Kategorier
Nyheder

Mandag Morgen vil have ny “netplatform”

I dag lå der i min indbakke en mail fra Ugebrevet Mandag Morgen med et link til et spørgeskema, hvor de beder om deres abonnenters syn på, hvad de kunne tænke sig på en ny hjemmeside:

Mandag Morgen er ved at udvikle en ny onlineplatform. I den forbindelse vil vi gerne have din feedback på, hvilke services du gerne ser stillet til rådighed på den nye platform.

Godt set at spørge læserne til råds, omend spørgeskemaet nu måske var lidt for langt til min smag, i hvert fald i forhold til de 5-8 minutter, de skriver, det tager at gennemføre 🙂

Jeg kunne godt tænke mig, at Mandag Morgen gik i retning af The Economist, hvor der er rig mulighed for at læse artikler på nettet, både dem, der har været i bladet, men også dem, der kun bliver publiceret online.

Og samtidig med masser af links til sider, hvor man kan læse mere om emnet. Det er i hvert fald noget, jeg ville forvente af et medie som Mandag Morgen, som jeg har stor respekt for.

Jeg glæder mig i hvert fald til at se, hvad der kommer til at ske på ugebrevets nye platform på nettet.

5 kommentarer til “Mandag Morgen vil have ny “netplatform””

Jeg vil helst være fri for at se mm.dk eller noget andet websted. Giv mig artiklerne i min feedreader eller mailboks eller Google Reader eller hvor jeg for tiden ønsker det. Gerne med reklamer, men webstederne har jeg ikke brug for.

Jeg er ikke helt enig.

Selvom jeg også gerne vil have artiklerne i min feedreader, så vil jeg også gerne kunne finde dem på mm.dk, med sidebare med links til relevante historier, link-samlinger etc.

Men helt enig i, at artikler skal kunne findes vha. RSS.

// Lars

Svar

Men hvorfor skal du til webstedet for at få links til relevante artikler? De kan sendes som RSS sammen med artiklen – hvad for eksempel den udmærkede medieblogger.dk gør.

Et feed kan indeholde hele artiklen og links til alt, hvad der er relevant.

Det er vist ved at gå op for Guardian, hvad feeds kan. Hvornår følger et dansk medie efter?

Enig, men derfor er der stadig ting, såsom link- og artikelsamlinger, som jeg synes, fungerer bedst som et tema på selve siden.

Men selv læser jeg da også meget af den information, der passerer mine øjne i min Google Reader, og er rigtig glad for det.

// Lars

Svar

Jo, jo. Fede Flash, mashups, widgets. RSS kan ikke stå alene. Præsidentvalget i USA har vist nogle gode temasider her og der.

Problemet er, at medier er alt for fokuserede på at få læserne til deres websted i stedet for at få indholdet til læserne.

Uden at have læst MMs spørgeskema vil jeg vædde en fadbamse på, at stort set alle spørgsmål handler om webstedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *