René Clausen Nielsens indlæg om lukningen af FabChannel, et website, hvor man kan se koncerter, og Jeff Howes Wired-artikel “Why the Music Industry Hates Guitar Hero“.

For selvom man godt kan forstå, at pladeselskaberne skal tjene penge, så ser det fra et forbrugersynspunkt udpræget meget ud som om, pladeselskaberne gerne vil stoppe alt, der har med musik at gøre, og som er sjovt. FabChannel, Guitar Hero, Rock Band etc.

Det har fået mig til at tænke, om man kan forestille sig et musikmarked uden pladeselskaber. Et marked, hvor kunstnerne markedsfører sig selv og selv står for salget, og derved en større profit af salget – af såvel musik som merchandise, og ikke som man forestiller sig hos Warner:

Warner has actually led the industry with a policy of signing bands to so-called 360 deals, in which artists give the label a cut of everything they sell, be it ringtones, merchandise, or concert tickets. (#)

Musikerne kunne gøre deres egen butik (som kunne sælge såvel MP3 som CD’er og vinyler) via en PayPal-løsning, og kunstnerne vil selv kunne bestemme sig for eventuelt at give enkelte numre fri — samt koncertoptagelser.

Det vil også betyde, at prisen for at bruge musikken i spil som fx Guitar Hero vil falde, da der er færre, der skal have bidder af kagen.

Hvis vi tager eksemplet med FabChannel, kan det jo tænkes, at det kan trække endnu flere mennesker til næste koncert, hvis de kan se den forrige på nettet og se, at et band er helt fantastisk på en scene — det kan også være det, der afgør, om man skal ind og se en koncert, hvis man er i tvivl. Det giver et lidt bedre indtryk end at sidde og lytte til lydbidder på diverse online musik-butikker eller MySpace.

Problemet i en verden uden pladeselskaber er distribution. Et pladeselskab som fx Warner har et enormt distributionssystem, der sikrer, at musikken når ud til butikhylderne — her er en distribution via internettet ganske enkelt ikke god nok. I hvert fald ikke endnu.

Til gengæld vil musikerne kunne slå sig sammen i såkaldte “collectives” (fx ud fra geografi eller genre) og hjælpe hinanden med at promovere musikken. Det kan ikke erstatte et major label som Warner, men det er en interessant model. Den mangler dog afprøvning af større kunstnere.

Indtil da kan man hente gratis og lovlig MP3-musik hos 7Digital, der er min favorit online-musikbutik. Oftest er det kun et eller to numre på et album, der er gratis, men det har flere gange i mit tilfælde gjort mig interesseret, og så har jeg købt hele albummet.

Kategorier
Nyheder

Forbrugerrådet om Facebook: Brug ikke applikationerne

Via artiklen “Sådan bliver du sikker på Facebook” på ekstrabladet.dk fandt jeg Forbrugerrådets “15 gode råd til facebookbrugerne“.

Her anbefales det, at brugerne holder sig fra applikationer:

Brug ikke applikationerne (fx elektroniske spil gimmicks), da det er svært at gennemskue, hvem der står bag og dermed får adgang til dine og dine venners oplysninger.

Det er måske lidt af en stramning, der er jo masser af uskyldige applikationer derude, for slet ikke at nævne de brugbare. Jeg ville måske have skrevet:

Overvej din brug af applikationer (fx elektroniske spil og diverse gimmicks), da ikke alle applikationer er til at stole på. Kig derfor på, hvem der står bag applikationen og hvem af dine venner, der har tilføjet applikationen — og hør dem eventuelt om deres erfaringer. Er du i tvivl, er det mest sikkert at lade være med at installere applikationen.

Selvfølgelig skal der udvises forsigtighed (og jeg er enig med mange af Forbrugerrådets punkter, og det er vigtigt at folk får denne form for invitation), men det er samtidig også ærgerligt, at de brodne kar ødelægger det for dem, der har rent mel i posen, så at sige.

Og så skal Forbrugerrådet have ros for at linke til Lars Damgaard Nielsen guide til privatliv på Facebook.

Kategorier
Design Nyheder

Facebook planlægger nyt design – igen

Jeg hører til dem, der synes, at Facebooks design (næsten) kun er blevet bedre med tiden. Nu tipper en kollega mig om, at den sociale side endnu engang planlægger nyt design, som denne nyhedsartikel på Facebook Developer fortæller mere om.

Det nye design koncentrerer sig blandt andet om 4 punkter:

  1. Stream
  2. Filters
  3. Publisher
  4. Highlights

Især “Highlights” lyder interessant:

The Highlights area features content that a users’ friends have interacted with. Applications will frequently appear in the highlights area based on how frequently a users’ friends are interacting with the app.

Du kan se en visuel tour af det nye design for at få et mere grafisk indtryk af, hvad der kommer til at ske med det nok største online-community lige nu.

Kategorier
Tendenser

Er det virksomhederne, der hænger fast i Internet Explorer 6?

Som jeg skrev for nogle dage siden, har vi besluttet at implemenentere en boks til brugere af Internet Explorer 6-browseren, der besøger ekstrabladet.dk, der fortæller dem, at deres browser er forældet.

Det har fået mig til at kigge lidt nærmere på tallene for Internet Explorer 6 på ekstrabladet.dk – i Googles analyseværktøj Google Analytics. Et lidt pudsigt billede, tegner sig:

I hverdagene (altså mandag til fredag) ligger procentdelen af Internet Explorer 6 på hele ekstrabladet.dk på 16-18 procent. I weekenden daler denne andel til cirka 10 procent.

Forklaringen må være, at når folk går på weekend, så holder de enten fri fra internettet (og ekstrabladet.dk) eller bruger en anden browser, mens de på arbejder sidder på Internet Explorer 6-browseren. Det tyder altså på, at der er nogle virksomheder, der er sløve med at få opdateres deres Internet Explorer-installationer. Til trods for, at Internet Explorer 7 fylder to et halvt år her til april.

Godt nok udgiver Microsoft så vidt jeg ved stadig sikkerhedsopdateringer til Internet Explorer 6-browseren, men jeg må indrømme, at jeg til stadighed kan blive overrasket over hvor meget, en browserversion, som blev erstattet i oktober 2006, stadig kan fylde.

Derudover har Microsoft sikkert også holdt nogle folk fra at opgradere. Det drejer sig her om dem, der sidder på en knapt så lovlig version af Windows-styresystemet, og derfor ikke kan/tør installere den såkaldte Windows Genuine Advantage (WGA), som Microsoft indtil oktober 2007 krævede, at man installerede, hvis man ville have Internet Explorer 7.

Personligt så jeg gerne, at Internet Explorer 6 pakkede sammen og forsvandt ud af markedet. Den har blandt andet nogle dybt mærkelige måder at håndtere CSS-styling på, som gør, at designere og udviklere må lave undtagelser til den, og så fylder Internet Explorer 6 ej at forglemme otte år i år – meget er sket siden 2001.

Internet Explorer 6 logo

Hvad kan der gøres?
Hvad kan vi gøre for at få de eksisterende Internet Explorer 6-brugere over på Internet Explorer 7 eller et af alternativerne? Jeg synes Drop IE6-kampagnen er en god idé, men det er jo ikke sikkert, det er den endelige løsning. Eller skal vi bare leve med, at Internet Explorer 6 vil have en del af markedet?

Eller skal Microsoft gøre Internet Explorer 7 (eller Internet Explorer 8 når den kommer på gaden) til en tvungen opgradering og ophøre med at supportere Internet Explorer 6 og ældre?